Grøn julefrokost
Kan vi skære ned for vores overforbrug af julemad? Er der noget på menuen, som kan erstattes eller undværes?
Traditioner, traditioner, traditioner! Dem har vi mange af - især når det kommer til julemaden. I langt de fleste danske hjem, er det ikke rigtig jul uden flæskesteg, sovs og kartofler. Tanken om at lave om på menuen er for mange ikke noget, der kan komme på tale.
I den travle december måned fylder julefrokoster de fleste weekender ud. Mange bestiller maden udefra for at gøre det lettere og mere overskueligt. Det er dog langt nemmere at gøre julefrokosten grønnere ved selv at lave den. Det behøver hverken at blive dyre eller uoverskueligt. Man kan f.eks. lave potluck, hvor alle medbringer en ret til bordet.
Med Risengrød begynder vi,
husk paa, der er en Mandel i!
Og saa skal Gaas vi have.
I Gaasens Ryg et Flag skal staa,
og den har smaa Manchetter paa
og Grankrans om sin Mave.
(Peters jul)
"Jeg har rigtig meget kontakt til de frivillige i kirken, og sammen med dem skal vi lave en masse forskellige aktiviteter og arrangementer fx fællesspisninger. Det vigtigste som kirke er at møde mennesket, der hvor de er og med de værdier, som de har og ikke trække noget ned over hovedet på dem. For nogen betyder fest, at man disker op med det bedste, man har, derfor kan det nogen gange være en udfordring, hvis jeg foreslår en kødløs menu. Så er vi nødt til at tale sammen, have respekt for hinanden og mødes midt i mellem." fortæller Signe Bang Hansen, Kirke- og Kulturmedarbejder i Grøndalslund Kirke.
"Grøn julefrokost" behøver altså ikke være noget, som skal trækkes ned over hovedet på andre. Det vigtigste er bare at være åben overfor nye forslag og komme hinanden i møde.
Tips til en mere bæredygtig julefrokost
Af: Catherine Schlicht-Bang, International Church of Copenhagen
I International Church of Copenhagen har de månedligt grupper, som mødes og laver klimavenlige retter og har snakke og indhold ved middagen, der har fokus på skaberværket.
Forberedelse
Det bedste råd man kan bruge til alle højtider i forhold til madlavning, er at være forberedt! Bestil varer på forhånd, lav en indkøbsliste, find ud af hvor man kan hente/købe ingredienser; gerne lokalt, således at man undgår spildtid og transport. Lav mad til det antal gæster, som deltager - dvs. ikke lav for meget mad. Dermed undgår du bedst madspild! Husk også at købe ingredienser, der er i sæson og som er økologiske, fairtrade og med fokus på dyrevelfærd.
En god idé er at købe frugt og grønt, hvor du selv kan bestemme hvor mange stykker du køber - så undgår du også en masse indpakning (pap og plast).
Efter måltidet
Når du er færdig med at lave mad, skal du huske at bruge resterne. Ben kan koges ned til en fond. Frugt og grønt kan blive til kompost. Hvis der nu er for meget mad alligevel, kan du komme resterne i fornuftige beholdere og fryse dem ned til et andet måltid.
Pynt bordet med naturlige ting—blade fra træerne, tørrede blomster—undgå plastik.
På Herlufsholms kirkegård på Sydsjælland sørger de for at plast potter fra indkøbte planter, og oasis bakker fra blomsterdekorationer bliver genbrugt. De har lavet en aftale med forhandlerene om at de tager de brugte potter og bakker med når de leverer nye varer. Aftalen er "win win" da kirkegården sparer på renovations udgifterne, og forhandleren sparer på indkøb af nye potter og bakker. Samtidig vinder klimaet ved at vi undgår at der skal købes nyt!
Grandækning og dekorationer
Kort om grandækning
De danske kirkegårde køber hvert år tusinde af tons pyntegrønt til dækning af gravene op mod jul. Tidligere var der tale om et ret bredt udvalg af rød-og hvidgran samt bjergfyr kombineret med et mindre forbrug af nordmannsgran. Udviklingen har gjort at hvidgran ikke længere findes som salgsvare. Det samme gør sig gældende for rødgranen. Bjergfyrren findes dog stadig. Som følger af dette, har materialet til kirkegårdenes grandækning/-pyntninger gennem de sidste 10 år ændret i en sådan grad, at vi i dag stort set kun anvender fyr, nordsmanns- og nobilisgran.
