Med Enghøj Kirke har Randers fået sin første grønne kirke! Enghøj Kirke er en nyere kirke fra 1994, og den ligger i et forstadssogn til Randers. Enghøj Kirke kan på nuværende tidspunkt sætte 33 krydser i den grønne tjekliste.
I Enghøj Kirke har personale, menighedsrådsmedlemmer og præster i en længere periode arbejdet sammen om et fokus på en grønnere profil. Så da man udfyldte Grøn Kirke-tjeklisten og opdagede, at man allerede kunne sætte 33 krydser, vakte det glæde. Sognepræst Alice Pedersen fortæller: "Det giver kun lyst og motivation til at arbejde videre". Hun fortsætter: "At blive grønnere er kun en naturlig del af at være kirke: Ansvar for skaberværket og for de kommende generationer".
Der er ingen kirkegård ved Enghøj Kirke, men der er nogle udearealer rundt om kirken, hvor man også kan arbejde med grønne og bæredygtige tiltag. Kirken har bl.a. etableret og understøtter naturlige levesteder for vilde dyr og planter på kirkens udearealer for at fremme biodiversiteten i lokalsamfundet.
Ofte kan arbejde om klima, miljø og diakoni på fineste vis gå hånd i hånd. Det ser man bl.a., når Enghøj Kirke arbejder sammen med Menighedsplejen i Danmark om driften af en genbrugsbutik i lokalsamfundet.
Enghøj Kirke har også allerede implementeret tiltag, som ligger ud over de 50 tiltag, som udgør Grøn Kirke-tjeklisten: På alteret i Enghøj Kirke brænder nemlig olielys frem for stearinlys. Ifølge en undersøgelse fra Teknologisk Institut afgiver en vegetabilsk olielampe 435 gange færre partikler end et almindeligt fyrfadslys af stearin (læs mere her). Alice Pedersen fortæller: "Der blomstrer allerede flere idéer til at arbejde videre med Enghøj kirke som Grøn Kirke, og det vil vi gøre med entusiasme og glæde!"
Læs mere om Enghøj Kirke her.
Med hele 42 ud af 50 mulige krydser er Herfølge Kirkegård blevet grøn kirkegård. Kim Bo Jensen, kirkegårdsleder, fortæller: "Vi har arbejdet med processen i seks måneder, og i denne er vi blevet en del klogere på, hvordan vi er som kirkegård overfor brugerne".
Under kategorien "Brug af kirkegården" på den grønne tjekliste, har Herfølge Kirkegård da også kunnet sætte kryds ud for alle seks tiltag. Det betyder i praksis, at der bl.a. er rum på kirkegården, der stimulerer sanserne og indbyder til ophold. Andre rum giver plads til sørgende og folk, der søger refleksion, og der gøres også plads til udendørsgudstjenester og -andagter. God kommunikation hjælper kirkegårdens brugere til at forstå de forskellige zoner og deres brug. Der sikres også rum til både dyr og planter med et stort fokus på biodiversitet.
Herfølge Kirkegård består af 6,4 hektar areal, og her er både traditionelle begravelsespladser, græsgrave med plade i plæne samt en hel afdeling i skovkirkegården. Kirkegården har et helt unikt udtryk, som bl.a. stammer fra en stor niveauforskel og en gammel kalkgrav, som i dag er urnegravstæder i græsplæne. Brugen af vandværksvand begrænses f.eks. ved at indsamle og benytte regnvand til vanding af kirkegårdens planter i det omfang, det er muligt.
Herfølge Kirkegård har desuden foretaget en række tiltag under kategorien "cirkulær kirkegård og affald". Som eksempler herpå kan det nævnes, at man begrænser mængden af vand, der afledes til kloak, f.eks. ved opsamling i sø eller mose, eller ved nedsivning i regnbede. Og Vi man har indgået et samarbejde med stenhuggere om at genbruge uafhentede gravsten.
