Især gamle træer og stendiger er biodiversitetsmæssigt interessante på kirkegårde, hvor de i mange tilfælde har fået lov at stå stort set urørt i mange år. Foto af Lilli Gruwier

Skab liv for naturen  

Den nedestående artikel er skrevet af Lilli Gruwier. Lilli Gruwier er biolog & naturhaveekspert og arbejder som natur og bæredygtighedsformidler for konsulentfirmaet Vildskab. Denne artikel omhandler hendes forlæg for Kirkerne på Mols og Helgenæs på Syddjurs . Afslutningsvis har hun givet  gode råd til hvordan man kan skabe mere (dyre)liv på kirkens arealer.

Der er en øget interesse for at give mere plads til naturen, og det gælder også på kirkens arealer.

Det gælder både de arealer, der er udlagt til kirkegårde, men også de tilstødende og tilhørende arealer. Flere steder er der tanker om insekter, fugle, flagermus og vandhuller og en lyst til at fungere som en oase for mangfoldigheden af arter. Men samtidig danner kirker og kirkegårde ramme om kulturelle og religiøse handlinger med en lang historisk tradition, der skal respekteres - herunder de kirkelige handlinger, der pågår.

Vi får i konsulentfirmaet Vildskab flere og flere henvendelser om, hvordan vi helt konkret kan give plads til biodiversitet på disse arealer, og hvordan vi får taget snakken om, hvad vi kan og hvad vi måske ikke kan gøre. Vildskab arbejder med rådgivning og formidling af denne bynære biodiversitet.

Det er ikke altid nemt at give plads til de insekter, der ikke er de kønneste, eller til de blomster, der traditionelt har udtrykt rod og sjuskethed. Men et af formålene med Grøn Kirke er at tage medansvar overfor de kriser, verden står overfor - herunder biodiversitetskrisen.

Vi i Vildskab synes, at kirker, kirkegårde og menigheder er interessante at arbejde med.

Samtidig med at kirkegårde traditionelt er meget rene i udtrykket, er der lommer, der har fået noget af det, naturen har mest brug for, nemlig plads og tid. Gamle træer og stengærder, der har stået i hundredevis af år, er efterhånden en sjældenhed i det danske landskab, så de bør værnes om. Dertil kan man, ved at indtænke biodiversitetspotentialer i plantevalg, overveje, hvor og hvor meget græsset skal slås, og se om der var mulighed for at give plads til et lille vandhul. Dette er med til at øge mængden af liv og oplevelse på kirkegården.

Kirkerne på Mols og Helgenæs på Syddjurs har inviteret menighederne indenfor til både foredrag og samtalecafé med fokus på natur og biodiversitet, og deres medarbejdere er i fuld gang med at afprøve forskellige tiltag på forskellige kirkegårde. Det er nemlig vigtigt at medarbejdere er klædt på fagligt, at de har opbakning fra både præsten men også fra menigheden, og at der skabes rum til at tage snakken om, hvor og hvor meget biodiversitet skal fylde.

er en øget interesse for at give mere plads til naturen, og det gælder også på kirkens arealer.

Det gælder både de arealer, der er udlagt til kirkegårde, men også de tilstødende og tilhørende arealer. Flere steder er der tanker om insekter, fugle, flagermus og vandhuller og en lyst til at fungere som en oase for mangfoldigheden af arter. Men samtidig danner kirker og kirkegårde ramme om kulturelle og religiøse handlinger med en lang historisk tradition, der skal respekteres - herunder de kirkelige handlinger, der pågår.

Vi får i konsulentfirmaet Vildskab flere og flere henvendelser om, hvordan vi helt konkret kan give plads til biodiversitet på disse arealer, og hvordan vi får taget snakken om, hvad vi kan og hvad vi måske ikke kan gøre. Vildskab arbejder med rådgivning og formidling af denne bynære biodiversitet.

Det er ikke altid nemt at give plads til de insekter, der ikke er de kønneste, eller til de blomster, der traditionelt har udtrykt rod og sjuskethed. Men et af formålene med Grøn Kirke er at tage medansvar overfor de kriser, verden står overfor - herunder biodiversitetskrisen.

Vi i Vildskab synes, at kirker, kirkegårde og menigheder er interessante at arbejde med.

Samtidig med at kirkegårde traditionelt er meget rene i udtrykket, er der lommer, der har fået noget af det, naturen har mest brug for, nemlig plads og tid. Gamle træer og stengærder, der har stået i hundredevis af år, er efterhånden en sjældenhed i det danske landskab, så de bør værnes om. Dertil kan man, ved at indtænke biodiversitetspotentialer i plantevalg, overveje, hvor og hvor meget græsset skal slås, og se om der var mulighed for at give plads til et lille vandhul. Dette er med til at øge mængden af liv og oplevelse på kirkegården.

Kirkerne på Mols og Helgenæs på Syddjurs har inviteret menighederne indenfor til både foredrag og samtalecafé med fokus på natur og biodiversitet, og deres medarbejdere er i fuld gang med at afprøve forskellige tiltag på forskellige kirkegårde. Det er nemlig vigtigt at medarbejdere er klædt på fagligt, at de har opbakning fra både præsten men også fra menigheden, og at der skabes rum til at tage snakken om, hvor og hvor meget biodiversitet skal fylde.

Dødt ved som en gammel træstub er meget værd for insekterne og fuglene. Fotos af Lilli Gruwier