Lunde Kirkegård

Lunde kirkegård

Lunde ligger på Fyn. Kirkegården tjekker 37 punkter af på tjeklisen. Lunde Kirkegård har arbejdet med tjeklisten gennem de sidste par år og er nu blevet en del af det grønne netværk.

Nedestående er tekst skrevet af Lundes kirkegård kirkeværger: 

Nordsiden: på denne side af kirken findes det grønne område med plænegravsteder og blomsterbed med vilde blomster langs med kirkegårdsdiget. Denne del af kirkegården vender over mod børnehaven Græshoppen, hvilket giver børnehavebørnene mulighed for at komme på besøg for at se på insekter og vilde blomster. Her påtænkes at lave insekthotel.

Sydsiden: på denne side af kirken findes de fleste gravsteder, heraf en del gamle store familiegravsteder. Endvidere er der bænke, hvor kirkegårdens brugere og gæster har mulighed for refleksion.

Vestsiden: på denne side af kirken findes hovedindgangen til kirken. På hver side af grusstien som fører mod kirkens indgang findes der græsarealer, som slynger sig mod nord og sydsiden af kirken.

Generelt er der fjernet en del grusstier på kirkegården, som er erstattet af græsarealer.

Processen har være interessant, udfordrende og spændende, idet vi gerne vil have en indbydende kirkegård, hvor der er oplevelser og muligheder for såvel store som små af forskellig art.

Vi har kirkedøren åben, således folk har adgang til kirkerummet i dagtimerne. I våbenhuset hænger breve, som knytter sig til personer, der ligger begravet på kirkegården. Besøgende kan således tage et brev, gå på opdagelse på kirkegården og finde pågældende person, som brevet omhandler, og dermed forhåbentlig få en oplevelse gennem brevets historiske vingesus.

Læs mere om Lunde Kirkegård på deres hjemmeside her

Lunde kirkegård
print
Tagget , ,