Herfølge Kirke har været grøn siden 2022. Det kan du læse om her. Du kan mere om både kirke og kirkegård på Herfølge Kirkes hjemmeside.
Vi har arbejdet med processen i seks måneder, og i denne er vi blevet en del klogere på, hvordan vi er som kirkegård overfor brugerne
Kim Bo Jensen, kirkegårdsleder
Sidste år blev Brædstrup Kirkegård en del af det grønne netværk. Nu er det så Brædstrup Kirke, som har arbejdet med tjeklisten og er klar til at blive tilføjet til listen af grønne kirker. Det grønne arbejde var altså ikke nyt og fremmed i Brædstrup, da man begyndte at se på Grøn Kirke-tjeklisten. Og det mest overraskende i processen var da også, hvor mange punkterne, kirken allerede udfyldte. Brædstrup Kirke er under 100 år, og for fem år siden skiftede man til LED-lys. Kirken har fjernvarme og blev i 2017 isoleret med papirisolering.
Arbejdet med forskellige bæredygtige ideer har en positiv effekt - og ikke kun på natur, klima og miljø udenfor kirken: "Vi oplever en fællesskabsfølelse omkring det at være grønne. Både menighedsråd, personale og brugere er positive og fremmende i forhold til ideer og tiltag", fortæller Brædstrup Kirke.
I dag kan kirken sætte kryds ud for 32 punker, og der arbejdes fortsat videre på flere og nye grønne tiltag. Læs mere om Brædstrup Kirke her.
På halvøen Sundeved i Sønderjylland ligger den lille by Varnæs. Varnæs Kirkegård er nyeste skud på stammen i det grønne netværk. Kirkegården allerede krydse 32 punkter af på tjeklisten og arbejder videre med at forbedre forholdene for naturen på den smukke kirkegård. Her kan du læse om Varnæs Kirkegårds arbejde og proces.
Af Else Stie Kuhlmann, graver ved Varnæs kirke
For en del år siden blev det besluttet at nedlægge de nyeste afdelinger på sigt, så der stadig kan generhverves gravsteder, men ikke erhverves nye. Det vil sige, at familien kan beholde og bruge gravstedet så længe, de ønsker. Når et gravsted nedlægges i de afdelinger, bliver det lagt ud i græs. På sigt laves de om til en lille skov. Vi starter i det små, med at konfirmanderne hvert år planter et træ for deres årgang. Der er også andre steder på kirkegården, der er lagt ud til græs, især de områder hvor vi har urnegrave. Vi har et lille stykke jord lige uden for diget, som bliver lavet om til en blomstereng.
Artiklen fortsætter under billederne
Vi arbejder også med at få masser af stauder ind på kirkegården, så der er noget at plukke af til buketterne på alteret og kirkegårdens brugere er velkomne til at plukke en buket. Det er meget sjældent, at vi køber afskårne blomster, da vi næsten hele året kan finde noget til vaserne.
Vi har mange tiltag i gang, men der skal være både tid og penge, hvis der ikke kan findes gratis materialer. Mange af tingene er genbrug fra nedlagte gravsteder, hvor vi også bruger de planter, der ikke er blevet for store.
Vi har aktivt arbejdet med tjeklisten i to år, og mange ting kunne vi krydse af fra starten, da vi altid tænker meget på miljøet, dyre- og fuglelivet omkring vores kirke. Vi har både harer, der bor på kirkegården, rådyr, der overnatter her og spiser vores blomster (de blomstrer igen efter en uges tid), mus og ræve. Der skal også være plads til alle dyrene. Vi sørger altid for, at der er vand i fuglebadene på kirkegården. Vi har masser af æbletræer ved graverhuset, og når æblerne falder, slår vi ikke græs mere under træerne. Så er der til dyrene, og sognets beboere kan hente nedfaldsæbler. Det fungerer fint. Der er nok til alle.
