Søgeresultater for: led

Nyt LED-lys i gamle lysekroner

Nyt LED-lys i gamle lysekroner

I mange kirker og historiske bygninger hænger der meget smukke gamle lysekroner og lamper. Ofte kan det lade sig gøre at skifte til LED-lyskilder fremfor de gamle glødepærer, men ind imellem kræver det om ombygning af lamperne. 

I Ejby Kirke ved Køge hænger der fire fine, gamle lysekroner i kirkeskibet. Oprindelig var alle fire udstyret med glødepærer med lysdæmper, så lysniveauet kunne ændres efter behov.

Efter menighedsrådet besluttede at skifte de energislugende pærer ud med LED-lyskilder, måtte de konstatere, at det ikke kunne lade sig gøre. Derfor kontaktede de aut. el-installatør og direktør Jan Hoxer Dyhrberg-Krantz fra KBH El-Teknik.

- Nogle af de gamle lamper er svære at skille ad. Sådan var det også her. Denne ene af lysekronerne var meget ældre end de tre andre, så den tog noget længere tid at lave om, fortæller Jan Hoxer Dyhrberg-Krantz.

De tre yngste lysekroner er omkring 70 år gamle imens den ældste er omkring 100 år. Alle har 14 arme og hænger fire meter oppe i luften.


Let at ændre til LED

Hvis det ikke kan lade sig gøre, at skifte glødepærerne med LED-lyskilder, hænger det ofte sammen med, at lysdæmperen skal være kompatibel med LED-belysning. Men der udover var der endnu en ting, der skulle ændres i Ejby Kirke.

- Inden jeg gav menighedsrådet et tilbud, undersøgte jeg lysekronerne grundigt, så jeg var helt klar over, hvor stor en opgave, det var at bygge lysekronerne om, fortæller Jan Hoxer Dyhrberg-Krantz fra KBH El-Teknik.

Undersøgelsen afslørede, at lysekronerne også var serieforbundet, hvilket også skulle laves om, inden glødepærerne kunne skiftes ud med energibesparende LED-lyskilder.

El-arbejde som alt andet

- Det er selvfølgelig en udfordring, at lamperne hænger fire meter oppe i luften, når jeg skal arbejde med dem, men grundlæggende er det el-arbejde som alt muligt andet. Så efter udskiftning af lysdæmperne og ombygning af lysekronerne, så de ikke længere var serieforbundet, kunne de nye LED-lyskilder installeres, forklarer Jan Hoxer Dyhrberg-Krantz.

Tagget , ,

Led Belysning i Kirker

LED-belysning i kirker

Udskiftning til LED belysning i Kirker, på kontorer eller øvrige bygninger, er et punkt på Grøn Kirkes tjekliste. At skifte til LED-Belysning er en vigtig og meget oplagt løsning i kirker og kirkelige organisationer, både med hensyn til at reducere CO2 udledning, at spare penge på elregningen og at skabe bedre arbejdsmiljø. Det bedste er at det er simpelt at komme i gang med! 

På denne side har vi samlet et overblik af artikler med personlige historier ved udskiftning til LED, fordelene og baggrundsviden om LED. 


Nyt LED-lys i gamle lysekroner
Rapport giver godt beslutningsgrundlag for LED-lys

Den lysende kirke i sædder

Sådan virker LED
Forskellen på almindelige pærer og LED-pærer
Der er mange fordele ved at skifte til LED-lys
LED har mange farvetemperaturer
Tema: Sådan bliver kirkerne grønnere

Rapport giver godt beslutningsgrundlag for LED-lys

Rapport giver godt beslutningsgrundlag for LED-lys

Inden menighedsrådet og kirken beslutter, hvilken type LED-belysning, de skal gå over til, kan det være en god idé at få udarbejdet en besigtigelses rapport. Rapporten beskriver, hvor meget kirken kan spare på el-regningen ved udskiftning til LED. Vi har fulgt lysrådgiveren Brightr Group® besøg i Svinninge og Hjembæk kirker. 

- Hvor mange pullerter har I her? Administrerende direktør i Brightr Group® HC Christensen er på besigtigelse i Svinninge og Hjembæk Kirker under Holbæk Provsti.

