”Det er godt, at verdens ledere begynder at forstå alvoren af klimaforandringerne for vores børn og børnebørn, og at de dermed tager opgaven med at passe på skaberværket langt mere alvorligt. Men vi må ikke glemme, at der også ligger en opgave i at hjælpe dem, der har brug for hjælp her og nu.” skriver Imam Abdul Wahid Pedersen, Overrabbiner Jair Melchior og Biskop Peter Fischer-Møller i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad.
Vores interesse for at være en del af Grøn Kirke blev vakt til stiftsmøde i Roskilde 2011.
Grøn kirke blev præsenteret og siden har vi haft mange debatter hvor vi hver især havde visioner og holdninger til projektet.
Fra start havde vi opfyldt en del punkter og som tiden er gået er flere blevet opfyldt.
At vi bliver en del af Grøn Kirke projektet betyder ikke at vores interesse og visioner stopper.
Projektet opfordrer til at vi fortsat er opmærksomme på hvad der sker i verdenen omkring os og at vi hele tiden forsøger at rette ind efter det bedst mulige.
Vores plan er i foråret at lave et "kom og se jeres kirke" arrangement, hvor vi præsentere vores nye tiltag på kirkegården. Samt projekt Grøn kirke.
Vi har fået lavet et lapidarium. En grøn oase med stisystem, hvilesteder, hjemmehørende planter og mindeværdige gravsten.
En lokalhistoriker har været inde og lave noget slægtsforskning på de afdøde personer som er navngivet på disse gravsten.
Vi er også i gang med at udarbejde renovering af våbenhus hvilke er et langvarigt projekt.
28. november 2013
Efter gudstjenesten d. 16. juli blev der plantet 4 æbletræer i lapidariet på Ll. Fuglede kirkegård. Træplantningen er en del af Plant Håb kampagnen, hvor Grøn kirke, Folkekirkens Nødhjælp og Danmission opfordrer Kirker til at plante træer i reformationsjubilæumsåret.
Biskop Peter Fischer-Møller, imam Abdul Wahid-Pedersen og overrabiner Jair Melchior har skrevet en kronik i Politiken om at religionerne også spiller en rolle i klimadebatten.
Læs hele kronikken her
Lad os beskytte Kristus i vort liv, så vi kan beskytte andre, så vi kan beskytte skaberværket!
Uddrag fra Pave Frans' indsættelses prædiken i dag, festdagen for Den hellige Josef:
Kaldet til at være en ”beskytter” er imidlertid ikke kun noget, der angår os kristne; det har en grundlæggende menneskelig dimension, som angår os alle.
Det betyder at beskytte hele skaberværket, skønheden i den skabte verden, som 1. Mosebog beretter om, og som Den hellige Frans af Assisi viste os.
Det betyder at respektere alle Guds skabninger og respektere de omgivelser, vi lever i. Det betyder at beskytte mennesker, vise kærlig omsorg mod alle, især mod børn, de ældre, de trængende, som ofte er de sidste, vi tænker på.
Det betyder at vise omsorg mod hinanden i vore familier; mand og kvinde i ægteskabet beskytter først hinanden; dernæst, som forældre, viser de omsorg for deres børn, og børnene beskytter selv – når den tid kommer – deres forældre.
Det betyder at opbygge oprigtige venskaber, hvor vi beskytter hinanden i tillid, respekt og godhed. I sidste ende er alt, som er betroet mennesket, vores alle sammens ansvar. Vær beskyttere af Guds gaver!
Hver gang mennesker ikke lever op til dette ansvar, hver gang vi undlader at vise omsorg for skaberværket og for vore brødre og søstre, åbnes ødelæggelsernes vej og hjerternes forhærdelse. Tragisk nok har enhver historisk epoke deres egen ”Herodes”, der lægger dødens planer, ødelægger og vansirer menneskets ansigt.
