Kirkegårdsbesøg i Aalborg stift – Hals Kirkegård

Skrevet af: Katinka Amalie Schyberg

På Hals kirkegård, der ligger i byen Hals ud til fjorden øst for Aalborg, praktiserer de det, graver Lise Jensen kalder ”kontrolleret vildt”. Det betyder, at der er sat klare grænser for, hvorhenne det vilde må udfolde sig på kirkegården, og at det er tydeligt, at det vilde er planlagt og at der er en idé med det. Det er, som Lise siger, afgrænset, tænkt og designet. Der er tænkt over farvesammensætningen og det vildtvoksende er afgrænset af klippede kanter. Hvor man på nogle kirkegårde kan gå ”all in” på det vilde, siger Lise, så passer den mere kontrollerede æstetik den æstetik, der allerede er her på Hals kirkegård og de mennesker, der kommer her.

I sit arbejde har Lise bl.a. fokus på, at de fleste ting kan bruges til flere ting. For eksempel ankom der under Grøn Kirkes besøg en stenhugger med en stor, gammel sten, der havde fået en fin, ny indgravering: ”Altid frejdig, når du går veje, Gud tør kende selvom du til målet når først ved verdens ende”. Stenen har tidligere været brugt som gravsten på en nu nedlagt grav, og i stedet for at kassere stenen og gøre den til vejgrus, har de på kirkegården fået den idé at genbruge den som et udsmykkende element på kirkegården. Store sten er jo, som Lise forklarer, en begrænset ressource, så hvorfor ikke genanvende den i dens fulde størrelse, fremfor at lave den til grus som mange andre, mindre sten kan blive til?

Udover at genanvende sten, har Lise også fået den idé at genanvende overskydende jord til at anlægge et langt blomsterbed – et blomsterdige, kalder Lise det - langs den vej, der løber fordi kirkegården. Tidligere har de på kirkegården anset overskydende jord fra bl.a. anlæggelsen af grave som ” affaldsjord” og har fået det afhentet sammen med resten af deres affald. Men hver gang gartnerne nu står med overskydende jord, lægger de det simpelthen i forlængelse af dette bed, og så strør de med let hånd blomsterfrø henover det. Det både sparer dem penge, forskønner kirkegården og inviterer flere insekter til. Bedet er placeret således, at bilerne, der passerer kirkegården, har noget skønt at kigge på, og at de besøgende på kirkegården ser blomsterne før bilerne.

Endelig har Lise også bygget et insekthotel på kirkegården ud af forskellige ting, hun har anskaffet sig gennem sit netværk. Insekthoteller er efterhånden blevet populære på kirkegårde blandt både gravere, menighedsråd, og kirkegårdens besøgende – bl.a. børnehaver og skoler, der kommer for at lære om naturen og insekternes liv. Og så selvfølgelig blandt insekterne. Insekthotellerne inviterer således liv og biodiversitet ind på kirkegården i mange forskellige former. Det Lise her gør opmærksom på er, at et sådant insekthotel ikke nødvendigvis behøver at koste noget at lave, men kan laves af ting, man selv eller andre allerede har liggende. Lise har gjort brug af sit lokale netværk for at få fat i materialerne ved bl.a. at bruge byens fælles facebookside til at efterspørge overskydende paller. Og så har hun en lokal snedkerven, der tilbød at bygge et tag ud af sine overskydende materialer. Det er ikke sikkert, at ens lokalområde lige byder på paller og tagbyggere, men man kan jo også gøre det den omvendte vej rundt og lave bæredygtige tiltag simpelthen på baggrund af, hvad der er tilovers af ting og sager og ressourcer i ens lokalområde. Det kan godt være materialerne, der kommer først og så idéerne - fremfor den anden vej rundt.

Udover at genanvende ting, forsøger Lise også at hjælpe ny gravstedsejere til at ”tænke udenfor boksen” og eventuelt anlægge gravstedet for deres afdøde ud fra f.eks. bæredygtige principper. Ofte kigger man som ny gravstedsejer på, hvordan, der ellers ser ud på kirkegården, og så vælger man noget, der passer til det. Men man må endelig tænke i andre planter og former – også de, der måske er mere bæredygtige. Her kan gartneren og graveren være til stor hjælp.

print
Tagget ,