Den grønne omstilling er på vej i vores hoveder, og kirken er med i den bevægelse. "Gudstjenestens bønner II" er et fint udtryk for den naturlige udvikling. Her er tre specifikke "Grøn Kirke" bønner, men mange af de andre bønner er også meget velegnede til gudstjenester med grønne perspektiver.
Anmeldelse af Gudstjenestens Bønner II, Aros Forlag 2014.
Stor var glæden i Grøn Kirke, da vi opdagede, at Gudstjenestens Bønner II rummede tre bønner under overskriften Grøn Kirke. Det er et tegn på, at Grøn Kirke efterhånden er blevet en naturlig del af dansk kirkeliv, også på gudstjenesteplanet. Mindre blev glæden bestemt ikke ved konstateringen af, at bogen rummer mange andre end de tre nævnte bønner, som er meget velegnede til gudstjenester med grønne perspektiver. Det er sådan det er: nye initiativer opstår som svar på åbenlyse behov, og en dag glider det, der engang var nyt, ind som en del af daglig praksis. Den grønne omstilling er på vej i vores hoveder, og kirken er med i den bevægelse. Gudstjenestens bønner II er et fint udtryk for den naturlige udvikling.
Tredje bønne-udgivelse
Gudstjenestens bønner II er tredje og sidste udgivelse af et arbejde som i 2007 begyndte på det, der den gang hed TPC og i dag FUV i Løgumkloster. Først kom Himlen i mine fodsåler, som er bønner til hverdagsbrug. Så: Gudstjenestens Bøn-ner I, som er kollekter og andre bønner til søn- og helligdagenes højmesser. Un-dertegnede har brugt den siden den kom – med stor tilfredshed. Gudstjenestens Bønner II er så kollekter og bønner til kirkelige handlinger og gudstjenester, som ikke er højmesser.
Disponeret efter virkeligheden
Bogen er disponeret efter livstemaer. Disse er fødsel, vækst, kærlighed, død, almindelighed, arbejde, gnist, skønhed, skrøbelighed, kamp og stedet. Det er befriende, at der tages udgangspunkt i virkeligheden frem for formaliteterne. Den saglighed redaktionsgruppen på denne måde lægger for dagen, forplanter sig til læsningen hos os, der skal finde ud af at bruge bogen.
Fødsel
Et oplagt eksempel er ”Fødsel”, som sammenfatter dåbsgudstjeneste, dåbstræf, julenat, nytårsaften, Helligtrekonger og Kyndelmisse. Sagen i alle disse begivenheder er fødsel. Den indsigt giver alle disse bønner den dybde, som er så afgørende for gode bønner i kirken. Netop dybere set er den indsigt, at alle disse begivenheder handler om fødsel, også det, der bærer de grønne muligheder uden at banalisere dem og uden at tvinge dem frem som en skævvridende overskrift. Nu ligger de blot som en åbning, man kan gå ind ad, hvis man vil.
Tekster, bibliader, refleksionsbønner
Ud over indlednings- og slut kollekter rummer bogen også andre bønner og tekster, både udvalgte bibeltekster, bibliader og refleksionsbønner. Ordet ”bibliade” er måske ikke det mest kendte ord i verden (det indgik i Himlen i mine fodsåler). Men det kan man håbe det bliver i fremtiden. For bibliaderne er meget fine små meditationer, som i høj grad fortjener at blive brugt i gudstjenester. Det samme gælder refleksionsbønnerne, der er formmæssigt friere end kollekterne. De to refleksionsbønner til kyndelmisse er gode eksempler på et crossover mellem bøn og meditation. Den ene har et meget dynamisk flow med bønnen om at tø os langsomt op. Den anden løftes ikke blot af en øjenåbnende billeddannelse knyttet til adskillige bibelsteder. Dens indledning er desuden svær at læse (i hvert fald for mig) uden at komme i tanker om Lisbeth Smedegaard Andersens salme Gådefuld er du vor Gud (DDS 22), som derfor vil være oplagt at bruge i gudstjenesten. Her er selv sagt oplagte grønne muligheder.
De grønne bønner
De tre bønner med overskriften Grøn Kirke står i afsnittet ”Vækst” umiddelbart efter bønnerne til høstgudstjeneste - nok ud fra den umiddelbare tanke, at det grønne er noget der vokser og gror. Den refleksionsbøn (af Pernille Østrem) som står mellem høstgudstjeneste og Grøn Kirke fortjener virkelig at blive brugt, også udenfor høstgudstjenesten. Dette temaet rummer i øvrigt også bønnerne til gudstjenester med børn og unge. De et jo også i gang med at vokse!
Poetisk sprængkraft
Alle tre (også) vellykkede bønner under Grøn Kirke, som er skrevet af henholdsvis Jesper Hyldahl og Elof Westergaard, er teologisk tydelige med vægt på taknemmelighed og ansvar. Det er jo sådan, at alle kirkelige bønner skal finde en balance mellem poetisk sprængkraft og umiddelbar tilgængelighed for menigheden. Alle tre bønner er lige til at gå til, og vil gå direkte igennem til hele menigheden. Elof Westergaards bøn har mest af den poetiske sprængkraft med en munter påkaldelse af Fader Tornebusk, Broder Rosenkvist og Helligånde-pust fra Paradis, uden at den tydelige teologi af den grund forsvinder. Også ansvaret i forhold til de fremtidige generationer er med. Den måde hvorpå bønnen kombinerer det poetiske blik mod himlen med det teologiske blik på os, er i en v-struktur, som begynder i den underfundige munterhed, finder en rolig stemme, der taler om gælden og opgaven til Adam og Eva om at pleje og værne, for at ende en poetisk prægnans, som lader både sakramenterne, det daglige brød og vort civilisatoriske opdrag ane. Dybt og enkelt på samme gang. Det er poesiens fortjeneste.
Jeg har aldrig fejret Valentinsdag, heller ikke med en gudstjeneste. Men efter at have læst bønnen til den lejlighed, er det bestemt en mulighed, jeg vil overveje. Den står selvfølgelig under temaer Kærlighed – sammen med bønnerne til Folketingets åbningsgudstjeneste. Måtte de lytte med hjertet!
Gavmild med inspiration
Bogen er en guldgrube af bønner til endnu flere lejligheder end der er overskrifter i bogen, hvilket er naturligt, når nu det religiøse sprog altid klinger med over- og undertoner, der slet ikke retfærdiggøres af de døde bogstaver. Under temaet Arbejde slutter en af bønnerne: ”Luk vore sind op og bekymringerne ude/ så vi kan samle vores kroppe/ og mærke den skønhed/ du så gavmildt giver os”. Gode og brugbare ord! Bønner til gudstjenesten II er gavmild med inspiration, og helt sikkert er det, at der vil indgå endnu flere bønner i mine gudstjenester fremover!
Af: Martin Ishøy