HC bliver vist rundt af graver Jørgen Nielsen, der viser ham de eksisterende pullerter langs stien op til kirken, og de projektører, der oplyser kirken om aftenen.

Formålet med besøget er at udarbejde en besigtigelsesrapport. Rapporten giver menighedsrådet de fakta, der er brug for, når rådet beslutter, hvilken type LED-belysning de skal bruge i kirkerne og menighedens øvrige lokaler.  

Provstiet betaler rapporten

Holbæk Provsti har besluttet, at de betaler de 2500 kroner, det koster at få Brightr Group® til at udarbejde en besigtigelsesrapport.

Herefter er det op til de enkelte menighedsråd at finde ud af, hvilke typer LED-belysning, de vælger at gå over til både ude og inde.

- De får en rapport, hvor de tydeligt kan se, hvor meget de sparer på el-regningen når de skifter til LED. Det fremgår også, hvad det koster at skifte til de anbefalede løsninger, forklarer HC Christensen.

"Hvis en kirke skal være en del af Grøn Kirke, skal de arbejde med flere forskellige grønne tiltag, hvor LED-belysning er et af dem."

Alle bygninger i spil

Under besigtigelsen er det ikke kun belysningen i og omkring kirkerne, der bliver kigget på. HC besigtiger også sognehuset og præsteboligen, som en del af tiltagene under Grøn Kirke:

- Jeg er her, for at udarbejde den rapport, der skal gøre menighedsrådet i stand til at træffe de beslutninger, de har brug for i forhold til LED. Det handler selvfølgelig om de eksisterende løsninger, men vi foreslår samtidig, hvor vi mener, lyset kan blive bedre.

Nye lamper i sognehuset

Det betyder blandt andet, at besigtigelsesrapporten også kommer til at foreslå forbedringer i forhold til den eksisterende belysning i både sognehuset og præstegården. I sognehuset var det kirkeværge John Jensen, der viste frem, og fortalte om udfordringerne omkring lys i rummet.

- I forhold til det eksisterende lys i den gamle konfirmandstue og sognehuset, har jeg nogle ideer til, hvordan det kan blive bedre fremover. Både i form af lyspaneler i loftet og lys på væggene, forklarer HC Christensen.

Hjembæk og Svinninge grønne kirker

Både Hjembæk og Svinninge kirker har været en del af Grøn Kirke de seneste ni år.

Det betyder, at de er vant til at indarbejde miljø- og klimahensyn i deres daglige arbejde i kirkerne og de bygninger, der hører til.

Hvis en kirke skal være en del af Grøn Kirke, skal de arbejde med flere forskellige grønne tiltag, hvor LED-belysning er et af dem.

Efter besigtigelsesrapporten for Hjembæk og Svinninge kirker er udarbejdet og afleveret, er det op til menighedsrådet at beslutte, hvilken type LED-belysning, der skal være endnu et af de grønne punkter i Grøn Kirke.

Tagget , ,

Sådan virker LED

Sådan virker LED

LED betyder Light-Emitting Diode eller lysdiode. LED-lys bruger op mod 85 % mindre energi end traditionelle glødepærer, og så har LED-pærerne en meget længere levetid end glødepærerne.

Derfor sparer vi en masse energi, når vi skifter til LED-lys i stedet for traditionelt lys. Det er til gavn for både CO2-udslippet, og så kan det tydeligt aflæses på elregningen.

Selve LED-dioden (pæren) omsætter elektrisk energi til lys, og pæren bliver ikke nær så varm, som traditionelle glødepærer. LED-pærerne har en levetid på mellem 25.000 og 50.000 timer, hvor en almindelig glødepære er designet til højst at holde 2000 timer.

Du kan bruge LED alle steder

LED erstatningerne fås i et utal af varianter , så man kan i langt de fleste tilfælde skifte ud til LED-pærer uden problemer.

Når du tænder en lampe med en LED-pære, lyser den fuldt op med det samme, hvilket adskiller den fra almindelige pærer og lysstofrør.

