Foto: Line Østerby
“Nu rykker det i Vestjylland!” Sådan lød den begejstrede reaktion på Grøn Kirkes kontorer, da der lå en mail fra Skjern Kirkegård i indbakken. De havde udfyldt Grøn Kirkegård-tjeklisten, og dermed er der efterhånden en del små lysegrønne logoer på det danmarkskort, som viser, hvor og hvor mange grønne kirker, kirkegårde, organisationer og skoler, som findes i Danmark. For nyligt blev Hover, Ølstrup og Torsted kirkegårde nær Ringkøbing eksempelvis grønne.
Gå på opdagelse i det grønne danmarkskort her.
En kirkegård i forandring
Der behøver ikke være konflikter mellem hensyn til mennesker, dyr og natur, når der tænkes i nye og bæredygtige baner på kirkegården. Det er Skjern Kirkegård et godt eksempel på. På kirkegårdens hjemmeside skriver kirkegårdsleder Sabine Mogensen: “Der sker i disse år store ændringer på kirkegårdene. Begravelsesmønstret ændrer sig, og der er brug for at skabe nye former for gravsteder. For at kunne opfylde befolkningens ønsker nu og i fremtiden, er vi også her i Skjern nødt til at tilpasse os. […] Kirkegårdens besøgende vil opleve nogle ændringer hen ad vejen. Gravsteder, som er i brug, bliver ikke berørt af omlægningerne, men omgivelserne vil efterhånden skifte karakter”. Omlægninger er ifølge hjemmesiden styret af ønsket om, at alle også i fremtiden må få en god oplevelse på Skjern Kirkegård.
“Der sker i disse år store ændringer på kirkegårdene. Begravelsesmønstret ændrer sig, og der er brug for at skabe nye former for gravsteder. For at kunne opfylde befolkningens ønsker nu og i fremtiden, er vi også her i Skjern nødt til at tilpasse os”
Sabine Mogensen, kirkegårdsleder på Skjern Kirkegård
Nye mønske og ønsker – en kirkegård med plads til alle
Begravelsesmønstre og de besøgendes behov er altså under udvikling. F.eks. viste en afstemning på Naturmødet i Hirtshals, at en skovbegravelse var den mest ønskede begravelsesform. På Naturmødet ønskede mange, at kirkegårdene udvikles til at fremme forskellige muligheder. Det indebærer også større biodiversitet og en mindre klassisk og “firkantet” indretning. Mange gav udtryk for, at en tur på kirkegården er en smuk tur i naturlignende omgivelser. Hvor man før i tiden gik på kirkegården, fordi man skulle besøge et gravsted, så prioriteres det gerne at gå en tur på kirkegården for at nyde stedet. Samtidigt peger Sabines citat også på, at der skal være plads til dem, som ønsker at bruge kirkegården på “klassisk” vis. Derfor tænkes der i at inddele Skjern Kirkegård, så der inviteres til forskelligartet brug. Der er lavet rum på kirkegården, der stimulerer sanserne og indbyder til ophold. Andre rum giver plads til sørgende og folk, der søger refleksion. Og så skabes der plads til udendørs gudstjenester og -andagter på kirkegården.
Skjern Kirkegård prioriterer også områder til naturgræs og vilde planter med lidt eller ingen slåning. Der er plantet flerårige blomstrende planter på kirkegårdens arealer, og arealerne med perlesten og grus er reduceret. Og så skabes der gode levevilkår for insekter og andre dyr, ved at have åbent vand tilgængeligt og sikkert.
Læs mere om Skjern Kirkegård på kirkens hjemmeside. Du kan også dykke ned i kirkegårdens helhedsplan.
Brænder du for klima, kommunikation og kirkeligt samarbejde? Grøn Kirke søger en studentermedhjælper til at arbejde med kommunikation, hjemmeside og netværksarbejde samt diverse ad hoc-opgaver på sekretariatet.
Grøn Kirke er et netværk af kirker, kirkelige organisationer, kirkegårde og skoler med kristent værdigrundlag, der alle viser omtanke for Guds skaberværk gennem tiltag i teologi og praksis, der sætter fokus på eller mindsker belastningen af klima og miljø. Vi arbejder økumenisk og orienterer os internationalt samtidig med, at vi er lokalt forankrede i de grønne kirker i Danmark.
Opgaver
- Skrive artikler til Grøn Kirkes hjemmeside og udsende nyhedsbreve
- Opdatere, vedligeholde samt bygge videre på hjemmesiden i WordPress
- Ansvarlig for Grøn Kirkes SoMe
- Planlægge og gennemføre kampagner, events, kurser og projekter sammen med projektleder
- Assisterende kontorarbejde såsom opdatering af database, pakke og sende post m.v.
