Søgeresultater for: led

Lille Fuglede kirke

Vores interesse for at være en del af Grøn Kirke blev vakt til stiftsmøde i Roskilde 2011.

Grøn kirke blev præsenteret og siden har vi haft mange debatter hvor vi hver især havde visioner og holdninger til projektet.

Fra start havde vi opfyldt en del punkter og som tiden er gået er flere blevet opfyldt.

At vi bliver en del af Grøn Kirke projektet betyder ikke at vores interesse og visioner stopper.

Projektet opfordrer til at vi fortsat er opmærksomme på hvad der sker i verdenen omkring os og at vi hele tiden forsøger at rette ind efter det bedst mulige.

Vores plan er i foråret at lave et "kom og se jeres kirke" arrangement, hvor vi præsentere vores nye tiltag på kirkegården. Samt projekt Grøn kirke.

Vi har fået lavet et lapidarium. En grøn oase med stisystem, hvilesteder, hjemmehørende planter og mindeværdige gravsten.

En lokalhistoriker har været inde og lave noget slægtsforskning på de afdøde personer som er navngivet på disse gravsten.

Vi er også i gang med at udarbejde renovering af våbenhus hvilke er et langvarigt projekt.

Kontaktperson: Eva Ivø

Læs mere om kirken her

28. november 2013

Tagget ,

Lille Fuglede Kirke planter håb

Efter gudstjenesten d. 16. juli blev der plantet 4 æbletræer i lapidariet på Ll. Fuglede kirkegård. Træplantningen er en del af Plant Håb kampagnen, hvor Grøn kirke, Folkekirkens Nødhjælp og Danmission opfordrer Kirker til at plante træer i reformationsjubilæumsåret.

Plant Håb i Lille Fuglede Kirke
Plant Håb i Lille Fuglede Kirke
Tagget ,

Danske religiøse ledere sammen om klimaudtalelse

Biskop Peter Fischer-Møller, imam Abdul Wahid-Pedersen og overrabiner Jair Melchior har skrevet en kronik i Politiken om at religionerne også spiller en rolle i klimadebatten.
Læs hele kronikken her

Peter Fischer-Møller
Tagget , ,

Paven beder alle med ledelses ansvar om at optræde som skaberværkets beskyttere

Lad os beskytte Kristus i vort liv, så vi kan beskytte andre, så vi kan beskytte skaberværket!

Uddrag fra Pave Frans' indsættelses prædiken i dag, festdagen for Den hellige Josef:

Kaldet til at være en ”beskytter” er imidlertid ikke kun noget, der angår os kristne; det har en grundlæggende menneskelig dimension, som angår os alle.

Det betyder at beskytte hele skaberværket, skønheden i den skabte verden, som 1. Mosebog beretter om, og som Den hellige Frans af Assisi viste os.

Det betyder at respektere alle Guds skabninger og respektere de omgivelser, vi lever i. Det betyder at beskytte mennesker, vise kærlig omsorg mod alle, især mod børn, de ældre, de trængende, som ofte er de sidste, vi tænker på.

Det betyder at vise omsorg mod hinanden i vore familier; mand og kvinde i ægteskabet beskytter først hinanden; dernæst, som forældre, viser de omsorg for deres børn, og børnene beskytter selv – når den tid kommer – deres forældre.

Det betyder at opbygge oprigtige venskaber, hvor vi beskytter hinanden i tillid, respekt og godhed. I sidste ende er alt, som er betroet mennesket, vores alle sammens ansvar. Vær beskyttere af Guds gaver!

Hver gang mennesker ikke lever op til dette ansvar, hver gang vi undlader at vise omsorg for skaberværket og for vore brødre og søstre, åbnes ødelæggelsernes vej og hjerternes forhærdelse. Tragisk nok har enhver historisk epoke deres egen ”Herodes”, der lægger dødens planer, ødelægger og vansirer menneskets ansigt.

