Kirkegården er en fredfyldt oase i byen. Både i den lille landsby og i storbyen. Her kan mennesker og dyr færdes uforstyrret. Men vi tager som regel kun hensyn til mennesket i indretningen af kirkegården. Med nogle enkle greb kan vi få mere natur på kirkegården. Her er nogle grundprincipper og nogle idéer til hvordan man kommer i gang.
Tekst og foto: Henrik Lerdorf, naturvejleder
Det naturlige græssede skovoverdrev, som det så ud i Danmark i 1700 tallet. Her er nogle af de mest artsrige lokaliteter. En idé er at efterligne skov-overdrevet på den mere ekstensive del af kirkegården.
Ingen gift - men hjemmehørende arter
For det første er det vigtigt at undgå kemiske bekæmpelsesmidler og kunstgødning. Det er heldigvis en grundregel på langt de fleste kirkegårde. For det andet er det vigtigt at tænke på naturen, når der skal plantes. Vælg naturlige og hjemmehørende arter, der producerer nødder, frugt og bær. For eksempel er der op til 300 arter insekter, der knytter sig til egetræet – mens der kun er ganske få arter, der lever naturligt i en tuja eller cypres.
Vand
Der skal være adgang til vand. Det kan for eksempel være ved at samle regnvandet op og lede det til et åbent bassin. Endelig er det vigtigt at skabe skjul, huler og redemuligheder.
Vand er livsvigtigt. Her er regnvand fra taget ledt til et havebassin og videre i en åben rende.
Læg også mærke til den lille plads omkring æbletræet, hvor der er plantet jordbær mm som bunddække.
Understøt en økologisk balance
Det er vigtigt at undgå store dyr som fisk og andefugle i små og mellemstore havebassiner. De vil æde alle padderne og insekterne, samt skabe en ubalance i næringsindholdet.
Samtidig indbyder de til fodring, hvilket yderligere kan forværre næringsstof-balancen samt tiltrække rotter.
Sten er godt for padder
Her er brugt granit som materiale. Sten er et flot materiale, som samtidig giver ekstra varme til padderne på de kolde dage. Padder er også meget glade for at overvintre under sten.
Forgængelighed kan være hjemsted for insekter
Kultur, gravminde og natur forenes i Weyses bøg på Gråbrødre kirkegård i Roskilde. Komponisten C.E.F. Weyse blev efter eget ønske begravet under denne store bøg. Da den blev angrebet af svamp valgte man at lade den stå som en skulptur med strygere og noder.
Samtidig bliver den også hjemsted for insekter og hulrugere. Dødt ved er guld værd for masser af dyr og insekter. Lad det døde træ stå eller placer den fældede stamme på et strategisk godt sted, hvor den langsomt kan få lov til at blive omsat og formulde.
Denne effekt kan også opnås af mindre grene samlet i et kvashegn eller kvasbunke. Her kan der også skabes redemuligheder for fx fugle og pindsvin.
Sommerfugle og bier
Sommerfuglene og masser af de andre flyvende insekter er glade for blomstrende planter. Her er det blomstrende vedbend. På mange kirkegårde plantes stauder. Vælg derfor stauder, der er populære hos både mennesker og dyr.
Måske en idé at drive det endnu videre og få et bistade på kirkegården. Når først der er bier, bliver det helt naturligt at plante for insekterne.
Æbler
Et frugttræ eller en frugtlund er ikke kun til gavn for den vilde natur. Gæsterne på kirkegården kan også snuppe et frisk æble til den lille pause på bænken.
Få mere inspiration til bæredygtig brug af kirkernes jordbesiddelser her