LED-belysning bliver brugt i mange sammenhænge både i private boliger, offentlige bygninger og i industrien, ligesom LED bliver også brugt i mange kirker og menighedshuse. Det kan både fungere som hele vægge, der lyser op, til oplysning af alteret men også som spots, lamper til indbygning i loftet i for eksempel konfirmandstuen eller rigtigt placeret arbejdslys både ude og inde.

Kan dæmpes og tændes via føler

LED-lyset kan også dæmpes eller styres via en føler, så det tænder og slukker efter behov. Ligesom det gives i mange forskellige farvetemperaturer, så det både kan fremstå koldt og varmt efter ønske og formål.

Den første lysdiode blev produceret i 1962, men man skulle helt frem til 1980’erne før man kunne producere LED-lys, der var kraftigt nok til at bruge udendørs i sollys.



Tagget , ,

Forskellen på almindelige pærer og LED-pærer

Forskellen på almindelige pærer og LED-pærer

Du kan erstatte dine almindelige glødepærer, halogenpærer eller sparepærer med LED-pærer.

Blandt fordelene er, at LED-pærer har en meget længere levetid end almindelige glødepærer, ofte op til 25 gange så lang levetid, og så bruger LED-pærer meget mindre energi. 

LED-pærer kan købes med mange forskellige farvetemperaturer. Det kan du læse mere om her . Du kan købe LED-pærer i samme faconer og med samme typer sokler som andre pærer, så de passer til alle typer fatninger, ligesom de bliver produceret med både klart glas og mat glas.


Kertelys til lysekroner

Det er også muligt at købe kærtepærer. Det er LED-pærer, der er inspireret af gammeldags glødepærer med gennemsigtigt glas og tydelige glødetråde, det der hedder filament pærer.  

De erstatter de traditionelle kertepærer, som ofte sidder i gamle lysekroner i for eksempel historiske bygninger og kirker.

Lumen i stedte for watt

Når du skal se, hvor meget lys din LED-pærer giver, skal du kigge efter lumenværdien.

Hvis du skal erstatte en gammel 40 watts glødepære, skal den ny LED-pære have en lumenværdi på 470. Jo højere lumenværdi jo kraftigere lys.

LED erstatter glødepærer og halogenpærer

EU har de seneste år udfaset både glødepærerne og halogenpærerne. 

Siden 2016 har det været slut med at producere og importere glødepærer, og fra 2018 var det samme gældende for halogenpærerne.

Tagget , , ,

Der er mange fordele ved at skifte til LED-lys

LED I KIRKER KAN SPARE OP TIL 85% PÅ ELREGNINGEN

Som Kirke der skifter til LED-belysning, er med til at mindske udslippet af CO2. Samtidig bliver udgifterne til at udskifte hurtigt sparet ind igen, fordi der er mange penge sparet på elregningen.

Det er flere år siden, det blev forbudt at producere og importere gammeldags glødepærer og halogenpærer i EU. Forbuddet er en del af EU’s klimapakke, der har det overordnede mål at begrænse udledningen af CO2 til gavn for klimaet.

Derfor anbefaler Grøn Kirke også som et punkt på tjeklisten, at menigheder, kirker og kirkelige organisationer skifter deres eksisterende belysning ud med LED baseret belysning. På den måde tager vi alle medansvar for de klima- og miljøudfordringer, verden står overfor.

Men der er også andre fordele ved at gå ind i den grønne omstilling. Der er nemlig ofte penge at spare ved at være klimavenlig. Det gælder også, hvis man skifter til LED.

LED har mange farvetemperaturer 

Hvor LED-lys tidligere fremstod meget koldt og blåligt, har teknologien udviklet sig gennem årene. Det betyder, at lysets farvetemperatur nu fås i mange forskellige nuancer.

Lysets farve måles i grader Kelvin, og angiver varmen/nuancen af lyset

Læs mere her

Lysekrone med ny LED belysning i Sædder kirke.

Store besparelser på elregningen

Fordi teknologien i LED-belysning er meget mere effektiv, når energien skal omdannes til lys i forhold til de traditionelle pærer, så kræver LED belysning meget mindre energi.