Jeg vil gerne bede alle med ledelses ansvar på det økonomiske, politiske og sociale område, alle mænd og kvinder af god vilje: lad os blive skaberværkets ”beskyttere”, beskyttere af Guds plan, som er indskrevet i naturen; vor næstes beskyttere, beskyttere af miljøet. Lad os ikke tillade, at ødelæggelsen og dødens tegn ledsager denne verdens vej! Men for at ”beskyttere” må vi også tage vare på os selv! Lad os ikke glemme, at had, misundelse og stolthed besmitter vort liv!

At beskytte vil også altså også sige, at tage vare på vore følelser, vore hjerter, fordi netop de gode og onde hensigter udspringer herfra: hensigter, der bygger op og river ned! Vi må ikke være bange for godheden, for ømheden!

I den anden læsning taler apostlen Paulus om Abraham, der ”med håb imod håb troede” (Rom 4,18). Han holdt fast på håbet imod alt håb! Også i dag, midt i al mørke, har vi brug for at se håbets lys og være hinandens håb. At beskytte skaberværket, at beskytte enhver mand og kvinde med ømhed og kærlighed, det er at åbne håbets horisont; det er at lade en glimt af lys bryde frem gennem det tunge skydække; det er at bringe håbets varme! For den troende, for alle os kristne, er håbet ligesom for Abraham og Josef det håb, vi bringer med os Guds horisont, som har åbnet sig for os i Kristus. Det er et håb bygget på en klippe, som er Gud.

At beskytte Jesus med Maria, beskytte hele skaberværket, beskytte enhver person, især den fattigste, beskytte os selv: det er den tjeneste, som biskoppen af Rom er kaldet til; og også noget vi alle er kaldet til så håbets stjerne må skinne klart. Lad os beskytte alt hvad Gud har givet os med kærlighed!

foto: www.korea.net
Tagget ,

Herfølge Kirkegård er ny grøn kirkegård

Med hele 42 ud af 50 mulige krydser er Herfølge Kirkegård blevet grøn kirkegård. Kim Bo Jensen, kirkegårdsleder, fortæller: "Vi har arbejdet med processen i seks måneder, og i denne er vi blevet en del klogere på, hvordan vi er som kirkegård overfor brugerne". 

Under kategorien "Brug af kirkegården" på den grønne tjekliste, har Herfølge Kirkegård da også kunnet sætte kryds ud for alle seks tiltag. Det betyder i praksis, at der bl.a. er rum på kirkegården, der stimulerer sanserne og indbyder til ophold. Andre rum giver plads til sørgende og folk, der søger refleksion, og der gøres også plads til udendørsgudstjenester og -andagter. God kommunikation hjælper kirkegårdens brugere til at forstå de forskellige zoner og deres brug. Der sikres også rum til både dyr og planter med et stort fokus på biodiversitet. 

Herfølge Kirkegård består af 6,4 hektar areal, og her er både traditionelle begravelsespladser, græsgrave med plade i plæne samt en hel afdeling i skovkirkegården. Kirkegården har et helt unikt udtryk, som bl.a. stammer fra en stor niveauforskel og en gammel kalkgrav, som i dag er urnegravstæder i græsplæne. Brugen af vandværksvand begrænses f.eks. ved at indsamle og benytte regnvand til vanding af kirkegårdens planter i det omfang, det er muligt.

Herfølge Kirkegård har desuden foretaget en række tiltag under kategorien "cirkulær kirkegård og affald". Som eksempler herpå kan det nævnes, at man begrænser mængden af vand, der afledes til kloak, f.eks. ved opsamling i sø eller mose, eller ved nedsivning i regnbede. Og Vi man har indgået et samarbejde med stenhuggere om at genbruge uafhentede gravsten. 