Jeg vil gerne bede alle med ledelses ansvar på det økonomiske, politiske og sociale område, alle mænd og kvinder af god vilje: lad os blive skaberværkets ”beskyttere”, beskyttere af Guds plan, som er indskrevet i naturen; vor næstes beskyttere, beskyttere af miljøet. Lad os ikke tillade, at ødelæggelsen og dødens tegn ledsager denne verdens vej! Men for at ”beskyttere” må vi også tage vare på os selv! Lad os ikke glemme, at had, misundelse og stolthed besmitter vort liv!
At beskytte vil også altså også sige, at tage vare på vore følelser, vore hjerter, fordi netop de gode og onde hensigter udspringer herfra: hensigter, der bygger op og river ned! Vi må ikke være bange for godheden, for ømheden!
I den anden læsning taler apostlen Paulus om Abraham, der ”med håb imod håb troede” (Rom 4,18). Han holdt fast på håbet imod alt håb! Også i dag, midt i al mørke, har vi brug for at se håbets lys og være hinandens håb. At beskytte skaberværket, at beskytte enhver mand og kvinde med ømhed og kærlighed, det er at åbne håbets horisont; det er at lade en glimt af lys bryde frem gennem det tunge skydække; det er at bringe håbets varme! For den troende, for alle os kristne, er håbet ligesom for Abraham og Josef det håb, vi bringer med os Guds horisont, som har åbnet sig for os i Kristus. Det er et håb bygget på en klippe, som er Gud.
At beskytte Jesus med Maria, beskytte hele skaberværket, beskytte enhver person, især den fattigste, beskytte os selv: det er den tjeneste, som biskoppen af Rom er kaldet til; og også noget vi alle er kaldet til så håbets stjerne må skinne klart. Lad os beskytte alt hvad Gud har givet os med kærlighed!
Der findes nu mere end 100 grønne kirkegårde i Danmark! Ordningen er kun omkring tre år gammel, men interessen for arbejdet med den grønne tjekliste for kirkegårde har været stor. Det samme har interessen for de mange kurser for medarbejderen på kirkegårde, som er blevet afholdt rundt om i landet de seneste par år.
Stauder på Næstved Kirkegård
Der er mange tal, man kunne gribe fat i, i forsøget på at beskrive arbejdet med grønne kirkegårde: Siden 2021 har 102 kirkegårde kunnet sætte de nødvendige 26 ud af 50 punkter på Grøn Kirkegård-tjeklisten. Fire ERFA-grupper er opstået rundt om i landet med fokus på bæredygtighed og biodiversitet på kirkegården. Og ca. 800 mennesker været afsted på i alt 13 kirkegårdskurser. Det vidner ifølge Grøn Kirkes projektkoordinationer, Sofie Larsen Kure, om, at man havde fat i den lange ende, da man søgte Folkekirkens Udviklingsfond om penge til projektet: "Det har været ganske overvældende at opleve den interesse og det engagement, som findes blandt kirkegårdspersonalet og på kirkegårdene. Der er i snit kommet tre nye kirkegårde med i netværket hver måned. Det er ganske imponerende og aldrig en statistik vi ellers har set", fortæller Sofie Larsen Kure.
De første inspirationskurser for kirkegårdspersonale blev afholdt på Nordfyn og i Holstebro. Dengang skrev Sofie Larsen Kure bl.a. følgende i en artikel om arbejdet med bæredygtighed på landets kirkegårde: "Grøn Kirke handler fx om at tage vare på Guds skaberværk, om næstekærlighed og om håb, og det er kirkegårdsmedarbejderne også med til at understrege i deres arbejde med at passe og pleje jorden. Derudover kan arbejdet på kirkegården være med til at reducere udledningen af CO2, skabe rum for vilde dyr og planter, beskytte grundvandet og være et sted, som understreger værdien af skaberværket". Dengang som nu viste det grønne arbejde på kirkegårdene, at det ikke er ligegyldigt, når der bliver plantet stauder på de tomme gravsteder, som bliver til føde for insekter, og som ender i buketter til alterbordet i stedet for importerede roser fra Kenya. Det er heller ikke ligegyldigt, når kirkegården begynder at kompostere grønt affald og dermed anvende egen kompost og måske sparer spagnum væk. Selv små tiltag kan gøre en forskel - både for klima og miljø, og for bevidstheden hos de mennesker, der færdes på kirkegårdene. At være Grøn Kirkegård handler både om, hvad der gøres, hvordan der kommunikeres, og hvordan der skabes plads til både dyr og mennesker med forskellige behov og ønsker.