Kvalifikationer
- Erfaring med skriftlig kommunikation
- Erfaring med brug af WordPress
- Evne til at arbejde selvstændigt og følge en opgave til dørs
- Lyst til og gerne erfaring med at arbejde i en kirkelig organisation
- Gode samarbejdsevner til at indgå i et dynamisk netværk fra en bred vifte af dansk kirkeliv
- Interesse for krydsfeltet mellem kirke og klima både i teologi og praksis
Grøn Kirke er et arbejdsområde under Danske Kirkers Råd, som er Danmarks nationale kirkeråd med 17 kirkesamfund og 40 kirkelige organisationer. Grøn Kirkes sekretariat er en del af Danske Kirkers Råds sekretariat, og du vil derfor blive en del af et lille team bestående af generalsekretær, projektleder og projektmedarbejder.
Stillingen er på 8 timer om ugen fra 5. august 2024. Der kan forekomme aften- og weekendarbejde i forbindelse med konferencer, kurser mm. Løn svarende til Finansministeriets takst per time.
Send ansøgning, CV samt en præsentation af dig selv, der ville kunne bruges på Grøn Kirkes hjemmeside (max. en halv A4 side) til dkr@danskekirkersraad.dk senest den 23. juni 2024 kl. 23.59. (Der afholdes samtaler tirsdag d. 25. juni 2024 om formiddagen).
Læs mere om Grøn Kirke på www.gronkirke.dk
Læs mere om Danske Kirkers Råd på www.danskekirkersraad.dk
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Grøn Kirkes projektleder Sofie Larsen Kure på mail: slk@danskekirkersraad.dk. Du kan også kontakte nuværende studentermedhjælp Anne Hjul på ahj@danskekirkersraad.dk
Vestervang Kirke i Viborg var i april værter for en kursusdag med overskriften “Bæredygtighed i kirken”. Nu er den relativt nye kirke fra 1970 blevet Grøn Kirke. I den anledning har kirketjener Thomas Vestergaard skrevet en artikel om kirkens grønne tiltag og motivation. Læs artiklen her.
Læs mere om kirken og dens aktiviteter på Vestervang Kirkes hjemmeside.
Karlebo sogn har to kirkegårde: Nivå kirkegård, som blev grøn i 2022, og Karlebo kirkegård, som er det nyeste grønne skud på stammen. Efter omkring et års arbejde og med 32 krydser på den grønne tjekliste kan kirkegården kalde sig grøn kirkegård. Men arbejdet slutter naturligvis ikke her. Derfor har Karlebo Kirkegård lavet en handlingsplan, så de grønne tiltag, som kirkegården allerede har implementeret, kan forbedres endnu mere, og så flere krydser kan sættes i løbet af det næste års tid.
Jonathan Goodchild er kirkegårdsleder på Karlebo Sogns Kirkegårde. Han fortæller: “Det har igen været en sjov proces at arbejde med Grøn Kirkegård, og vi er slet ikke færdige på vores to kirkegårde. Alle medarbejdere har været involverede, og vi har haft en god dialog samt mange gode ideer. Vi glæder os meget til at få vores anden kirkegård tilmeldt Grøn Kirkegård og arbejde videre med at gøre vores kirkegårde så grønne som muligt”.
Om Karlebo Kirkegård
Karlebo kirke og kirkegård blev indviet mellem ca. 1175 og 1275. Kirkegården er blevet udvidet med en anneks-kirkegård i slutning af 1700-tallet. Kirkegården fremtræder som en traditionel landsbykirkegård med øst-og vestvendte kistegravsteder, der er indhegnede med hæk. Med færre og færre kistebegravelser opstår der flere åbne områder, som løbende omdannes til græsarealer, hvor der bliver plantede løg, træer samt stauder og blomster.
Igen i år havde folkekirken en stand på Naturmødet, som løb af stablen d. 23.-25. maj i Hirtshals. I standen havde Aalborg stifts grønne udvalg en afdeling med formidling af Grøn Kirke, Grøn Kirkegård og Folkekirkens Grønne Omstilling. Og igen i år var Naturmødet rammen for mange møder og en stor oplevelse af nysgerrighed.