Herfølge Kirke har været grøn siden 2022. Det kan du læse om her. Du kan mere om både kirke og kirkegård på Herfølge Kirkes hjemmeside

Vi har arbejdet med processen i seks måneder, og i denne er vi blevet en del klogere på, hvordan vi er som kirkegård overfor brugerne
Kim Bo Jensen, kirkegårdsleder

Tagget , , , ,

Brædstrup Kirke er Grøn Kirke

Sidste år blev Brædstrup Kirkegård en del af det grønne netværk. Nu er det så Brædstrup Kirke, som har arbejdet med tjeklisten og er klar til at blive tilføjet til listen af grønne kirker. Det grønne arbejde var altså ikke nyt og fremmed i Brædstrup, da man begyndte at se på Grøn Kirke-tjeklisten. Og det mest overraskende i processen var da også, hvor mange punkterne, kirken allerede udfyldte. Brædstrup Kirke er under 100 år, og for fem år siden skiftede man til LED-lys. Kirken har fjernvarme og blev i 2017 isoleret med papirisolering.

Arbejdet med forskellige bæredygtige ideer har en positiv effekt - og ikke kun på natur, klima og miljø udenfor kirken: "Vi oplever en fællesskabsfølelse omkring det at være grønne. Både menighedsråd, personale og brugere er positive og fremmende i forhold til ideer og tiltag", fortæller Brædstrup Kirke. 

I dag kan kirken sætte kryds ud for 32 punker, og der arbejdes fortsat videre på flere og nye grønne tiltag. Læs mere om Brædstrup Kirke her

Tagget , , , , ,

Varnæs Kirkegård er blevet grøn

På halvøen Sundeved i Sønderjylland ligger den lille by Varnæs. Varnæs Kirkegård er nyeste skud på stammen i det grønne netværk. Kirkegården allerede krydse 32 punkter af på tjeklisten og arbejder videre med at forbedre forholdene for naturen på den smukke kirkegård. Her kan du læse om Varnæs Kirkegårds arbejde og proces.

Af Else Stie Kuhlmann, graver ved Varnæs kirke

For en del år siden blev det besluttet at nedlægge de nyeste afdelinger på sigt, så der stadig kan generhverves gravsteder, men ikke erhverves nye. Det vil sige, at familien kan beholde og bruge gravstedet så længe, de ønsker. Når et gravsted nedlægges i de afdelinger, bliver det lagt ud i græs. På sigt laves de om til en lille skov. Vi starter i det små, med at konfirmanderne hvert år planter et træ for deres årgang. Der er også andre steder på kirkegården, der er lagt ud til græs, især de områder hvor vi har urnegrave. Vi har et lille stykke jord lige uden for diget, som bliver lavet om til en blomstereng.

Artiklen fortsætter under billederne

Vi arbejder også med at få masser af stauder ind på kirkegården, så der er noget at plukke af til buketterne på alteret og kirkegårdens brugere er velkomne til at plukke en buket. Det er meget sjældent, at vi køber afskårne blomster, da vi næsten hele året kan finde noget til vaserne.

Vi har mange tiltag i gang, men der skal være både tid og penge, hvis der ikke kan findes gratis materialer. Mange af tingene er genbrug fra nedlagte gravsteder, hvor vi også bruger de planter, der ikke er blevet for store.

Vi har aktivt arbejdet med tjeklisten i to år, og mange ting kunne vi krydse af fra starten, da vi altid tænker meget på miljøet, dyre- og fuglelivet omkring vores kirke. Vi har både harer, der bor på kirkegården, rådyr, der overnatter her og spiser vores blomster (de blomstrer igen efter en uges tid), mus og ræve. Der skal også være plads til alle dyrene. Vi sørger altid for, at der er vand i fuglebadene på kirkegården. Vi har masser af æbletræer ved graverhuset, og når æblerne falder, slår vi ikke græs mere under træerne. Så er der til dyrene, og sognets beboere kan hente nedfaldsæbler. Det fungerer fint. Der er nok til alle.

Det har overrasket, hvor meget vi i forvejen gjorde rigtigt. Men det er nok fordi, vi alle tænker på det bedste for naturen og lidt på pengene. Der er faktisk en del at spare ved at blive grøn kirkegård.

Vi har planer om at skrive lidt på vores hjemmeside, med forklaringer på de tiltag, der er gjort, og hvad vi på sigt ønsker at lave, for at vi kan skåne vores flotte natur.