Pluk selv-have på Nysted Kirkegård
Keld Balmer Hansen er provst i Bogense provsti og formand for Grøn Kirkes arbejdsgruppe. Da Grøn Kirkegård tjeklisten stadig var helt ny, fortalte han i en artikel til Fyens Stiftstidende, at den blev modtaget godt, men at der altid kan være nogle, som har sine forbehold, når der sker forandring. Her ca. tre år senere peger erfaringerne fra de godt 100 grønne kirkegårde dog på, at forandringen ude på de enkelte kirkegårde er blevet budt velkomne, når blot kirkegårdens brugere er blevet inddraget. Da Aastrup Kirkegård blev grønne, fortalte graver Ole Toft Sørensen f.eks.: "Vi har fra starten sat skilte op på kirkegården med information om, hvad tanken var bag vores nye tiltag. Og de er kun blevet taget godt imod". Samme erfaring gjorde man sig på Ring og Brædstrup Kirkegårde, som kaldte arbejdet med tjeklisten for et godt og spændende samarbejde. På Ring og Brædstrup Kirkegårde fik de input mange steder fra og mødte kæmpe opbakning - også fra brugerne af kirkegården, fordi deres behov og ønsker også blev sat i højsædet: "Vores oplevelse er, at det har været længe ventet [...] Vi lavede en brugerundersøgelse for tre år siden, som tydeligt viste, at vores brugere ønskede flere træer, stillerum og natur". Og endelig peger Grøn Kirkegård kontaktpersonerne på, at opbakningen blandt medarbejderne har været fantastisk, og at det giver dem en stolthedsfølelse omkring arbejdspladsen.
Grøn Kirkegård kursus i Ry
Grøn Kirkegård kursus i Ry
Og skulle der være en enkelt eller to, som stadig ikke er overbevist om gevinsten ved at blive Grøn Kirkegård, så fortæller Else Stie, graver på Varnæs Kirkegård: "Det har overrasket hvor meget vi i forvejen gjorde rigtig. Men det er nok fordi, vi alle tænker på det bedste for naturen og lidt på pengene. Der er faktisk en del at spare ved at blive grøn kirkegård".
"Nu er det vist på tide at vi kommer på listen, eftersom der er billeder fra vores kirkegård i jeres materiale!". Sådan indledtes en mail fra Havdrup Kirkegård, som har udfyldt Grøn Kirkegård-tjeklisten og kan sætte imponerende 40 ud af 50 krydser + fire ekstra under "egne tiltag". Som beskeden hentyder til, så er arbejdet med grønne tiltag på kirkegården dermed langt fra nyt for Havdrup Kirkegård, som ligger i den lille stationsby Havdrup mellem Køge og Roskilde. "Vi har arbejdet med principperne for Grøn Kirkegård, mere biodiversitet og mangfoldighed de sidste 13 år" fortæller graver og kontaktperson Ida Fischer.
Havdrup kirke er med på den grønne omstilling. Bæredygtighed og naturlig cyklus er i fokus i kirken såvel som på kirkegården. For ikke at tale om skønhed! For som Ida Fischer fortæller, så skal en tur på kirkegården gerne føles som at gå i Paradisets have. Derfor er der i løbet af de sidste 12-13 år plantet i hundredevis af blomstrende stauder i de tomme, store grave. På den måde bevares den gamle kirkegårdsstruktur, mens stauderne både er smukke at se på, leverer blomster til alteret i kirken og gavner dyre- og insektliv. Det samme går de kvashegn, som man i år har etableret på kirkegården og i præstegårdshaven. Her lægges alle nedfaldsgrene og kviste. Det udgør et fint insekt- og pindsvinebo!