Folkekirken og dens jorde
Erik Villy Rasmussen fra Aalborgs grønne stiftsudvalg udtaler i et opslag på stiftets Facebookside: “Kirken er en af landets største jordbesiddere, og i det ligger et ansvar. Men det er også en del af grundfortællingen i kristendommen, – og en grundopgave, vi har fået som mennesker – at vi skal passe på alt det skabte. Vi skal passe på den verden, vi er blevet sat i. Det er en af vores fornemste opgaver, og derfor giver det mening, at vi som folkekirke også er med på Naturmødet”.
Når Erik omtaler kirken som en af landets største jordbesiddere, så dækker det over, at de danske sogne ejer omkring 11.000 hektar jord. Kun kommunerne og staten ejer mere. Omkring 7.000 af de 11.000 hektar er i dag forpagtet til landbrug. Dén situation var afsættet til gode og store spørgsmål: Hvordan skal disse jorde omlægges til mere klima- og miljøvenlige anvendelse? Hvordan kan kirkegårdene være med til at skabe en bedre biodiversitet? Hvordan kan menighedsråd forbedre deres drift af kirker og andre bygninger og leve op til den samme målsætning om 70% reducering af CO2 udledning, som andre statslige institutioner?
“det er også en del af grundfortællingen i kristendommen, – og en grundopgave, vi har fået som mennesker – at vi skal passe på alt det skabte. Vi skal passe på den verden, vi er blevet sat i. Det er en af vores fornemste opgaver, og derfor giver det mening, at vi som folkekirke også er med på Naturmødet”
Erik Villy Rasmussen, provstisekretær i Brønderslev Provsti og medlem af Det grønne stiftsudvalg i Aalborg
Mange gæster gav udtryk for, at det er uforståeligt, at det enkelte menighedsråd suverænt tager beslutning om egne jorde. “Det er en uhensigtsmæssig struktur, at der ikke sker en fælles tilgang af forvaltningen af så store jordarealer,” fortæller Erik, og fortsætter: “Folkekirkens mulighed for god arealforvaltning må ikke ske så decentralt, for så kommer den da aldrig i mål”. For som mange gæster med rette spurgte: hvad hvis menighedsrådet ikke får det prioriteret?
Der sker noget i mødet
Som nævnt indledningsvist var Naturmødet igen i år præget af mødet mellem mennesker og en stor åbenhed og nysgerrighed i disse møder. Dette kom bl.a. til udtryk i en fælles debat, som Den Grønne Ungdomsbevægelse havde inviteret folkekirken til. Debatten blev afviklet i folkekirkens stand imellem teolog Kasper Bergholt og Sara Arvidsson fra Den Grønne Ungdomsbevægelse. Det blev til en god og relevant debat med en konklusion om, at der sker noget, når vi møder hinanden.
Hvordan er dit ønske til et gravsted?
Dét spørgsmål forholdt 420 mennesker sig til gennem en afstemning i folkekirkens telt. For en del af kirkens jorde er jo kirkegårde. Erik Villy Ramussen fortæller: “Det blev til mange virkelig gode samtaler. Mange fortællinger. Mange oplevelser. Mange overvejelser. Mange drøftelse internt mellem gæster, mellem generationer, mellem par”.
Mange af de deltagende gav udtryk for, at gravstedet ikke skal blive en byrde for de efterladte – hverken i form af penge eller pasning. Derfor er det måske heller ikke overraskende, at en begravelse i skoven eller askespredning i havet var de to topscorer. Anonyme gravsteder tiltalte kun få, hvilket får Erik til at reflektere over, om askespredning over havet mon bliver fremtidens afløser for et ukendt gravsted på en kirkegård. Der blev generelt spurgt interesseret ind til muligheden for jordfæstelse i skove og andre steder uden for kirkegården. En overraskende tendens var dog, at unge ofte valgte traditionelle gravsteder med urne eller kiste.
De mange samtaler pegede også på et ønske om, at kirkegårdene udvikles til at fremme forskellige muligheder – herunder med større biodiversitet og en mindre klassisk og “firkantet” indretning. Mange gav udtryk for, at en tur på kirkegården er en smuk tur i naturlignende omgivelser. Hvor man før i tiden gik på kirkegården, fordi man havde en konkret anledning med besøg ved et gravsted, så prioriteres det gerne at gå en tur på kirkegården for at nyde stedet.
Deltagerne blev præsenteret for seks eksempler på forskellige gravsteder – alle seks ledsagede af fotos. De blev så bedt om at stemme på de to med den højeste prioritering. Stemmerne fordelte sig således:
1: Skoven 21,9%
2: Askespredning i havet 20,3%
3: Gravsted med urne 18,8%
4: Gravsted med kiste 18,0%
5: Gravsted med biodiversitet 17,4%
6: Anonymt 3,6%
