Simeon og Sankt Johannes er nye grønne kirker

Simeon – Sankt Johannes sogn på Nørrebro har siden 2017 arbejdet på at blive Grøn kirke, og nu kan de sætte nok krydser og være med i netværket.

I Simeon og Sankt Johannes kirker på Nørrebro har der været en god proces med at arbejde på tjeklisten. Her fortæller en medarbejder om deres oplevelser.

"I februar 2018 nedsatte vi et grøn kirke-udvalg af frivillige og ansatte og vedtog derefter en plan for gennemførelse af projektet med at blive grøn kirke, som skulle opfyldes her i efteråret 2019.
Menighedsrådets mange udvalg har fået til opgave at forholde sig til dele af tjeklisten, som de nu opfylder.

Noget af det vi har debatteret mest intenst har været spørgsmålet om madspild, idet vi blandt andet har kartoffelskræller fra vores ugentlige torsdagsspisninger, som vi gerne vil have skal være kompost.

Indtil videre tager vi bio-affald med hjem privat og lader det indgå i kommunens affaldssortering.

Vi opfylder nu kravene for at blive Grøn kirke, men arbejder selvfølgelig videre med at gøre vores kirker endnu mere klimavenlige."

September 2019

Simeon Kirke

Sankt Johannes Kirke

print
Tagget , ,