Tagget , , , ,

Næstved Kirkegårde er grønne

Næstved Kirkegårde består af Østre Kirkegård og Næstved Gl. Kirkegård. Østre kirkegård er opdelt i gravgårde, med hver sit individuelle udtryk, mens Næstved Gl. Kirkegård er en traditionel kirkegård med karakter af park. Langt de fleste gravsteder ligger her som små individuelle øer i en stor mosaik, som kirkegårdene selv udtrykker det på deres hjemmeside

Grøn Kirkegård-tjeklisten udarbejdet af Næstved Kirkegårde vidner om et stort og alsidigt grønt engagement med en række krydser i alle kategorier. Alligevel er der særligt to områder, hvor kirkegårdene synes at have lagt et ekstra stort fokus: "Formidling af grønne tiltag til brugere af kirkegården" og "biodiversitet - rum til dyr og planter". 

Formidling af grønne tiltag til brugere af kirkegården
At være Grøn Kirkegård handler selvfølgelig i høj grad om det, der gøres. Men tilsvarende vigtigt er det, hvordan det kommunikeres til kirkegårdenes brugere. Både fordi, kirkegårdens brugere må vejledes, hvis mange af de grønne tiltag skal lykkes. Men også fordi vi i Grøn Kirke gang på gang hører, at de kirker og kirkegårde, som formår at formidle og inddrage brugerne, oplever en meget stor opbakning til den grønne omstilling. Kommunikation og inddragelse kan være med til at skabe en ændring i mentalitet og fokus. 
Den grønne kirkegård kan desuden blive et sted, hvor der kan undervises, og hvor biodiversitet og bæredygtige tiltag kan opleves i praksis. Det er netop tilfældet på Næstved Kirkegårde, hvor man underviser i bæredygtighed på kirkegården og inddrager kirkegårdene i kirkens øvrige aktiviteter. Kirkegården brugere vejledes i korrekt affaldssortering, og pårørende vejledes i bæredygtig praksis for beplantning og vedligehold af stauder. I dialog med lokale bedemænd sætter Næstved Kirkegårde fokus på bæredygtig praksis for begravelser og urnenedsættelser, og lokalmiljø, lokale foreninger og menighederne involveres i planlægning af brug af kirkegårdenes arealer. 

Biodiversitet - rum til dyr og planter
Der skal ikke meget til, for at der er plads til både dyrelivet og kirkegårdens brugere. Fuglekasser, brændestabler, gamle træer og stammer, kvas, kompostbunker og kirkegårdsdiger er alle gode levesteder for dyr og insekter, hvis de får lov at være. Og på Næstved Kirkegårde er biodiversitet tænkt ind i planlæsningen og driften af kirkegårdene, og brugerne informeres om tiltagene. 
Kirkegårdene prioriterer områder til naturgræs og vilde planter. Der er leve- og ynglesteder, som tiltrækker insekter, krybdyr, fugle og andet dyreliv på kirkegårdene. Flere-årige blomster plantes på kirkegårdenes arealer - og så vidt muligt hjemmehørende arter. Næstved Kirkegårde prioriterer også hjemmehørende træer og buske, når der skal plantes nyt, og undgår så vidt muligt beskæring. Døde og døende træer efterlades, når og hvor det er muligt, og det samme gælder fældede stammer og kvas. Man har reduceret arealerne med perlesten og grus, og kirkegårdene har steder med åbent vand til insekter og andre dyr - områder, som selvfølgelig er sikre og tilgængelige for dyr. 

Billeder er lånt fra Næstved Kirkegårdes hjemmeside.

Arbejdet med de grønne tiltag på kirkegårdene skriver sig i Næstved Kirkegårdes tilfælde ind i en lang historie, som går helt tilbage til starten af 1800-tallet. Du kan læse om kirkegårdenes historie i folderen ”Kirkegårdskultur 1821-2021 – Næstved Gamle Kirkegård”.

