Naturen er Skaberens aftryk og giver anledning til forundring og mod til at finde og fremelske det sande, det skønne og gode i verden.  Skabelsestidsklumme af Kamilla Jakobsen.

Af: Kamilla Jakobsen, BA i Kristendom, Kultur og Kommunikation (3K'er). Kommunikations-praktikant i Grøn Kirke i 2016

Jeg kommer ofte hjem fra stranden med lommerne fulde af sten. Stenene er dragende, fordi de gemmer på en ukendt historie. Deres former og forsteninger giver flere spørgsmål end svar. Som de ligger der, er det ligesom om, at de råber: ”Tag mig op”; og jeg kan ikke andet end at lade mig overbevise om at fordybe mig i stenens fortælling og skønhed.

Naturen er moderne

Boligmagasinerne vidner om, at naturen og “det naturlige” er blevet moderne. Der er alskens boligtilbehør med dyr, fjer og blomster, og inspiration til at bringe naturen ind i buketter og dekorationer. Sendefladen vidner om samme tendens. “Bonderøven” er et af de mest sete DR-programmer: det er blevet moderne at dyrke have, altankasser, sylte, sanke, så og servere mad af egen avl. For dem, hvor det ikke er muligt, bugner supermarkederne af produkter, der fremstår autentiske og naturlige. Helst fra en lille gård, et mikrobryggeri, håndlavet og uden tilsætningsstoffer.

Drømmen om paradis

En trendforsker har stillet spørgsmålet om længslen efter naturen og det naturlige er en moderne drøm om paradis. “Tilbage til naturen” kan handle om at finde sin egen iboende naturlige kraft. I naturromantikken anno 2016, står naturen for “det gode, det rene og det sunde”, i skærende kontrast til “kemi, det forarbejdede og det usunde”.

Dilemma i forholdet til naturen

Men naturen er ikke bare god, og menneskets forhold til naturen er heller ikke ensidigt godt. Tidens fokus på naturen, er også en anledning til at vi som kristne sætter forvalterskab på dagsorden. Det moderne menneske, står nemlig i et dilemma, hvor vi på den ene side længes efter det naturlige, og på den anden side helst ikke vil give afkald på en livsstil, som fortsat belaster naturen.

Foto: Kamilla Jakobsen

Foto: Kamilla Jakobsen

Lad naturen minde dig om Gud

Mødet med naturen og manges oplevelse af at komme tilbage til det naturlige, opleve storheden og ægtheden kan være en anledning til at spørge os selv og hinanden: Hvor møder vi Gud i naturen og er der et budskab til os? I bibelen, er der talrige på eksempler, at Gud åbenbarer sig i sit skaberværk. Et sted siger Herren: Er det ikke mig, der fylder både himmel og jord?

Overgreb og forvalterskab

Hvad betyder det helt konkret, at vi er sat til at forvalte? Når vi tør stille os selv det spørgsmål, kan vi opleve sorgen og skylden over, hvorvidt vi har drevet det - hvordan vores livsstil vidner mere om overgreb end forvalterskab. Klimakrisen kan virke uovervindelig, vi bliver magtesløse og i tvivl: For hvilken forskel kan du og jeg reelt gøre?

Når jeg ser på stenene på mit skrivebord, minder det mig om stranden, hvor jeg har fundet dem. Stranden minder mig om Guds væsen. Det ene øjeblik er havet roligt, det næste er det vildt. Menneskene er ligesom sandkornene, de virker så skrøbelige, men Gud har tal på dem alle. Når jeg møder Skaberens aftryk på stranden, må jeg aflægge min egen dagsordenen og lade mig overvælde. Når vi overvældes af skønheden og freden i naturen, peger det tilbage på Skaberen, der bærer verden i sine hænder. Med den vished, får vi mod til at finde og fremelske det sande, det skønne og gode i verden.

Holdninger udtrykt i klummen er ikke nødvendigvis udtryk for Grøn Kirkes holdning på området.