Grøn Kirkelig Organisation – Folkekirkens Nødhjælp

Folkekirkens Nødhjælp var en af de fire første kirkelige organisationer, der blev Grøn Kirkelig Organisation.

”Det er en vigtig milepæl for Folkekirkens Nødhjælp at blive registreret som Grøn Kirkelig Organisation,” udtaler daværende generalsekretær Henrik Stubkjær.
”Det viser, at vi som medarbejdere i hverdagen tager miljø og klima alvorligt og derfor med større troværdighed kan arbejde mod global retfærdighed overfor verdens fattigste."

Folkekirkens Nødhjælps klimarådgiver, Mattias Söderberg, skriver således på sin blog:
"Folkekirkens Nødhjælp og ti andre danske NGO’er er gået sammen om et borgerforslag om en ambitiøs og handlekraftig klimalov. Klimaloven skal sikre, at al dansk politik bidrager til en grøn og bæredygtig fremtid. Det er ikke nok at bygge flere vindmøller. Vi skal også sikre, at politiske emner som omhandler for eksempel landbrug, transport og industri bidrager til den samme grønne udvikling. Og så skal vi huske, at hvis den store klimaudfordring skal klares, er det ikke nok, at vi laver initiativer i Danmark. Den globale opvarmning er global, og det er derfor kun muligt at løse udfordringerne, hvis vi samarbejder internationalt. Det samarbejde inkluderer også en afgørende støtte til u-landene."
Se hans blog her

Folkekirkens Nødhjælp blev grøn kirkelig organisation i november 2011

print
Tagget