Som andre lokaliteter i hele verden har deres sæsonspiser, har vi det også her i Grønland. I de seneste uger har jeg i store mængder nydt forårets sæsonspise: rå stenbider og stenbiderrogn, som heroppe ikke er nær så dyr som i Danmark. Fiskeren har i sin lille båd været ude at fange den, og da vi er mange, som holder af denne delikatesse, er vi flere gange gået forgæves. Fiskeren får sin indkomst, og vi andre er godt tilfredse med at have nydt denne forårsbebuder.
På vej hjem med flere kilo stenbiderrogn kan jeg ikke undgå at se endnu en ”forårsbebuder”: skrald, også i form af plastikposer etc. i grøftekanten. Nu hvor sneen smelter, afdækkes vores skrækkelige ”ef-terladenskaber” i bybilledet. Ravnen, som jo er en klog fugl, får af mange skylden for denne misere, men hvis ikke vi mennesker er så let-sindige med vores skrald, kunne ravnene jo ikke komme til det. Ikke alene i byerne, men meget værre ude i naturen, finder vi plastik, som med vinden også bliver blæst ud i havet ud til fiskene – også den delikate stenbider.
Snart er det sæson for riden, som er en smagfuld fugl, ørreder, laks, jo stadig følger vi naturens gang; vi er heldige, at vi ikke har opdræt af laks endnu. Måske tager vi for givet, at naturen alle dage vil kunne forsyne os med disse gode spiser; vi skænker det ikke en tanke at al det plastik, der flyder rundt omkring, en dag vil havne i de dyr, vi lever af. Vi hører om hvaler og fisk med maver fyldt med plastik langt fra vore breddegrader; desværre er det også virkelighed i vore såkaldte rene hav. Jo, mikroplastik, og andet forurenende, optager vi gennem den føde, vi indtager, så vi må lære at være mere påpasselige alle sammen.
Alle steder kender vi til sæsonspiser. Hvem glæder sig ikke til at få nye kartofler og friskplukkede jordbær? Ligesom jeg nu glæder mig til at skulle nyde en friskfanget ørred.
Efterhånden har vi vænnet os til at kunne få alskens lækkerier på hvilket som helst tidspunkt på året; således kan jeg nu også i januar måned købe jordbær i min dagligvarebutik heroppe. Der må være kunder til denne spise i januar, siden butikkerne får dem fløjet herop. Uforståeligt, for disse jordbær har ingen smag overhovedet. Nej, så giv mig hellere føde, som er tilpasset sæson og sted.
”Giv os i dag vor daglige brød” beder vi, ja uden det kan vi ikke leve, men lad os også tilpasse vores daglige brød til de steder, vi nu engang lever.