Skrevet af: Katinka Amalie Schyberg

Øster Hassing kirkegård ligger i et område øst for Aalborg, hvor befolkningsudviklingen betyder, at der ikke etableres mange nye grave på kirkegården. Tværtimod bliver der - ligesom det er tilfældet på mange andre kirkegårde rundt omkring i landet - tommere og tommere. Det skyldes udover det faldende antal begravelser også, at mange i dag vælger at blive kremeret og nedsat i urne, hvilket kræver meget mindre plads end kistebegravelser. Men at beskrive denne tendens som at kirkegården bliver ”tommere” er ifølge kirkegårdens gartnere en fejl, for det faldende gravestedsareal betyder jo også, at der bliver mere plads til noget andet: til det levende, den levende natur og de mennesker, der kommer for at nyde den. Den øgede plads på kirkegården udgør ifølge gartnerelev Vinnie Sørensen et mulighedsrum for gartnere og graver, der kan bruge pladsen på grønne eksperimenter – i det omfang menighedsrådene tillader det, og gæsterne værdsætter det. På Øster Hassing kirkegård har gartnerteamet således plantet de tomme gravsteder til med forskellige nye planter og blomster, der pynter og - ikke mindst - gavner biodiversiteten. Menighedsrådet er glade for dette tiltag, da det camouflerer, at nogle af kirkegårdens områder er meget ”tomme”.

I de sidste par år, har gartnerteamet været strategiske, og sørget for, at der på et større område slet ikke blev anlagt nye grave, for at man her i stedet kan anlægge et område med parkpræg. Vinnie og kirkegårdsleder Leif Christensen fortæller, at de med hjælp fra en landskabsarkitekt har fået den idé at invitere det omkringliggende landskab ind på kirkegården. Sammen har de været på inspirationstur i omegnen, og har udvalgt naturlige elementer fra disse områder, som de nu vil ”kopiere” på kirkegården. Bl.a. vil de anlægge en række små høje, så parken bliver bakket som det omkringliggende landskab, og plante æbletræer på dem. Derudover vil de rydde en lang bøgehæk der lige nu står foran kirkegårdens dige og placere en bænk, så man kan se ud over det omkringliggende landskab.

En del af Øster Hassing kirkegård er anlagt som skovkirkegård. Fornyligt har gartnerteamet lavet nogle tiltag i dette område for dels at sikre vejfarbarheden og dels at give området mere skovpræg end det tidligere har haft. Mange efterspørger i dag at blive begravet på andre måder end på de traditionelle gravsteder, hvor perlegrus og veltrimmede hække dominerer og tydeliggør at nogen passer og plejer de afdøde gennem deres gartneriske omhyggelighed. I dag er der flere, der ønsker at begraves i tættere kontakt med naturen, eller i hvert fald i omgivelser med større naturpræg, hvor æstetikken ikke er præget af ”kulturlig”, men snarere naturlig orden. Det betyder dog ikke, at det kun skal være naturens kræfter, der tager sig af de døde, da gravsteder med naturpræg bestemt også kræver gartnerens kræfter og kreativitet. På Øster Hassing kirkegård har de bl.a. anvendt en række mindre træer, de for nyligt har fældet i en anden del af kirkegården, som afgrænsende kanter på skovkirkegården. Det gør dels at kirkegården afgrænses klart fra andre dele af kirkegården, hvor en anden æstetik råder, og dels, at området får endnu mere skovpræg end før, hvor mange af kanterne var lavet af chaussésten. Graverne har derudover også brugt en del tid på at klippe hække ”ud af facon”, da meget af områdets beplantning tidligere var klippet som på resten af kirkegården, og at det primært var de mange træer, der gjorde det til en skovkirkegård.

Endelig eksperimenterer gartnerelev Vinnie i øjeblikket med at anvende nedfaldne blade som vinterdække i de forskellige bede på kirkegården. Som følge af skovkirkegården, falder der mange blade på kirkegården, og i stedet for at se dette som et problem, ser Vinnie det som en mulighed: hvorfor ikke bruge dem til noget?