Tagget , , , , ,

Både kirker og kirkegårde i Gangsted – Søvind sogne er blevet grønne

Gangsted og Søvind kirker udgør to ud af seks kirker i Voer Herreds Pastorat, som er en del af Horsens Provsti i Aarhus Stift. Både kirker og kirkegårde er blevet en del af det grønne netværk med gennemarbejde grønne tjeklister. Jakob Jakobsen er formand for menighedsrådet og Grøn Kirke-kontaktperson. Han skriver om arbejdet: 

I Gangsted – Søvind menighedsråd er vi meget bevidste om arbejdet med Grøn kirke. I vores visions, - og målsætningsarbejde har vi italesat målet på følgende måde:

”Tænke beskyttelse af Guds Skaberværk og grøn omstilling ind i vores beslutninger for derigennem at reducere klimabelastningen”

Det grundlæggende frø for arbejdet er sået af Horsens Provsti, der opfordrer menighedsrådene til via ”Grøn Pulje- midler” at tage fat på den grønne omstilling.

Hos os har vi arbejdet ad flere spor samtidigt, og her nævner jeg blot få eksempler på vores ihærdighed:

Igennem flere år har vi tænkt grønt, når maskinparken skulle udskiftes til nyt. Her vælges altid batteridrevet udstyr, senest er der investeret i el- last truck med eldrevet løvsuger.

På kirkegårdene sætter vi fokus på selvforsyningsgraden i relation til pynt og afklip til brug i højtiderne i kirkerne, og arealer med fokus på refleksion og ”noget til sanserne” bliver etableret.

Et stort hit for børnene er indkøbet af 3 Lego-blomsterbuketter, der reducerer vores forbrug, men samtidig skaber smil og omtale blandt menigheden. Lego blomsterne benyttes til alle gudstjenester i børnehøjde.

I kirkerne har vi udskiftet alle lys kilder til LED og opsat dataloggere til måling af forbrug, og derudover har vi indkøbt affugtere for derigennem at nedsætte vores forbrug.

Desuden har vi fået alle bygninger gennemgået at Energitjenesten netop med formålet at synliggøre optimeringsmuligheder for vores forbrug af el, vand og varme. Den øvelse har skabt et datagrundlag vi som menighedsråd kan træffe kvalificerede beslutninger ud fra. Senest arbejder vi på at implementere anbefalingen fra Energitjenesten om en konvertering fra naturgas opvarmning i vores kirkehus til en luft til vand opvarmning.

Arbejdet med implementeringen af principperne fra Grøn kirke er på mange måder en øjenåbner for menighedsrådet og de ansatte. Igennem arbejdet med alle de mange håndtag, vi kan skrue på, er det blevet klart for os, at vi ikke bare kan reducere vores klimabelastning, men også spare offentlige midler, der i stedet kan bruges på andre gøremål, som f.eks. flere aktiviteter til glæde for vores lille lokalsamfund, hvor kirkerne spiller en stor rolle.

Bedste grønne hilsner, Jakob Jakobsen

Tagget , , , , ,

Klumme: Renovering af Egebjerg præstegård

Af Henrik Danielsen, medlem af menighedsrådet i Egebjerg Sogn og formand for byggeudvalget. 
Oktober 2023

Fra oliefyr til biobrændselsfyr med bæredygtige piller
I Egebjerg sogn, Odsherred provsti har vi en smuk gammel firelænget præstegård fra 1776. I 2022 gik vores præst på pension efter mere end 36 år i præstegården. Vi har kun haft tre præster de seneste 100 år, så præstegården har ikke siden 1922 været udsat for gennemgribende renovering.

Egebjerg Kirke er Grøn Kirke med affaldssortering m.m. Vi tilstræber en balance mellem økonomisk ansvarlighed og miljøet i både den daglige drift og ved indkøb af materialer, maskiner m.m.

Vi har et landbrugsareal, som vi bortforpagter. Heldigvis er der blandt dem, der byder på forpagtningen, også en stor økolog, som dels passer ind i det, vi gerne vil, men også byder markant højere på økonomien. Det betyder, at vi har en fornuftig drift af vores jord, og at forpagtningsafgiften er et markant bidrag til Kirkens Liv og Vækst – faktisk kunne vi ikke tilbyde sognet meget uden den indtægt. Så en ren win-win.

