Skabelsestid – en tid til at bremse op

Af: Helene W. Rasmussen

Er der noget at være taknemmelig for? Altid. Og Skabelsestiden er en mulighed for at bremse op og få øje på det. Skabelsestidsklumme af Helene Rasmussen

Mon ikke de fleste har prøvet at stå med en ubændig lyst til at spørge: Kan du komme i tanker om bare én ting at være tilfreds med og taknemmelig for? Når børnene, chefen, naboen, ægtefællen, de ansatte opregner fejl og mangler i én uendelighed. Det er overvældende og man kan føle sig som en hamster, der løber og løber i sit hjul. Man pisker rundt, bliver forpustet og overophedet, men der kommer tilsyneladende ingenting ud af det.

Eller gør der? Er det mere et spørgsmål om at kunne se, hvad der faktisk vælter ud af goder fra hjulet, hvad man er privilegeret med at have del i og adgang til: dejlig mad, meningsfulde opgaver, generøse forældre, hjælpsomme naboer.

Skabelsestiden er en periode, der løber fra den 1. september til den 4. oktober. Det er en periode, der vil få os til at bremse op og vende blikket mod det, vi har at være taknemmelige for. Lade arbejde, udvinding og produktion ligge og gøre som Vorherre gjorde efter at have frembragt verden: tage en slapper og nyde resultatet








Helene Rasmussen
print
Tagget , ,