Faktisk bruger LED-lys op mod 85 % mindre energi end de gamle, traditionelle glødepærer, og det kan ses på elregningen. Samtidig har LED-pærerne en meget længere levetid end glødepærerne, hvilket også giver en økonomisk besparelse.

Derfor sparer vi samlet set en masse energi, når vi skifter til LED-lys i stedet for traditionelt lys. Udover det tydeligt kan aflæses på elmåleren, så er det lavere strømforbrug med til at mindske CO2-udledningen til gavn for klimaet.

Derfor er de udgifter, der er forbundet med at skifte til LED-belysning, betalt tilbage inden for en kort årrække ofte indenfor 1,5 til 3 år.

Mange forskellige farvetemperatuer

Tidligere har mange holdt sig tilbage i forhold til at skifte til LED-pærer, fordi de har oplevet LED-lyset som både dårligere og ’koldere’ end lyset fra traditionelle glødepærer. Men sådan er det ikke længere.

I dag kan du købe LED belysning med mange forskellige farvetemperaturer. Det betyder, at lyset kan have en mere kold farve i stil med dagslys eller en varmere farvetemperatur, som egner sig bedre til mere hyggelig belysning.

Bedre belysning lig bedre arbejdsmiljø

Udover at skifte til LED-pærer i eksisterende lamper og lysekroner, så er det også muligt at sætte egentlige LED-lamper op.

Det kan være som et LED-panel, der kan erstatte en eller flere loftsplader i et forsænket loft. Dermed bliver lyset i rummet bedre, til fordel for arbejdsmiljøet. LED-lys har også den fordel, at det ikke flimrer som lys fra almindelige lysstofrør. Det betyder, at LED-lys ikke belaster øjnene på samme måde, som hvis man arbejder i et rum med lysstofrør, hvor det flimrende lys kan være belastende for ens øjne.

Det er også muligt at sætte LED-lamper op i arbejdsrum, for eksempel på kirkens kontorer, eller på kirkegården, hvor det bedre lys sikrer, at man kan se og læse ordentligt.

Tagget , ,

LED har mange farvetemperaturer

LED har mange farvetemperaturer:

Når vi måler lysets farvetemperaturer, bliver det målt i grader kelvin. Det er udtryk for, om LED-lyset ser varmt eller koldt ud. Jo færre grader kelvin jo varmere ser lyset ud.

  • Varmt lys ligger på mellem 2200 og 2700 grader kelvin
  • Neutralt på mellem 3000 og 4000 grader kelvin
  • Koldt på mellem 4500 og 6500 grader kelvin og svarer til det, vi ser i almindeligt dagslys

Vælg varmt eller koldt lys


Det betyder, at du skal vælge LED-pærer med et lavt antal kelvin, hvis du skal bruge det til hyggebelysning. Pæren vil typisk skulle ligge på 2700 kelvin, imens LED-pærer med en højere farvetemperatur som for eksempel 4000 kelvin, er godt at bruge i gangarealer, kontorer og tilsvarende steder. 

 Hvis du ønsker at lyse en kirkebygning op med projektører, har du også mulighed for at vælge den farvetemperatur, der giver bygning det lysskær og den varme, du foretrækker.

Flere steder har man valgt at lyse kirkebygningen op med projektører, her er LED en rigtig god løsning, da du også mulighed for at vælge den farvetemperatur, der giver bygning det lysskær og den varme, du foretrækker.

Tagget , ,

Kirkebøn i anledning af COP24 i Polen

Verdens skaber, du som holder vores skrøbelige jord i dine hænder.
Vi kommer til dig i bøn i disse dage, hvor verdens ledere mødes i Katowice i Polen for at forhandle en klimaaftale til gavn for din verden.

Du skabte alt, så det var godt og smukt, og os som en del af det. Gennem alle tider er du med din skabning.

Med Kristus kommer du til jorden og ønsker frelse for din skabning, som lider. Du arbejder bestandigt for at fuldende dit skaberværk.

I vores tid ser vi mennesker, dyr og planters lidelse på grund af klimaforandringer, udpining af jorden, forsuring og plastikforurening af verdenshavene,
arter af planter og dyr, der uddør,
is, der smelter på grund af al for megen varme.