For nogle år siden kunne vores oliefyr ikke mere, og vores omkostninger til at varme både en stor, utæt og stort set uisoleret præstegård og en middelalderkirke op var voldsomt høje og et stort problem for et lille sogn som vores. Der var ikke mulighed for fjernvarme. Vi opsatte derfor et biobrændselsfyr (træpiller) og køber kun bæredygtige piller – dvs. vi køber piller fra gavntræsproduktion (savsmuld fra møbel og/eller tømmer produktion). Således har vi garanti for, at der dels bliver genplantet, dels at hovedparten af træet beholder sin CO2 som gavntræ.

Grøn renovering med respekt for husets historie
Vores præstegård blev fredet i 1964 og det giver i sig selv udfordringer, både økonomisk og miljø- og klimamæssigt. Efter vores præst var fraflyttet, gik vi i dialog med fredningsmyndighederne, provsti, arkitekter og rådgivere. Vi fik fastlagt nogle rammer som skulle overholdes, bl.a. at vi ikke måtte skifte vinduer og døre, på trods af at vinduerne var så utætte så et almindeligt stearinlys gik ud hvis det stod i vindueskarmen uden forsatsrude. Vi fik dog lov til at skifte taget som var nedslidt og utæt, og til at brække gulvet op og lave ny isolering og delvis gulvvarme.

Projektet tog form i løbet af vinteren 2022-23 og i foråret 2023 gik vi i gang. Vores arkitekt og håndværkere har god erfaring med fredede og gamle skæve ejendomme. Vi skifter alle gamle uisolerede varme- og vandrør og el-ledninger med stofisolering; vi stripper huset indefra helt ud til det ydre bindingsværk og ned til jorden. I skrivende stund har vi genopbygget den indvendige del af alle ydervægge. Her bruger vi ny miljø- og klimavenlig isolering som er godkendt. HempCrete isoblok - 1 m² væg af 40 cm tykkelse  -  binder 44 kg CO2, mens de fleste andre isoleringsmaterialer er CO2-udledende. HempCrete er i brandklasse EURO A2-s1,d0. Vi bruger heller ikke dampspærre, og man bor således ikke i en ”plasticpose”. Det betyder ikke blot en god isolering, men også et helt andet indeklima – da vi undgår f.eks. LDPE/PE/PVC i dampspærre. Den kemi kan nemlig for nogle betyde allergiske reaktioner. Endelig giver HempCrete en god akustik. I mellemrummet mellem blokkene og ydervæggene drysser vi løst hamp materiale ned og stamper det sammen. Det er dyrt og tager tid, men vi synes det er det værd. Affald og rest af HempCrete kan umiddelbart knuses og spredes ud på jorden.

Du kan se flere billeder fra renovationsprojektet op Egebjerg kirkes hjemmeside: https://www.egebjergkirke.dk/mr-nyt-fra-formanden

Det gamle tag er nedtaget og lagt i en særlig container. Det knuses til fint pulver og genanvendes som underlag til tennisbaner. Der er lagt nyt undertag og isolering på loftet.

Flere af de oprindelige træbjælker skulle skiftes flere steder i huset. Dem har vi erstattet med ca. 100 år gamle bjælker som indkøbes i en genbrugstrælast - også lidt bøvlet, men fint. Udover genbruget af træ, så får vi noget helt andet stærkt træ, som man ikke finder i nyt træ i dag, da træproduktionen i dag bliver drevet frem.

Vinduerne og den utæthed der er har vi løst ved at en snedker har skabt nogle meget smukke forsatsruder i egen ramme. De er alle håndlavet da intet i dette hus er i vinkel, lod eller målfast. Disse forsatsruder ser ud som om huset er født med dem. Effekten er ikke helt som nutidige termoruder, men ganske tæt på.

Der var tre funktionsdygtige brændeovne i huset. Dem skifter vi ud med nye brændeovne som opfylder de nye krav, men som stadig har et udtryk som passer ind i en gammel bygning.

Alt i alt søger vi en treenighed, som passer på skaberværket, som tilgodeser at det er et sted hvor mennesker bor og arbejder, og som imødekommer den stramme profane økonomi.

Tagget ,