KFUM’s soldatermission bliver grøn kikrelig organisation

Billede af soldater der sidder samlet i en sal, Grøn kirke
KFUM’s Soldatermission sekretariat er ny Grøn Kirkelig OrganisationKFUM’s Soldatermission er en landsdækkende frivillig organisation med cirka 9.500 medlemmer, og på sekretariatet har de i løbet af 2021 arbejdet med tjeklisten for Grøn Kirke Organisation. Klima, herunder i særdeleshed bæredygtighed, er blevet en vigtig del af soldatermissionens fremadrettede arbejde og flere tiltag med fokus på miljørigtighed er sat i søen. Generalsekretær Per Møller Henriksen fortæller: ”Det har været en naturlig proces at blive Grøn Kirkelig Organisation i forbindelse med vores Vision 2025 om øget bæredygtighed, som vi har arbejdet med i flere år”. Soldatermissions Vision 2021 handler om alt fra udskiftning af oliefyr til efterisolering og certificeret klimavenlig strøm på alle soldaterhjemmene og andre bygninger rundt om i landet. De har bl.a. også lige indgået et samarbejde med Nærboks om at opstille pakkebokse ved deres genbrugsforretninger. På denne måde skal pakkerne ikke fragtes lige så langt rundt i landet, og det sparer CO2. KFUM’s Soldatermission har da også kunne tjekke hele 30 punkter ud af 48 af på tjeklisten, og Generalsekretæren tilføjer: ”Måske opfylder vi også flere, men det vil vi gerne bevise på sigt”. Læs mere om KFUM's Soldatermissions grønne initiativer her 

 ”Det har været en naturlig proces at blive Grøn Kirkelig Organisation i forbindelse med vores Vision 2025 om øget bæredygtighed, som vi har arbejdet med i flere år”

print
Tagget ,