Skaberværket og vi med det længes efter forløsning og frelse, efter balance i økosystemerne, så de ikke væltes
og medfører kraftige og ekstreme vejrfænomener, som ødelægger liv.

Derfor beder vi: Livets Ånd, pust liv i os igen.
Når du ånder gennem skabningen, så er jorden ikke bare jord, men jorden er vores hjem.

Når du ånder gennem skabningen, så er vandet ikke bare vand, men vandet er kilde til liv.

Når du ånder gennem os, så er vi ikke bare os selv, men vi er dine medarbejdere i verden.

Giv os din uro, så vi ikke bliver ligeglade med jorden og dens liv. Giv os åbne øjne, så vi ser storheden – selv i det mindste kryb.

Vi beder for de politikere, der træffer store beslutninger om verdens klima og om hvad, der skal gøres for at bremse klimaforandringerne.

Led dem og os i vores beslutninger og handlinger, så de altid må gavne dit skaberværk.

Amen

Tagget , , ,

Kirkeledere opfordrer til at markere Skabelsestiden

September er Skabelsestid. Læs hvordan kirkeledere fra hele verden opfordrer til at markere denne tid og få inspiration og konkrete redskaber til at handle på det i din lokale kirke.

Kirkeledere opfordrer til at markere Skabelsestiden
En række kirkeledere fra forskellige lande og kirketraditioner opfordrer i en fælles udtalelse kirker verden over til at markere Skabelsestiden. Skabelsestiden er en periode i kirkeåret - fra 1. september til 4. oktober- hvor kirker og kristne over hele kloden sætter særligt fokus på Gud som skaber og på skaberværket. Gennem reflektion, bøn og handling viser kirker og kristne omtanke for Guds skaberværk og styrker deres forhold til Gud og alt det skabte – naturen, dyr og medmennesker. Kirkeledernes opfordring lyder blandt andet:
"We invite you to join us on a journey of faith that challenges and rewards us with fresh perspective and deeper bonds of love. United in our sincere wish to protect creation and all those who share it, we join hands across denominations as sisters and brothers in Christ.  During this season, we walk together towards greater stewardship of our place in creation.” Læs hele deres fælles udtalelse her.

Hvordan skal Skabelsestiden markeres i din kirke?
Selvom sommeren står for døren, er det godt allerede nu at planlægge, hvordan du og dit kristne fælleskab kan markere Skabelsestiden.
Der er utallige måder den enkelte person, gruppe eller menighed kan markere Skabelsestidens fem uger på. I Skabelsestiden kan den enkelte eller familien vælge at gøre en indsats for at leve på en mere bæredygtig måde. Eller man kan bruge tiden til at overveje større ændringer, man kan indføre i sin livsstil eller i menighedens hverdags, for at leve mere enkelt og bæredygtigt. Man kan vælge at organisere en enkelt begivenhed i menigheden – en særlig gudstjeneste, messe eller andagt, måske udendørs. Mange kirker bruger høstgudstjenesten til at markere Skabelsestiden. Man kan også organisere andre aktiviteter, såsom et foredrag, der sætter fokus på bæredygtighed og omsorg for skaberværket, eller en sangaften med salmer og sange, der handler om ”det grønne”.

Gratis inspiration og redskaber til din grønne andagt eller gudstjeneste
Grøn Kirke har samlet bønner, salmer, tekster, liturgier, prædikener m.m. og kaldet dem Liturgiske byggeklodser. Find dem her og brug dem frit!


Tagget , , , , , , , ,

Religiøse ledere kalder til ansvar for de, der lider under klimaforandringer

”Det er godt, at verdens ledere begynder at forstå alvoren af klimaforandringerne for vores børn og børnebørn, og at de dermed tager opgaven med at passe på skaberværket langt mere alvorligt. Men vi må ikke glemme, at der også ligger en opgave i at hjælpe dem, der har brug for hjælp her og nu.” skriver Imam Abdul Wahid Pedersen, Overrabbiner Jair Melchior og Biskop Peter Fischer-Møller i et debatindlæg i Kristeligt Dagblad.

Læs hele indlægget her.






Tagget , ,