På halvøen Sundeved i Sønderjylland ligger den lille by Varnæs. Varnæs Kirkegård er nyeste skud på stammen i det grønne netværk. Kirkegården allerede krydse 32 punkter af på tjeklisten og arbejder videre med at forbedre forholdene for naturen på den smukke kirkegård. Her kan du læse om Varnæs Kirkegårds arbejde og proces.
Af Else Stie Kuhlmann, graver ved Varnæs kirke
For en del år siden blev det besluttet at nedlægge de nyeste afdelinger på sigt, så der stadig kan generhverves gravsteder, men ikke erhverves nye. Det vil sige, at familien kan beholde og bruge gravstedet så længe, de ønsker. Når et gravsted nedlægges i de afdelinger, bliver det lagt ud i græs. På sigt laves de om til en lille skov. Vi starter i det små, med at konfirmanderne hvert år planter et træ for deres årgang. Der er også andre steder på kirkegården, der er lagt ud til græs, især de områder hvor vi har urnegrave. Vi har et lille stykke jord lige uden for diget, som bliver lavet om til en blomstereng.
Artiklen fortsætter under billederne
Vi arbejder også med at få masser af stauder ind på kirkegården, så der er noget at plukke af til buketterne på alteret og kirkegårdens brugere er velkomne til at plukke en buket. Det er meget sjældent, at vi køber afskårne blomster, da vi næsten hele året kan finde noget til vaserne.
Vi har mange tiltag i gang, men der skal være både tid og penge, hvis der ikke kan findes gratis materialer. Mange af tingene er genbrug fra nedlagte gravsteder, hvor vi også bruger de planter, der ikke er blevet for store.
Vi har aktivt arbejdet med tjeklisten i to år, og mange ting kunne vi krydse af fra starten, da vi altid tænker meget på miljøet, dyre- og fuglelivet omkring vores kirke. Vi har både harer, der bor på kirkegården, rådyr, der overnatter her og spiser vores blomster (de blomstrer igen efter en uges tid), mus og ræve. Der skal også være plads til alle dyrene. Vi sørger altid for, at der er vand i fuglebadene på kirkegården. Vi har masser af æbletræer ved graverhuset, og når æblerne falder, slår vi ikke græs mere under træerne. Så er der til dyrene, og sognets beboere kan hente nedfaldsæbler. Det fungerer fint. Der er nok til alle.
Det har overrasket, hvor meget vi i forvejen gjorde rigtigt. Men det er nok fordi, vi alle tænker på det bedste for naturen og lidt på pengene. Der er faktisk en del at spare ved at blive grøn kirkegård.
Vi har planer om at skrive lidt på vores hjemmeside, med forklaringer på de tiltag, der er gjort, og hvad vi på sigt ønsker at lave, for at vi kan skåne vores flotte natur.
Der findes nu mere end 100 grønne kirkegårde i Danmark! Ordningen er kun omkring tre år gammel, men interessen for arbejdet med den grønne tjekliste for kirkegårde har været stor. Det samme har interessen for de mange kurser for medarbejderen på kirkegårde, som er blevet afholdt rundt om i landet de seneste par år.
Stauder på Næstved Kirkegård
Der er mange tal, man kunne gribe fat i, i forsøget på at beskrive arbejdet med grønne kirkegårde: Siden 2021 har 102 kirkegårde kunnet sætte de nødvendige 26 ud af 50 punkter på Grøn Kirkegård-tjeklisten. Fire ERFA-grupper er opstået rundt om i landet med fokus på bæredygtighed og biodiversitet på kirkegården. Og ca. 800 mennesker været afsted på i alt 13 kirkegårdskurser. Det vidner ifølge Grøn Kirkes projektkoordinationer, Sofie Larsen Kure, om, at man havde fat i den lange ende, da man søgte Folkekirkens Udviklingsfond om penge til projektet: "Det har været ganske overvældende at opleve den interesse og det engagement, som findes blandt kirkegårdspersonalet og på kirkegårdene. Der er i snit kommet tre nye kirkegårde med i netværket hver måned. Det er ganske imponerende og aldrig en statistik vi ellers har set", fortæller Sofie Larsen Kure.
De første inspirationskurser for kirkegårdspersonale blev afholdt på Nordfyn og i Holstebro. Dengang skrev Sofie Larsen Kure bl.a. følgende i en artikel om arbejdet med bæredygtighed på landets kirkegårde: "Grøn Kirke handler fx om at tage vare på Guds skaberværk, om næstekærlighed og om håb, og det er kirkegårdsmedarbejderne også med til at understrege i deres arbejde med at passe og pleje jorden. Derudover kan arbejdet på kirkegården være med til at reducere udledningen af CO2, skabe rum for vilde dyr og planter, beskytte grundvandet og være et sted, som understreger værdien af skaberværket". Dengang som nu viste det grønne arbejde på kirkegårdene, at det ikke er ligegyldigt, når der bliver plantet stauder på de tomme gravsteder, som bliver til føde for insekter, og som ender i buketter til alterbordet i stedet for importerede roser fra Kenya. Det er heller ikke ligegyldigt, når kirkegården begynder at kompostere grønt affald og dermed anvende egen kompost og måske sparer spagnum væk. Selv små tiltag kan gøre en forskel - både for klima og miljø, og for bevidstheden hos de mennesker, der færdes på kirkegårdene. At være Grøn Kirkegård handler både om, hvad der gøres, hvordan der kommunikeres, og hvordan der skabes plads til både dyr og mennesker med forskellige behov og ønsker.
Pluk selv-have på Nysted Kirkegård
Keld Balmer Hansen er provst i Bogense provsti og formand for Grøn Kirkes arbejdsgruppe. Da Grøn Kirkegård tjeklisten stadig var helt ny, fortalte han i en artikel til Fyens Stiftstidende, at den blev modtaget godt, men at der altid kan være nogle, som har sine forbehold, når der sker forandring. Her ca. tre år senere peger erfaringerne fra de godt 100 grønne kirkegårde dog på, at forandringen ude på de enkelte kirkegårde er blevet budt velkomne, når blot kirkegårdens brugere er blevet inddraget. Da Aastrup Kirkegård blev grønne, fortalte graver Ole Toft Sørensen f.eks.: "Vi har fra starten sat skilte op på kirkegården med information om, hvad tanken var bag vores nye tiltag. Og de er kun blevet taget godt imod". Samme erfaring gjorde man sig på Ring og Brædstrup Kirkegårde, som kaldte arbejdet med tjeklisten for et godt og spændende samarbejde. På Ring og Brædstrup Kirkegårde fik de input mange steder fra og mødte kæmpe opbakning - også fra brugerne af kirkegården, fordi deres behov og ønsker også blev sat i højsædet: "Vores oplevelse er, at det har været længe ventet [...] Vi lavede en brugerundersøgelse for tre år siden, som tydeligt viste, at vores brugere ønskede flere træer, stillerum og natur". Og endelig peger Grøn Kirkegård kontaktpersonerne på, at opbakningen blandt medarbejderne har været fantastisk, og at det giver dem en stolthedsfølelse omkring arbejdspladsen.
Grøn Kirkegård kursus i Ry
Grøn Kirkegård kursus i Ry
Og skulle der være en enkelt eller to, som stadig ikke er overbevist om gevinsten ved at blive Grøn Kirkegård, så fortæller Else Stie, graver på Varnæs Kirkegård: "Det har overrasket hvor meget vi i forvejen gjorde rigtig. Men det er nok fordi, vi alle tænker på det bedste for naturen og lidt på pengene. Der er faktisk en del at spare ved at blive grøn kirkegård".