Det har overrasket, hvor meget vi i forvejen gjorde rigtigt. Men det er nok fordi, vi alle tænker på det bedste for naturen og lidt på pengene. Der er faktisk en del at spare ved at blive grøn kirkegård.
Vi har planer om at skrive lidt på vores hjemmeside, med forklaringer på de tiltag, der er gjort, og hvad vi på sigt ønsker at lave, for at vi kan skåne vores flotte natur.
Næstved Kirkegårde består af Østre Kirkegård og Næstved Gl. Kirkegård. Østre kirkegård er opdelt i gravgårde, med hver sit individuelle udtryk, mens Næstved Gl. Kirkegård er en traditionel kirkegård med karakter af park. Langt de fleste gravsteder ligger her som små individuelle øer i en stor mosaik, som kirkegårdene selv udtrykker det på deres hjemmeside.
Grøn Kirkegård-tjeklisten udarbejdet af Næstved Kirkegårde vidner om et stort og alsidigt grønt engagement med en række krydser i alle kategorier. Alligevel er der særligt to områder, hvor kirkegårdene synes at have lagt et ekstra stort fokus: "Formidling af grønne tiltag til brugere af kirkegården" og "biodiversitet - rum til dyr og planter".
Formidling af grønne tiltag til brugere af kirkegården
At være Grøn Kirkegård handler selvfølgelig i høj grad om det, der gøres. Men tilsvarende vigtigt er det, hvordan det kommunikeres til kirkegårdenes brugere. Både fordi, kirkegårdens brugere må vejledes, hvis mange af de grønne tiltag skal lykkes. Men også fordi vi i Grøn Kirke gang på gang hører, at de kirker og kirkegårde, som formår at formidle og inddrage brugerne, oplever en meget stor opbakning til den grønne omstilling. Kommunikation og inddragelse kan være med til at skabe en ændring i mentalitet og fokus.
Den grønne kirkegård kan desuden blive et sted, hvor der kan undervises, og hvor biodiversitet og bæredygtige tiltag kan opleves i praksis. Det er netop tilfældet på Næstved Kirkegårde, hvor man underviser i bæredygtighed på kirkegården og inddrager kirkegårdene i kirkens øvrige aktiviteter. Kirkegården brugere vejledes i korrekt affaldssortering, og pårørende vejledes i bæredygtig praksis for beplantning og vedligehold af stauder. I dialog med lokale bedemænd sætter Næstved Kirkegårde fokus på bæredygtig praksis for begravelser og urnenedsættelser, og lokalmiljø, lokale foreninger og menighederne involveres i planlægning af brug af kirkegårdenes arealer.
Biodiversitet - rum til dyr og planter
Der skal ikke meget til, for at der er plads til både dyrelivet og kirkegårdens brugere. Fuglekasser, brændestabler, gamle træer og stammer, kvas, kompostbunker og kirkegårdsdiger er alle gode levesteder for dyr og insekter, hvis de får lov at være. Og på Næstved Kirkegårde er biodiversitet tænkt ind i planlæsningen og driften af kirkegårdene, og brugerne informeres om tiltagene.
Kirkegårdene prioriterer områder til naturgræs og vilde planter. Der er leve- og ynglesteder, som tiltrækker insekter, krybdyr, fugle og andet dyreliv på kirkegårdene. Flere-årige blomster plantes på kirkegårdenes arealer - og så vidt muligt hjemmehørende arter. Næstved Kirkegårde prioriterer også hjemmehørende træer og buske, når der skal plantes nyt, og undgår så vidt muligt beskæring. Døde og døende træer efterlades, når og hvor det er muligt, og det samme gælder fældede stammer og kvas. Man har reduceret arealerne med perlesten og grus, og kirkegårdene har steder med åbent vand til insekter og andre dyr - områder, som selvfølgelig er sikre og tilgængelige for dyr.
Billeder er lånt fra Næstved Kirkegårdes hjemmeside.