På Havdrup Kirkegård lægger man desuden hvert år hestemøg ud under stauderne som gødning. På den måde undgår man at bruge kunstgødning, og samtidigt giver det en god jordforbedring.
På Havdrup Kirkegård har man på egen krop mærket, hvordan natursynet er under forandring. Arbejdet med at lave en grøn kirkegård er handler bl.a. om at bevæge sig væk fra den traditionelle kirkegård og henimod en mere frodig og naturpræget kirkegård. Og det har krævet lidt tilvænning fra brugerne, fortæller Ida Fischer: "Men ting tager tid, og vi kan mærke at det falder mere naturligt nu. Det hele kan godt skabe lidt uro og undren hos folk, og til tider kan de tro at vi slet ikke passer vores arbejde". Men selvom det har krævet tilvænning og kommunikation, så har processen også været både spændende og sjov med plads til kreativitet og nye idéer. Menighedsrådet bakker op om processen og har stor tillid til de kompetente medarbejdere på kirkegården. "Og så er det bare dejligt at se resultatet af vores gode arbejde" afrunder Ida.
Inspiration fra Havdrup Kirkegård
Ud over de 50 faste punkter på Grøn Kirkegård-tjeklisten, har Havdrup Kirkegård indført en håndfuld af deres egne grønne tiltag, som du kan lade dig inspirere af:
- Vi genbruger selv gravstenene på kirkegården
- Vores præst holder foredrag om vores kirkegård og dens tiltag
- Vi bruger marksten fra den lokale landmand, både til pynt, stendiger og gravsten
- Vi har høns på kirkegården, som bidrager med gødning og æg, og som fodres med madaffald og ukrudt
Læs mere om Havdrup Kirkegård
- Foredrag med sognepræst Kristine Stricker Hestbech: https://lof.dk/oest/kurser/natur-udeliv/besog-den-smukke-vilde-kirkegard-og-praesteeng-ved-havdrup-kirke/id/80241900
- Artikel fra Tidsskrift for praktisk økologi: https://landing.churchdesk.com/da/b/149247/havdrup-kirkegaard-inspirerer-til-biodiversitet
- Link til kirkens hjemmeside: https://www.havdrupkirke.dk/kirkegarde/havdrup-kirkegard-
Med Enghøj Kirke har Randers fået sin første grønne kirke! Enghøj Kirke er en nyere kirke fra 1994, og den ligger i et forstadssogn til Randers. Enghøj Kirke kan på nuværende tidspunkt sætte 33 krydser i den grønne tjekliste.
I Enghøj Kirke har personale, menighedsrådsmedlemmer og præster i en længere periode arbejdet sammen om et fokus på en grønnere profil. Så da man udfyldte Grøn Kirke-tjeklisten og opdagede, at man allerede kunne sætte 33 krydser, vakte det glæde. Sognepræst Alice Pedersen fortæller: "Det giver kun lyst og motivation til at arbejde videre". Hun fortsætter: "At blive grønnere er kun en naturlig del af at være kirke: Ansvar for skaberværket og for de kommende generationer".
Der er ingen kirkegård ved Enghøj Kirke, men der er nogle udearealer rundt om kirken, hvor man også kan arbejde med grønne og bæredygtige tiltag. Kirken har bl.a. etableret og understøtter naturlige levesteder for vilde dyr og planter på kirkens udearealer for at fremme biodiversiteten i lokalsamfundet.
Ofte kan arbejde om klima, miljø og diakoni på fineste vis gå hånd i hånd. Det ser man bl.a., når Enghøj Kirke arbejder sammen med Menighedsplejen i Danmark om driften af en genbrugsbutik i lokalsamfundet.
