Det økumeniske vandnetværk ønsker at mobilisere kirker og kirkelige organisationer til at tage et medansvar. De syv fasteuger har de erklæret for Seven Weeks of Water, da også den internationale vanddag, World Water Day falder d. 22. marts, som ofte er i denne periode. I den forbindelse udgives refleksioner, som handler om vand, kirke og klimaforandringer.

Denne refleksion er af Dinesh Suna, lutheraner fra Indien.

I det gamle testmante hører vi om Naaman, en officer som led af spedalskhed, som tog afsted for at møde profeten Elisa i forventning om at blive helbredt for sin sygdom. Elisa bad ham ganske enkelt om at vaske sig i Jordanfloden syv gange. Naaman blev tydeligt oprevet og adlød næsten ikke instruktionen, men da han endelig gjorde det, blev han mirakuløst helbredt for sin sygdom. (2. Kong 5,9-14)

Jeg skriver denne reflektion, mens hele verden er fanget midt i Covid-19 krisen. Vores fjernsyn, aviser og sociale medier glødet med nyheder om pandemien, som har fået verden til at gå i stå. Lande er lukket ned, og mennesker opfordres til at blive hjemme i isolation. Et af de mest udbredte råd mod spredningen af virussen er håndvask. Det lyder helt utroligt, at den mest frygtede og spredte virus i det 21. årh. kan holdes stangen med noget så simpelt som håndvask. Det var dette, der mindende mig om Naamans historie i 2. Kongebog. Dog bliver vi måske overraskede over at vide, at det for mange faktisk slet ikke er en mulighed at vaske hænder flere gange om dagen for at undgå spredningen af virussen. Mange har slet ikke adgang til rent drikkevand, og det vand de har adgang til, har de ikke råd til at bruge som vaskevand.

For at vende tilbage til temaet om vand og klimaforandringer, så er dette tema taget fra World Water Day d. 22. marts. Klimaforandringerne er en af de mest presserende udfordringer i vor tid. Vi mennesker har udpint jordens ressourcer for vores egen grådighed og mageligheds skyld. Som resultat af dette når klimaforandringer hurtigt et “point of no return”, hvor fremtiden for jorden kun indeholder ødelæggelse af vores planet.

Klimaforandringernes påvirkning kan mærkes i stigende temperaturer, stigende verdenshave, skybrud, oversvømmelser, tørker og meget mere. Den indirekte effekt af klimaforandringer, som direkte påvirker os mennesker og miljøet og naturen, er en stigende vand- og madkrise, som fører sygdomme med sig i særdeleshed i udviklingslandene.

Forskellige tiltag er blevet gjort for at mindske disse og mange andre problemer, fx de 17 Verdensmål og Paris-aftalen. En af fællesnævnerne for at nå i mål med disse er vand. Lige nu bor omkring 3,6 milliarder mennesker på verdensplan i et område med sparsomme vandressourcer i min. en måned om året. Dette tal vil stige i takt med klimaforandringernes påvirkning.

I januar 2020 tog en delegation fra Kirkernes Verdensråd på pilgrimsrejse for retfærdighed og fred (Pilgrimage for Justice and Peace) til stillehavsområdet og besøgte bl.a. Fiji. Her oplever de at deres land forsvinder i det stigende verdenshav. Allerede nu er over 400 landsbyer ved at blive flyttet pga. vandstigning. Derudover begynder rent drikkevand også at blive et problem, fordi saltvandet overflyder ferskvandskilderne.

Spørgsmål til refleksion:
Som resultat af Covid-19 bliver jordens atmosfære påvirket positivt, fordi meget trafik er indstillet. Fugle, fisk og andre dyr vender igen tilbage til deres gamle levesteder, som ellers var overtaget af mennesketrafik. Er naturen ved at genindtage sin plads på baggrund af denne viruskrise?

Konkret handling:
1. Du eller din kirke kan være med til at fejre World Water Day ved fx at integrere det i gudstjenesten.
2. Vær med til at promovere håndvaskning allerede hos de små i søndagsskoler, minikonfirmander etc.

Læs mere om Seven Weeks for Water her