Mursejlerne har både været kendt som "djævlens fugle" og som en karakterfugl for kirketårne. Ny viden har gjort os klogere, men alligevel er mursejlerne i klar tilbagegang. Det positive budskab er, at kirkerne med få virkemidler kan afhjælpe tilbagegangen ved at genåbne kirketårnene for dem.
Af Jesper Toft, mursejlerne.dk
Foto: Copyright Per Hallum
Mursejlere var i gamle dage kendt som "Djævlens fugl". De var tilknyttet mørkets kræfter - de var skrigende sjæle fra døde mennesker, der rejste til helvede. På trods heraf har mursejlerne aldrig været forfulgt som andre dyr, der blev associeret med djævelen. Faktisk yngler de i Jerusalems Grædemur, et af de mest hellige steder i jødedommen.
I dag har større viden om mursejlere gjort os klogere: Vi ved, de yngler i vore bygninger og vi ved, at de kan sove flyvende i luften. Mursejlerne er tilpasset livet i luften. De er indbegrebet af sommer og glæde og deres akrobatiske flyvekunster er dybt fascinerende.
Kun i yngletiden lander de ved deres redeplads i sprækker i bygningerne. De er meget trofaste mod samme redeplads hele livet, som de vender tilbage til år efter år. De lægger 2-3 æg og ungerne er flyvefærdige efter ca. 8 uger. Så skal de klare sig selv, og de forbliver i luften indtil de yngler i 3-4-års alderen.
Mursejlerne ynglede oprindeligt i klipper, men den tilpassede sig og har siden Middelalderen ynglet i vores bygninger med deres mange revner og sprækker, herunder kirketårne. I dag er mursejlerne helt afhængige af vores bygninger, især de lidt ældre og større som f.eks. kirker.
For bare 50 år siden ynglede der mursejlere i mange kirketårne, og de var en karakterfugl for kirketårnene. Det er desværre ikke længere tilfældet. Vi mennesker er blevet en stigende trussel for dem: Vi renoverer og bygger nyt og gør bygningerne tætte i klimaet navn. Det levner ingen plads til mursejlere, der lever i vores bygninger. Kirketårnene er på samme måde blevet lukket af for bl.a. mursejlerne. Det er ikke altid sket bevidst, da kendskabet til mursejlernes levevis ikke er så udbredt. Resultatet er, at mursejlerne er i klar tilbagegang.
Foto: Copyright Rose Marie Schultz
Mange kirker har haft en ubrudt kirkelig funktion i op mod 900 år og har derfor også en overordentlig stor kulturhistorisk værdi - de udgør en fornem kulturarv. Mange kirketårne dannede også tidligere ramme for en del af vores naturarv, idet de dannede levesteder for dyr og fugle, som i dag bliver mere og mere sjældne. Mursejlerne er blot et eksempel på, at kirketårnene er vigtige for biodiversiteten, som i dag har det skidt.
Ynglende mursejlerne kræver ikke megen plads og påfører på ingen måde skader på bygningerne:
- De har ingen adgang til selve kirketårnet.
- De er renlige og efterlader meget få (hvis nogen) fugleklatter ned ad facaden.
- De er ryddelige og bruger kun lidt redemateriale.
- Deres reder kræver ingen vedligeholdelse.
- De bliver ikke generet af klokkeklang.
Der er derfor mange gode grunde for grønne kirker til at hjælpe mursejlerne her og nu:
- Genåbn glamhullerne ved at fjerne lemme, jalousier, trådnet eller ruder.
- Genåbn lydhuller, glugger og gennemløbende bomhuller, så de ikke længere er tilmurede eller på anden måde fast blokeret. Forskallede luger åbnes ligeledes.
- Placer redekasser bag ved åbningerne og bag lamellerne i klokketårne med et passende lille flyvehul til mursejlerne og undgå dermed, at mursejlerne kommer ind i kirketårnet.
Rundt om i Europa er der mange grønne initiativer i gang i kirkerne for at hjælpe mursejlerne, her 4 eksempler:
- England: https://www.caringforgodsacre.org.uk/guidelines-for-installing-swift-nest-boxes-in-church-belfries/
- Tyskland: http://nabu-tbb.de/?p=27
- Østrig: https://www.kirchturmtiere.at
- Schweiz: https://ovkerzers.ch/mauersegler.htm
Det ligger lige for, at det spændende danske Grøn Kirke initiativ slutter op og tager ansvar for at være med til at bevare mursejlerne og dermed biodiversiteten og vor fælles naturarv. Læs mere om mursejlerne på mursejlerne.dk eller kontakt Jesper Toft på Jesper(a)toft.dk.
Februar 2020