Vær en del af den grønne omstilling

Det grønne håb vokser bedst i fællesskaber, hvor vi giver vores ideer og erfaringer videre. Voresomstilling.dk er en database over alle mulige bidrag til den grønne omstilling og er et slaraffenland af inspiration til hverdagen.

Det startede som en konkurrence, hvor Grøn Kirke også var med. DR, Information og Veluxfonden stod bag og opfordrede alle til at tilmelde deres grønne omstillingsprojekter. Det væltede ind med projekter indenfor mange forskellige kategorier - affald, arbejdsliv, energi, genbrug mm.

Desværre blev Grøn Kirke ikke én af de 9 vindere, som er kåret af et panel af dommere. Men nu er vi med i databasen og kan forhåbentlig være med til at inspirere dem, der klikker forbi. Man kan søge i projekterne og finde inspiration indenfor de mange kategorier. Man kan også søge på geografi - og på aktørtype - og måske på den måde finde potentielle samarbejdspartnere til sine grønne projekter i sit lokalsamfund.

Databasen lever stadig og man kan således stadig tilmelde sit projekt og på den måde være med til at vise de mange måder, borgere, kirker, organisationer og virksomheder bidrager med til den grønne omstilling.

Læs om de mange projekter - og tilmeld dit eget, hvis du har et: http://voresomstilling.dk/projekter
















print

Share and Enjoy !

0Shares
0 0 0
Tagget