Arbejdet med de grønne tiltag på kirkegårdene skriver sig i Næstved Kirkegårdes tilfælde ind i en lang historie, som går helt tilbage til starten af 1800-tallet. Du kan læse om kirkegårdenes historie i folderen ”Kirkegårdskultur 1821-2021 – Næstved Gamle Kirkegård”.
I Gangsted – Søvind menighedsråd er vi meget bevidste om arbejdet med Grøn kirke. I vores visions, - og målsætningsarbejde har vi italesat målet på følgende måde:
”Tænke beskyttelse af Guds Skaberværk og grøn omstilling ind i vores beslutninger for derigennem at reducere klimabelastningen”
Det grundlæggende frø for arbejdet er sået af Horsens Provsti, der opfordrer menighedsrådene til via ”Grøn Pulje- midler” at tage fat på den grønne omstilling.
Hos os har vi arbejdet ad flere spor samtidigt, og her nævner jeg blot få eksempler på vores ihærdighed:
Igennem flere år har vi tænkt grønt, når maskinparken skulle udskiftes til nyt. Her vælges altid batteridrevet udstyr, senest er der investeret i el- last truck med eldrevet løvsuger.
På kirkegårdene sætter vi fokus på selvforsyningsgraden i relation til pynt og afklip til brug i højtiderne i kirkerne, og arealer med fokus på refleksion og ”noget til sanserne” bliver etableret.
Et stort hit for børnene er indkøbet af 3 Lego-blomsterbuketter, der reducerer vores forbrug, men samtidig skaber smil og omtale blandt menigheden. Lego blomsterne benyttes til alle gudstjenester i børnehøjde.
I kirkerne har vi udskiftet alle lys kilder til LED og opsat dataloggere til måling af forbrug, og derudover har vi indkøbt affugtere for derigennem at nedsætte vores forbrug.
Desuden har vi fået alle bygninger gennemgået at Energitjenesten netop med formålet at synliggøre optimeringsmuligheder for vores forbrug af el, vand og varme. Den øvelse har skabt et datagrundlag vi som menighedsråd kan træffe kvalificerede beslutninger ud fra. Senest arbejder vi på at implementere anbefalingen fra Energitjenesten om en konvertering fra naturgas opvarmning i vores kirkehus til en luft til vand opvarmning.
Arbejdet med implementeringen af principperne fra Grøn kirke er på mange måder en øjenåbner for menighedsrådet og de ansatte. Igennem arbejdet med alle de mange håndtag, vi kan skrue på, er det blevet klart for os, at vi ikke bare kan reducere vores klimabelastning, men også spare offentlige midler, der i stedet kan bruges på andre gøremål, som f.eks. flere aktiviteter til glæde for vores lille lokalsamfund, hvor kirkerne spiller en stor rolle.
Bedste grønne hilsner, Jakob Jakobsen
Af Henrik Danielsen, medlem af menighedsrådet i Egebjerg Sogn og formand for byggeudvalget.
Oktober 2023
Fra oliefyr til biobrændselsfyr med bæredygtige piller
I Egebjerg sogn, Odsherred provsti har vi en smuk gammel firelænget præstegård fra 1776. I 2022 gik vores præst på pension efter mere end 36 år i præstegården. Vi har kun haft tre præster de seneste 100 år, så præstegården har ikke siden 1922 været udsat for gennemgribende renovering.
Egebjerg Kirke er Grøn Kirke med affaldssortering m.m. Vi tilstræber en balance mellem økonomisk ansvarlighed og miljøet i både den daglige drift og ved indkøb af materialer, maskiner m.m.
Vi har et landbrugsareal, som vi bortforpagter. Heldigvis er der blandt dem, der byder på forpagtningen, også en stor økolog, som dels passer ind i det, vi gerne vil, men også byder markant højere på økonomien. Det betyder, at vi har en fornuftig drift af vores jord, og at forpagtningsafgiften er et markant bidrag til Kirkens Liv og Vækst – faktisk kunne vi ikke tilbyde sognet meget uden den indtægt. Så en ren win-win.
