Klumme – Julen, håbet og livet

Julen minder os alle om forskellige ting. For mange handler juletiden om vores familie, god mad (og måske lidt for meget af det), gaver og fremfor alt hygge.

I kirken bliver vi mindet om Jesusbarnets fødsel, og fejrer hvert år Guds tilkendegivelse af sig selv og fortsatte tilstedeværelse i vores hverdag og virkelighed.

Men i en tid, hvor vores virkelighed er udfordret af en klima- og miljøkrise, må vi tage os tid til at tænke over, hvilken virkelighed det er vi på ny lader Jesusbarnet blive født ind i, og hvilken virkelighed vi lader Gud tage del i.

For fejringen af Jesusbarnet er også fejringen af en skelsættende begivenhed i menneskets historie. Jesu fødsel er jo som begivenhed ikke blot Guds tilkendegivelse og udlevering af sig selv til verden. Begivenheden er en streg i sandet i menneskets historie og et tegn på nye og bedre tider. Begivenheden er en invitation ind i  det kristne fællesskab i Kristus og begivenheden er ikke et fastlåst punkt i menneskets historie; den er kontinuerlig. Det er et tilbagevende skel, der årligt sættes i verden i form af et barn, der stråler som et symbol for liv, mulighed og håb.

Som der står i Lukasevangeliet 2,10: Frygt ikke! Se, jeg forkynder jer en stor glæde, som skal være for hele folket”.

Vi forkyndes en glæde, ja, men det er ikke kun en glæde over Jesusbarnets fødsel. Det er også en glæde for det samvær, vi som kristne menigheder på tværs af landegrænser og hverdage tager del i.

Vi skal selvfølgelig ikke glemme familien, maden, gaverne og hyggen her i juletiden, men vi bør også huske på at reflektere over og fejre det liv, de muligheder og det håb Kristus har bragt til verden, og fortsætter med at bringe til verden. Et liv i fællesskab med muligheder for at gavne og hjælpe skaberværket, for det bedre, og et håb for et bæredygtigt og værdigt liv for alle. Både nu og i fremtiden.

print