Julen er hjerternes og glædens fest. Det vil langt de fleste tilslutte sig. Julen er en fejring af glæden over, at Han blev ét med os, for at vi kunne være ét med Ham. I julen fejrer vi, at ”… et lidet barn er fød til bod for verdens synd og nød; det er den Herre Jesus Krist, som frelse bringer os for vist.” (DDS 95, 1). Men julen er også mere end det. Det er en tid, hvor vi i medierne hele tiden mindes om, at den også drejer sig om økonomi. Julen handler i dette lys om, at forretningerne i tiden op til julen arbejder hårdt for at nå en afgørende del af deres indtjening. For dem handler julen om at lave et væsentligt økonomisk overskud, som er helt nødvendigt for deres forretning.

Det er naturligvis både smukt og godt at købe gaver til dem, man holder af. Der kan endog tænkes omkring det på en måde, der ligefrem udtrykker en del af julens budskab – at den gave, vi giver hinanden kan symbolisere den ufatteligt store gave, vi er blevet skænket med Jesus (DDS 95, 4). Men der er altså også en side ved denne gaveiver, der må give os anledning til at stoppe lidt op.

Adventstiden som bods- og fastetid

Julen har helt siden oldkirken været knyttet sammen med adventstidens bod og faste. Ved at have denne periode på fire uger inden jul kunne man forberede sig til julen og dermed blive mere lydhør for det ufattelige evangelium, som julen forkynder. Anno 2013 må man sige, at adventstiden er kommet under et voldsomt pres. Det er ikke ligefrem bod og faste, der præger medierne og forretningsverdenen i disse uger.

For den kristne bør denne forbrugsfest i adventstiden være et problem. Vi finder ikke noget sted i hverken Bibelen eller den kristne tradition, hvor den kristne opfordres til at forbruge så meget som muligt. Faktisk finder vi det stik modsatte, at der advares mod kærlighed til penge og materielle goder, som noget der kan fjerne os fra Gud og vores kærlighed til Ham. Selv om mange præster nok er enige i det, er det som om, at mange af dem går på listefødder, når de skal forholde sig til det her i juletiden. Men det er måske fordi, at det er for ømtåleligt et emne? Måske er de bekymrede for at vække anstød hos den almindelige kirkegænger?

Et spørgsmål om forvaltning af verdens ressourcer

Nogle gange overses det imidlertid, at denne forbrugsfest også er et problem i forhold til vores forvaltning af verdens ressourcer. Den er et problem i forhold til det ansvar, som Gud har betroet os som forvaltere af skaberværket. Sallie McFague skriver i sin seneste bog, Blessed are the consumers, hvordan kristendommen rummer et kald til omvendelse. Vi er som kristne kaldet til en radikal forandring af vores forbrug og livsstil, så vi lever vores liv på en måde, der i langt højere grad afspejler kærlighed til Gud, vores medmennesker og skaberværket. Det er et budskab, som det er værd at minde os selv om og bruge adventstiden til at grunde over.

Hvilken glæde fejrer vi i julen?

Julen er hjerternes og glædens fest. Det kan der ikke herske tvivl om. Men spørgsmålet er, hvad det er for en glæde, vi fejrer? Er det den materielle glæde, der måske dybest set er i konflikt med kristendommens centrale budskab? Eller er det glæden over, at Jesus blev én af os? Julen er hjerternes og glædens fest. Men den glæde må udspringe af Guds kærlighed til os og afspejle noget af denne. Det er her, at julen finder sin rette plads mellem faste og fest. Det er her, at det giver så god mening, at julens glæde indledes med adventstidens opfordring til bod og eftertanke.

God adventstid og glædelig jul!

Af: Ulrik Becker Nissen​

Ulrik Becker Nissen er lektor i teologisk etik ved Aarhus Universitet.

Holdninger udtrykt i klummen er ikke nødvendigvis udtryk for Grøn Kirkes holdning på området.