For nogle år siden kunne vores oliefyr ikke mere, og vores omkostninger til at varme både en stor, utæt og stort set uisoleret præstegård og en middelalderkirke op var voldsomt høje og et stort problem for et lille sogn som vores. Der var ikke mulighed for fjernvarme. Vi opsatte derfor et biobrændselsfyr (træpiller) og køber kun bæredygtige piller – dvs. vi køber piller fra gavntræsproduktion (savsmuld fra møbel og/eller tømmer produktion). Således har vi garanti for, at der dels bliver genplantet, dels at hovedparten af træet beholder sin CO2 som gavntræ.
Grøn renovering med respekt for husets historie
Vores præstegård blev fredet i 1964 og det giver i sig selv udfordringer, både økonomisk og miljø- og klimamæssigt. Efter vores præst var fraflyttet, gik vi i dialog med fredningsmyndighederne, provsti, arkitekter og rådgivere. Vi fik fastlagt nogle rammer som skulle overholdes, bl.a. at vi ikke måtte skifte vinduer og døre, på trods af at vinduerne var så utætte så et almindeligt stearinlys gik ud hvis det stod i vindueskarmen uden forsatsrude. Vi fik dog lov til at skifte taget som var nedslidt og utæt, og til at brække gulvet op og lave ny isolering og delvis gulvvarme.
Projektet tog form i løbet af vinteren 2022-23 og i foråret 2023 gik vi i gang. Vores arkitekt og håndværkere har god erfaring med fredede og gamle skæve ejendomme. Vi skifter alle gamle uisolerede varme- og vandrør og el-ledninger med stofisolering; vi stripper huset indefra helt ud til det ydre bindingsværk og ned til jorden. I skrivende stund har vi genopbygget den indvendige del af alle ydervægge. Her bruger vi ny miljø- og klimavenlig isolering som er godkendt. HempCrete isoblok - 1 m² væg af 40 cm tykkelse - binder 44 kg CO2, mens de fleste andre isoleringsmaterialer er CO2-udledende. HempCrete er i brandklasse EURO A2-s1,d0. Vi bruger heller ikke dampspærre, og man bor således ikke i en ”plasticpose”. Det betyder ikke blot en god isolering, men også et helt andet indeklima – da vi undgår f.eks. LDPE/PE/PVC i dampspærre. Den kemi kan nemlig for nogle betyde allergiske reaktioner. Endelig giver HempCrete en god akustik. I mellemrummet mellem blokkene og ydervæggene drysser vi løst hamp materiale ned og stamper det sammen. Det er dyrt og tager tid, men vi synes det er det værd. Affald og rest af HempCrete kan umiddelbart knuses og spredes ud på jorden.
Du kan se flere billeder fra renovationsprojektet op Egebjerg kirkes hjemmeside: https://www.egebjergkirke.dk/mr-nyt-fra-formanden
Det gamle tag er nedtaget og lagt i en særlig container. Det knuses til fint pulver og genanvendes som underlag til tennisbaner. Der er lagt nyt undertag og isolering på loftet.
Flere af de oprindelige træbjælker skulle skiftes flere steder i huset. Dem har vi erstattet med ca. 100 år gamle bjælker som indkøbes i en genbrugstrælast - også lidt bøvlet, men fint. Udover genbruget af træ, så får vi noget helt andet stærkt træ, som man ikke finder i nyt træ i dag, da træproduktionen i dag bliver drevet frem.
Vinduerne og den utæthed der er har vi løst ved at en snedker har skabt nogle meget smukke forsatsruder i egen ramme. De er alle håndlavet da intet i dette hus er i vinkel, lod eller målfast. Disse forsatsruder ser ud som om huset er født med dem. Effekten er ikke helt som nutidige termoruder, men ganske tæt på.