Enghøj Kirke har også allerede implementeret tiltag, som ligger ud over de 50 tiltag, som udgør Grøn Kirke-tjeklisten: På alteret i Enghøj Kirke brænder nemlig olielys frem for stearinlys. Ifølge en undersøgelse fra Teknologisk Institut afgiver en vegetabilsk olielampe 435 gange færre partikler end et almindeligt fyrfadslys af stearin (læs mere her). Alice Pedersen fortæller: "Der blomstrer allerede flere idéer til at arbejde videre med Enghøj kirke som Grøn Kirke, og det vil vi gøre med entusiasme og glæde!"
Læs mere om Enghøj Kirke her.
Med hele 42 ud af 50 mulige krydser er Herfølge Kirkegård blevet grøn kirkegård. Kim Bo Jensen, kirkegårdsleder, fortæller: "Vi har arbejdet med processen i seks måneder, og i denne er vi blevet en del klogere på, hvordan vi er som kirkegård overfor brugerne".
Under kategorien "Brug af kirkegården" på den grønne tjekliste, har Herfølge Kirkegård da også kunnet sætte kryds ud for alle seks tiltag. Det betyder i praksis, at der bl.a. er rum på kirkegården, der stimulerer sanserne og indbyder til ophold. Andre rum giver plads til sørgende og folk, der søger refleksion, og der gøres også plads til udendørsgudstjenester og -andagter. God kommunikation hjælper kirkegårdens brugere til at forstå de forskellige zoner og deres brug. Der sikres også rum til både dyr og planter med et stort fokus på biodiversitet.
Herfølge Kirkegård består af 6,4 hektar areal, og her er både traditionelle begravelsespladser, græsgrave med plade i plæne samt en hel afdeling i skovkirkegården. Kirkegården har et helt unikt udtryk, som bl.a. stammer fra en stor niveauforskel og en gammel kalkgrav, som i dag er urnegravstæder i græsplæne. Brugen af vandværksvand begrænses f.eks. ved at indsamle og benytte regnvand til vanding af kirkegårdens planter i det omfang, det er muligt.
Herfølge Kirkegård har desuden foretaget en række tiltag under kategorien "cirkulær kirkegård og affald". Som eksempler herpå kan det nævnes, at man begrænser mængden af vand, der afledes til kloak, f.eks. ved opsamling i sø eller mose, eller ved nedsivning i regnbede. Og Vi man har indgået et samarbejde med stenhuggere om at genbruge uafhentede gravsten.
Herfølge Kirke har været grøn siden 2022. Det kan du læse om her. Du kan mere om både kirke og kirkegård på Herfølge Kirkes hjemmeside.
Vi har arbejdet med processen i seks måneder, og i denne er vi blevet en del klogere på, hvordan vi er som kirkegård overfor brugerne
Kim Bo Jensen, kirkegårdsleder
Sidste år blev Brædstrup Kirkegård en del af det grønne netværk. Nu er det så Brædstrup Kirke, som har arbejdet med tjeklisten og er klar til at blive tilføjet til listen af grønne kirker. Det grønne arbejde var altså ikke nyt og fremmed i Brædstrup, da man begyndte at se på Grøn Kirke-tjeklisten. Og det mest overraskende i processen var da også, hvor mange punkterne, kirken allerede udfyldte. Brædstrup Kirke er under 100 år, og for fem år siden skiftede man til LED-lys. Kirken har fjernvarme og blev i 2017 isoleret med papirisolering.
Arbejdet med forskellige bæredygtige ideer har en positiv effekt - og ikke kun på natur, klima og miljø udenfor kirken: "Vi oplever en fællesskabsfølelse omkring det at være grønne. Både menighedsråd, personale og brugere er positive og fremmende i forhold til ideer og tiltag", fortæller Brædstrup Kirke.
I dag kan kirken sætte kryds ud for 32 punker, og der arbejdes fortsat videre på flere og nye grønne tiltag. Læs mere om Brædstrup Kirke her.