Vonsbæk kirke har tjekket 29 punkter af på tjeklisten og kirkegården har tjekket 31 punkter af på tjeklisten. 

Nedeståenede er skrevet af Vonsbæk kirkegårds Graver:

Vonsbæk kirke og kirkegård går tilbage til 11-1200-tallet og i Vonsbæk blev den første Lutherske præst i Danmark indsat, med kaldsbrev fra kaldsbrev fra kong Christian den III i 1525.

Kirken er placeret tæt på Haderslev, men anset for at være en landkirke, den ligger nær Haderslev fjord og har Odinsbæk i dag kaldet vonsbæk, løbende i skovbrynet lige bag sig. Kirkegården skråner stejlt med bækken og og mellem kirke og fjord danner dette en stor kløft.

Skoven er præsteskov og fredsskov og bidrager til et frodigt udtryk omkring kirken, men også et rigt dyreliv. Der er både store som små dyr, som besøger kirkegården, vi ser både rådyr, harer, salamander, snoge og hugorme. Skoven har også givet ramme for at der i mange år har kunnet ses havørne i området.

På Kirkegården har vi, særligt igennem de seneste år arbejdet med at give kirkegården et mere grønt udtryk, mest var det i forbindelse med i nyere omlægning, men i dag også som et led i, at vi skal stå mere grønne, bæredygtige og på sin vis, også selvforsynende.

Der er plantet stauder, lavet bede til vilde blomster, etableret insekt/slange hoteller, givet plads til at græsset godt må blive lidt længere og at arealer godt må bruges anderledes end blot til traditionel kirkegårdsdrift.

Vi har etableret en mindre æblelund med lokalt podede æbletræer, som endda også er så lokale sorter at de kommer fra en radius af 50 km, på et stykke hvor der ellers ”bare” blev slået græs hver uge. Nu er der æblelund, med uslået græs, vilde blomster og et summende liv af insekter.

Vi har valgt at Grøn kirke ikke nødvendigvis kun er personalets projekt, vi har valgt at gå ud og informere i sognet om det, og har derved fået givet mange planter, der er kommet geoginer, stauder og buske, som nu bidrager til at kirkegården er alles.

For at være Grøn, betyder selvfølgelig at vores tankegang på nogle områder har skullet ændres, men at være Grøn har vi også tænkt, som at det er noget vi deles om, forsøge at gøre det til et fælles projekt, så Margot kan glæde sig over at se sine georginer i frit flor og Grethe kan se hvordan insekterne summer i de givne timian, som står i bedene.

Vi har lært at alt er en overvejelse og en ændring i tankegangen, at vi når længere i fællesskab og at dette projekt nok aldrig bliver et afsluttet projekt. Det har givet grobund for kreative tanker og et mere frit arbejde.