Der var tre funktionsdygtige brændeovne i huset. Dem skifter vi ud med nye brændeovne som opfylder de nye krav, men som stadig har et udtryk som passer ind i en gammel bygning.
Alt i alt søger vi en treenighed, som passer på skaberværket, som tilgodeser at det er et sted hvor mennesker bor og arbejder, og som imødekommer den stramme profane økonomi.
Lidt udenfor Hobro, Himmerland, ligger tre kirker bygget i romantisk stil, Rørbæk, Grynderup og Stenild. Nu er de tre kirkegårde blevet grønne. Læs her om processen og om nogle af de grønne tiltag, som man har gjort på de tre kirkegårde
Et kirkegårdskursus i Thisted blev startskuddet
I september 2023 afholdt Grøn Kirke et kirkegårdskursus på Thisted kirkegård for omkring 70 gravere. Det blev begyndelsen på det målrettede, bevidste arbejde på at blive grøn kirkegård for Rørbæk, Grynderup og Stenild kirkegårde.
Selvom arbejdet med den grønne tjekliste begyndte i efteråret, så har kirkegårdene i længere tid foretaget forskellige grønne tiltag. Derfor viste det sig også, at kirkegårdene allerede udfyldte 30 punkter på tjeklisten. Menighedsrådet var straks med på ideen om at blive grønne kirkegårde, og kirkegårdsudvalget fortsatte det administrative arbejde. Ud over de 30 punkter, som allerede var opfyldt på tjeklisten, er nye tiltag er sat i gang.
Lone Watson Kjær, som er Grøn Kirke-kontaktperson i Rørbæk, Grynderup og Stenild menighedsråd fortæller, at kirkegårdene er blevet meget mere levende de sidste 2–4 år. Kirkegårdsbrugere nyder de nye blomstrende arealer, bord-/bænkesæt med mere, og folk kommer desuden med input til nye tiltag. På kirkegårdene gør man sig også erfaringer med, hvilke blomster og planter, de ser mest ”liv” i , og hvad der er mindst plejekrævende. I begyndelsen plantede man 12 – 15 stauder af samme slags på tomme gravsteder. Men på dér har erfaringen vist, at det er bedre med 2 – 3 forskellige slags, så blomstringen fordeles over hele sæsonen
Rørbæk Kirke
Bænke af genbrugstræ inviterer til pause og refleksion
I en lille landsby i Himmerlands sydlige del ligger Rørbæk kirkegård. Her er mange traditionelle gravsteder, men de tomme og ledige gravsteder bliver beplantet med stauder og græsser og flereårige planter. Når gravsteder nedlægges, bliver der plantet stauder og lavet parklignende tiltag med respekt for de aktive gravsteder.
Desuden har man sørget for at skabe gode, fysiske rammer omkring pause, refleks. Generelt er tilgængelighed og den gode oplevelse for kirkegårdens brugere i fokus. Kirken står åben fra morgenringning til aftenringning og kundetoilettet er åben 24 timer. Det er der rigtig god respons på.
Stenild Kirke med staudebed
Rørbæk Kirke
Der er anlagt nye gravstedsformer med respekt for de eksisterende gravsteder. Det betyder, at kirkegårdene i dag har mange forskellige tilbud til de pårørende: Ukendt i plæne, plader i plæne, ” Gravhøje” i plæne, kombination af bed og plæne, almindelige urnepladser og almindelige gravpladser.
Lone Watson Kjær fortæller, at Rørbæk kirkegårds næste projekter er mere genbrug og sortering: "Vi bruger i forvejen blomster fra staudesteder på kirkegården til gudstjenester fra ca. 1. maj til frosten sætter ind. Vi bruger blade, hækaffald og smågrene i diverse staudebede. Mange af de plantede stauder er fra byens haver. Genbrug, lokalt, som også giver medejerskab af brugere. Hvert forår planter vi 300 georginer, som også er genbrug, og de blomstrer til frosten sætter ind".
