Sankt Vincent Kirke

Den Romersk-Katolske kirke, Sankt Vincent i Helsingør opfylder nu 31 af Grøn Kirkes 48 punkter og regner med i løbet af vinteren at kunne opfylde endnu et par stykker.

Vi har haft Grøn Kirke på dagsordenen på alle vores menighedsrådsmøder i det sidste års tid, og vi har nedsat en lille Grøn Gruppe til at diskutere punkterne mere igennem og finde løsninger, hvor det var nødvendigt.

Det har taget sin tid, men der er efterhånden groet en forståelse frem for, at det både er vigtigt og sjovt at være med, og at mange kan komme med deres ideer.

Vi er mange om mange små handlinger. Vi har lært, at for at blive og blive ved med at være Grøn Kirke skal der være god fælles information og faste regler for vores indkøb og for vores opbevaring og affald.

Aktiviteter som klimapilgrimsvandringen i 2015 og vores årlige menighedstur giver også gode anledninger til lidt Grøn Kirke diskussion.

Kontaktperson: Ulla Pinborg

Læs mere om kirken her

November 2015

print
Tagget ,