Danmark står i de kommende år overfor en grønnere omstilling. Hvad den konkret kommer til at betyde ved vi endnu ikke, men den vil indebære store forandringer, også i måden vi bor og bygger på.                                                        

Af Carlo Volf, arkitekt og ph.d


Vi udleder i dag for meget CO2 og byggeriet er en af de store miljøsyndere. Byggeri og drift af bygninger svarer i dag til ca. 40 % af den samlede CO2 udledning i Danmark, så der er umiddelbart et potentiale for forbedring. Men hvordan kommer vi i mål og hvordan kan byggeriet bidrage til den grønne omstilling? Kan teknologisk udvikling alene løse vores problemer så vi fortsat kan bygge som vi gør i dag, eller skal der ske forandringer i måden vi bygger og bor på?

Alle vil udvikling men ingen forandring
Det står i hvert fald klart at der skal ske omfattende forandringer hvis vi globalt skal nå i mål i forhold til Paris aftalen og vi skal handle hurtigt. Men både globalt og regionalt har vi, med Kirkegaards ord, lidt svært ved forandring. Det blev særligt tydeligt efter den 24. COP klimakonference i Polen, hvor lande som gerne vil udvikle sig rent økonomisk, grundlæggende ikke ønsker de store forandringer, og lande som Danmark ej heller umiddelbart ser det store behov for mærkbare forandringer, men i stedet satser benhårdt på teknologisk udvikling.


CO2 og ”det glemte naturmål”
Vi danskere bruger rigtig meget CO2, godt 8 tons årligt per indbygger. Det bliver til en samlet, årlig udledning på godt 46 Mio tons CO2, og bringer dermed danskerne i verdens Top 10 når det gælder udledning pr. indbygger. Vi bærer med andre ord et stort ansvar, når det gælder CO2 udledning og den grønne omstilling. Men grøn omstilling handler ikke blot om reduktion af CO2-udledningerne, det handler også om et lidt overset og knapt så målbart… ja, ligefrem ”glemt naturmål”; nemlig biodiversitet. En konvention blev rent faktisk vedtaget af Danmark allerede helt tilbage i 1993 og er i dag ratificeret af 196 lande med henblik på bl.a., ”at bevare mangfoldigheden af levende organismer og benytte jordens ressourcer mere bæredygtigt”. Men hvordan konkretiserer vi det mål? Og hvordan kan målbare, ambitiøse CO2-mål gå hånd i hånd med ønsket om at bevare og styrke biodiversitet og mangfoldighed?


Forandring indenfor byggeriet kan reducere CO2-udledning og skabe biodiversitet
Måden vi bygger og bor på spiller en vigtig rolle og rummer faktisk nøglen til begge dele, men det kræver forandring og ikke kun udvikling af nye, industrielle ”tekniske løsninger”. I bedste fald kan udvikling gøre byggeriet til en lidt mindre miljøsynder, men hvis byggeriets rolle skal udnyttes optimalt, når det gælder de positive effekter for CO2 og biodiversitet, kræver det en forandring af måden vi bygger på. Men hvordan kan byggeriet gøre dette i praksis?
Hvis vi ser på byggeriet kan det bidrage positivt ved, at lagre CO2 i byggematerialerne. I dag findes der såkaldte LCA-modeller (Life Cycle Assessment), der beregner huses CO2-profil over en periode på 120 år. Her betyder materialevalg og konstruktion meget. Fremstillingen af materialer udgør nemlig op til 40 % af den forventede CO2 udledning for en bygning i 120 år. Grobare materialer, såsom træbaserede materialer, vil i den forbindelse lagre CO2 gennem hele perioden og dermed reducere bygningens samlede CO2-udledning markant. Byggeriet kan samtidigt ved, at tænke naturlige materialer ind bidrage til, at øge industriens grønne omstilling og derved øge biodiversiteten – i form af afledte effekter af et grønnere byggeri; øget skovbrug, øget biodiversitet, frilægning af sammenhængende naturområder, skovrejsning i DK, naturlige omgivelser, etc.

