I Østrup Kirke på Nordfyn har menighedsrådet vedtaget 39 punkter, der skal gøre kirken grønnere. Det har været en lang proces, men det er nødvendigt for at sikre, at alle kan gå ind for de grønne tiltag.

- Når vi i kirken prædiker ansvarlighed skal vi også handle ansvarligt, og det gælder også overfor den natur Gud har skabt, fastslår sognepræst Keld B. Hansen.

Keld B. Hansen er sognepræst for de to landsogne Skeby og Østrup ved Otterup på Nordfyn. Der er tre kirker i sognene og menighedsrådene holder møderne sammen.

Tilbage i sommeren 2007 fremlagde Keld B. Hansen 48 miljøpunkter til menighedsrådsmødet. Han havde fået inspiration til punkterne fra de miljøtiltag, der findes i den norske kirke. I Norge er kirkerne længere fremme med hensyn til miljøet end vi er herhjemme.

- På det møde, blev det ikke ligefrem modtaget med udtalt begejstring fra alle parter, selvom jeg brugte alle argumenter, både teologiske og økonomiske, fortæller sognepræsten.

- Nej, det blev lidt opfattet som om, det var noget vi alle skulle til at gøre der hjemme. Det syntes folk var at går for langt, for de fleste af os gør jo, hvad vi kan derhjemme, understøtter menighedsrådsformand Birgit Vous.

- Ja, og landbruget er ved at være godt trætte af at høre om miljøet hele tiden. De kan godt lidt føle, at det er en hetz mod dem, fordi de dyrker jorden. Derfor var det vigtigt, at få gjort helt klart, at det her handlede om os alle samme og vores kirker, forklarer Esther B. Sørensen, der sidder i menighedsrådenes miljøudvalg.

Efter en god og ivrig debat til menighedsrådsmødet blev det besluttet, at miljøideen ikke skulle forkastes, men at de mange punkter skulle bearbejdes af miljøudvalget.  På grund af den følelsesladede debat besluttede sognepræsten, at lade hele miljøsnakken hvile lidt.

Fra 48 til 31 vedtaget grønne miljøpunkter
Først i januar i år præsenterede miljøudvalget miljøpunkterne igen. Denne gang var de oprindelige 48 norske punkter bearbejdet, så de passede til situationen på Nordfyn. Menighedsrådsmedlemmerne modtog de nu 33 kommenterede miljøpunkter sammen med dagsorden en uge før menighedsrådsmødet, hvor punkterne igen skulle til debat.

- Det var rigtig godt, at få det hele før mødet. Så havde vi tid til at kigge på det og tænke lidt over det, siger Birgit Vous.

På menighedsrådsmødet blev hvert enkelt punkt debatteret og sat til afstemning. På det papir medlemmerne havde fået sammen med dagsorden var der lavet plads, så man hjemmefra kunne notere ud for hvert punkt, om man selv var til et ja eller nej.

De 31 punkter var arrangeret under seks overskrifter: Gudstjenesteliv, Planlægning og hjælp til andre, Kirkens indkøb, Kirkens anvendelse af energi, Kirkens transport og Behandling af kirkens affald. Der var bred enighed i menighedsrådene om at vedtage de nye miljøpunkter.

- Det er dejligt, når vi nu kan konstatere, at vi er sluppet helskindet igennem hele processen, siger Esther B. Sørensen.

- Ja, og nu når vi har snakket så meget om miljø og om at passe på naturen, så bliver det også nemmere en del af hverdagen. Jeg er også begyndt at tænke mere over det derhjemme, skrue ned for varmen og sådan noget. Vi skruer også ned for varmen i Graverhuset nu, det tænkte vi ikke over på sammen måde før, fortæller graveren Henning Madsen.

Netop de to gravere i sognene har været med i hele processen, for det er ifølge sognepræsten meget vigtigt, at de ansatte i kirken er med hele vejen. Keld B. Hansen anbefaler, at man hører de ansatte så tidligt i processen som muligt, og i hvert fald før der fremlægges noget for menighedsrådet. De ansatte har deres daglige gang i kirken og derfor kommer de vedtagne miljøpunkter i høj grad til at berøre deres arbejde.

Det tager tid at blive grøn
I Østrup Kirke anbefaler de flere ting, som du skal være opmærksom på, hvis jeres kirke skal være grønnere. For det første skal du være opmærksom på, at sådan en proces tager tid, det er ikke noget der skal stresses og presses igennem. For det andet er det som nævnt meget vigtigt, at få de ansatte med i processen fra start af.

Dernæst foreslår de på Nordfyn, at menighedsrådsmedlemmerne modtager miljøovervejelserne eller punkterne et stykke tid før mødet i menighedsrådet. For det fjerde er miljø ofte noget vi kan tale om i lang tid, så der skal afsættes rigtig god tid til debatten inden beslutningerne skal træffes.

- For mig giver det bare rigtig god mening, at kirken er grøn. Der er en naturlig sammenhæng, vi er kristne og skal selvfølgelig passe på Guds moder-jord, slutter Esther B. Sørensen.

- Siden har menighedsrådet arbejde videre, og kan nu krydse 39 punkter af.

Kontaktperson: Keld Balmer Hansen kha(at)km.dk

Se mere her