
Sønder Kirkeby er Grøn Kirke
Sønder Kirkeby Kirke på Falster i Sønder Kirkeby sogn ligger omkring 7km øst for Nykøbing F. Sdr. Kirkeby kirke fortæller at de længe har været "grønt" orienteret og nu glædes over over nu at deltage i Grøn Kirkers fællesskab. Medlemsskabet er for dem en åbning til mere samtale om emnet i deres sogn.
Det lykkedes Sønder Kirkeby for omkring 1 år siden at få en økologisk forpagter af deres kirkejord. De har en plan for omlægning fra kirkens oliefyr til varmepumpe og afventer besøg fra Nationalmuseet, arkitekt og konsulent maj `22 til endelig godkendelse.
Der ud over har de megen biodiversitet i skov og eng med jævnligt nye tiltag. På deres kirkegården er en del stauder sat i gang til gavn for bier, insekter og fugleliv. De har også krydderurter og frugttræer ved sognehuset.
Læs mere om Sønder Kirkeby på deres hjemmeside her.