CO2 forbruget alene til byggematerialer udgør i dag ca. 40 % af det samlede byggeris CO2-belastning over en periode på 120 år. Det samlede CO2-udslip for et byggeri kan med andre ord ikke adskilles fra materialeforbruget. Kurven viser CO2-forbruget for et referencehus på 145 m2. Bemærk at træbaserede materialer bidrager ”negativt” på CO2-udslip fordi træ lagrer CO2 igennem hele perioden. Kilde: Realdania publikation Typehuset – bedre og grønnere 2014


Nature back to work
På den måde kan byggeriet folde sig ind i traditionen og naturen hvis vi vel at mærke vil det. Det vil betyde at vi i højere grad benytter jordens ressourcer i stedet for at udnytte og udtømme dem. Vi kan i det hele taget lade naturen inspirere os. I naturen eksisterer der jo ikke noget affald, alt forvandles fra føde til føde ned igennem planternes og dyrenes økosystemer. I stærk modsætning hertil producerer byggesektoren alene ca. 4.1 Mio. tons affald årligt i Danmark, hvoraf hovedparten er ikke-fornybare materialer, såsom cement, isoleringsmaterialer og glas. Byggeaffaldet svarer til hele 35 % af al affald her i landet. Hvis vi i stedet anvender grobare og fornybare byggematerialer, vil vi ikke blot kunne reducere byggeaffaldet betragteligt, men samtidigt kunne lagre CO2, ved hjælp af f.eks. ålegræs, træ, etc., og derved reducere og på sigt ligefrem gøre Danmarks samlede CO2-aftryk fra byggeriet positivt.
Det vil rent faktisk kunne skabe både udvikling og forandring, og vil samtidigt øge biodiversiteten, hvis vi inddrager naturen og naturens egne kræfter som en vigtig forudsætning for vores liv, både i og udenfor vores bygninger.


Økologisk byggeri
Alt i alt er der mange muligheder for at byggeriet kan gå forrest i den grønne omstilling og vise fremtidens muligheder når det gælder bæredygtighed, til gavn for både dyr og mennesker, sundhed, bæredygtighed og grøn omstilling… men det kræver forandring.

Cirkulært byggeri kan reducere byggeaffaldet ved at tænke alle faser ind fra starten. Fra valg af materialer og til nedtagning, med henblik på genanvendelse. Kilde: Publikation om ”Tower of Wood – Aarhus”, som er et læringsprojekt om genanvendeligt etagebyggeri i træ, udarbejdet af Teknologisk Institut, Rambøll A/S og Carlo Volf Arkitekter


Naturlige omgivelsers betydning for biodiversitet og sundhed
Undersøgelser viser at vi gennemsnitligt opholder os 90 % af tiden indenfor i bygninger. Den generation som vokser op i dag bliver ligefrem kaldt ”the indoor generation” fordi de unge ikke i samme grad som tidligere generationer leger udenfor, men i stedet tilbringer deres tid indendørs. Her kan arkitekturen og byggeriet spille en vigtig rolle. Byggeri kan give adgang til lys og luft året rundt og appellere til sundheden ved, f.eks. at skabe let og direkte adgang til frisk luft og naturlige omgivelser. I det indendørs miljø kan naturlige materialer understøtte naturlig fugtighed i kroppen ved f.eks., at optage og afgive fugt, v.hj.a. træbaserede materialer. Sundhed i omgivelserne kan være ”naturlighed” i materialer der virker beroligende og varme, og som samtidigt giver blødere lyd/akustik. Egenskaber som virker hjemlige og ligefrem er med til, at sænke vores blodtryk. Ifølge undersøgelser kan adgang til træer betyde lavere niveau af kortisol, mindre stress, samt mindre inflammation og dermed på sigt bidrage til, at reducere samfundets sundhedsudgifter.
print

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0