Mange af de plantede stauder er fra byens haver. Genbrug, lokalt, som også giver medejerskab af brugere
Lone Watson Kjær fra Rørbæk, Grynderup og Stenild menighedsråd
Der mangler bestemt ikke ideer til nye tiltag på Rørbæk, Grynderup og Stenild kirkegårde. Det er snarere tid og penge, som kan sætte begrænsninger. Kirkegårdenes gravere har 12, 20 og 25 års erfaring, og de udfører en del af de grønne forandringer i de frostfrie vintermåneder. De næste udfordringer bliver, hvordan man kan implementere vandhuller på de udtagne steder - herunder regler for vanddybde m.m.
Den karakteristiske, gule Frederiksberg Slotskirke blev bygget fra 1707 til 1709 som en del af Frederiksberg Slot. Der er to kirker i Frederiksberg Sogn. Den ene (Frederiksberg Kirke) har længe været grøn - "så nu skal den anden (Slotskirken) være med", som kirketjener Pernille Bårris fortæller.
Arbejdet med den grønne tjekliste er forløbet af flere omgange over en længere periode. Som kirketjener og formand for Grøn Kirke-udvalget har Pernille Bårris arbejdet med tjeklisten - både sammen med et grønt udvalg og efterfølgende med kirkeværgen. Der er blevet arbejdet med de alsidige, grønne punkter hen over et års tid.
Det har ledt frem til, at kirken her ved begyndelsen af det nye år kan sætte kryds ved 28 punkter. Og Frederiksbergs Slotskirkes grønne tiltag spænder vidt - lige fra "Vi køber og anvender genopladelige batterier, hvor vi kan" og til "vi sætter fokus på samspillet mellem diakoni og natur, fx pilgrimsvandringer, naturandagter, terapihaver m.m.". Frederiksberg Slotskirke organiserer også genbrug og indsamling, og kirkens placering midt i københavnerbydelen Frederiksberg gør det desuden oplagt at bruge cykler, offentlig transport og samkørsel til at komme rundt.
Som Pernille Bårris peger på, så ligger det grønne arbejde af og til hen i uger ad gangen, fordi man sjældent kan arbejde fuldtid med "projekt grøn kirke", som hun formulerer det. Men som de mange og diverse kryds på tjeklisten peger på, så kan der være en stor gevinst ved, at det grønne arbejde netop forankres og indlejres i kirkens yderligere arbejde.
Du kan læse mere om Frederiksberg Slotskirke på kirkens hjemmeside.
Torup ligger i Nordsjælland. Torup sogn består af 2 kirker, Torup kirke og Lynæs kirke. kirkerne har tjekket 35 punkter af på tjeklisten.
Torup Sogn fortæller at de for 3 år siden etablerede et grønt udvalg i menighedsrådet, der målrettet skulle arbejde med at gøre Torup Sogn til Grøn kirke. Der har været en del udvalgsarbejde, hvor til personale har deltaget. Arbejdet kulminerede med menighedsrådets beslutning om at tilslutte sig Grøn Kirke.
Det mest overraskende i arbejdet med at grønne kirkerne har været at endte ind i energikrisen i 2022/2023 og var rundt om vores tunge energi sluger er fortæller kirkerne. Straks blev de lavt hængende frugter høstet, og der blev etableret en vision on fremtidig energiforsyning.
Som det første blev aftale om fjernvarme til Lynæs Kirke, præstegård og menighedshus samt Gartner bygning. og dertil blev der som det andet opstart på visionen om ”Herrens Mark” med energiforsyning til Torup kirke og præstegård.
Kirken fortælle følgende at vision om ”Herrens Mark” indebære økologisk dyrket landbrugsjord omlagt til skovrejsning. "Herrens Mark" indeholder en vertikalmølle samt en række solceller, i første omgang til eget forbrug. Men der er overvejelser i gang omkring at imødese provstiets behov for CO2 løsninger!
Du kan læse mere om Torup sogn på deres hjemmeside her