Der bliver i gennemsnit lagt mellem 5-14 ton gran på en almindelig kirkegård pr. sæson.
De fleste kirkegårdsansatte starter i uge 43- 44 med at sætte fyr op bag gravminderne. Dette varer ca. 2 uger, hvorefter de begynder at lægge gran på. Ofte er de flere medarbejdere om at lægge gran på alle gravstederne.
Julen varer lige til påske - for det er en tradition, at granet ligger på gravene indtil påske.
Grandækning på kirkegårde - en gammel tradition
Grandækninge af gravsteder blev opfundet på bykirkegårdene i 1930’ernes arbejdsløshedsperiode, hvor man kunne beskæftige kirkegårdsgartnerne/ medhjælperne et par måneder længere – hvis man kunne sælge gravstedsejerne et ekstra produkt, nemlig en smuk gravstedspyntning. Her dækkede de følsomme roser eller andre planter på gravstedet på en dekorativ måde, mod betaling forstås. Siden har skikken bredt sig over det landet, og selv den mindste kirkegård formår at dekorere gravstederne op til jul.
Grandækning
Adventskranse
I Søften og Foldby kirker arbejder kirkegårdsmedarbejderne hårdt op til jul med grandækning, men alligevel er der tid til at være kreativ og tænke bæredygtigt i mange henseender. Der skal skabes mange dekorationer til både indendørs og udendørs, alt fra kranse, til opsatser, buketter og store granudsmykninger. Når de går i gang med at binde kranse, så hiver de gamle, flettede kranse frem, som er blevet gemt fra sidste år. Det er en oplagt måde at genbruge på. Dog er det svært, når halmkranse i dag bliver bundet med plastiksnor, for så kan de ikke komposteres i det grønne affald, når den ikke kan bruges mere. Derfor har de været opfindsomme i forhold til den store adventskrans, som plejer at hænge inde i kirken. Her bruger de et gammelt cykelhjul, som bliver pyntet. Det virker fantastisk godt og kan holde til at blive genbrugt i ufatteligt mange år. Når de så pynter alle deres dekorationer tænker de meget over at reducere indkøb af det grønne, og derfor er alt cypres, thuja og grene noget, som de selv klipper på kirkegården. De laver fx en stor bog i thuja og gran, som ligger på kirkegården. Grankogler kan bruges til skrive bogstaver i bogen, så man forstår, at den hentyder til juleevangeliet.
Juledekorationer
I Haslev Kirke har de et blomsterlaug, som året rundt laver dekorationer og buketter til at udsmykke og pynte i kirken. I sommerhalvåret kan de hente alle deres materialer fra kirkegården, hvor graverne har sået sommerblomster og stauder til formålet. I vinterhalvåret, hvor der ikke er så mange blomster at tage af, skal man være mere kreativ. Og det er blomsterlauget særligt op til jul. I år mødes de 5 stykker og samler grene, kogler, mos, gran og meget andet fra både kirkegården og naturen. En laver også tørrede appelsinskiver, som kan bruges til pynt. Selvom blomsterlauget ikke altid tænker over det, så er det en naturlig og bæredygtig måde at pynte op på. De laver flade dekorationer, som kan hænge på væggen. De består af grene, der er bundet sammen, så de ligner en stjerne og derefter pyntet med grønt, kogler og fx de tørrede appelsiner. Rundt omkring i kirken og de tilstødende lokaler er der glas, som er pyntet med grønt og lyskæder, ligesom der også er krukker med store grene, som er pyntet lyskæder og papirklip. Naturen sniger sig ind mange steder, og det giver god respons fra både kirkens medarbejdere og fra menigheden.
Lundtofte Kirke er ny grøn kirke
Lundtofte Kirke har fået sit Grøn Kirke stempel i 2021, selvom vi allerede tilbage i 2015 faktisk levede op til nok punkter på tjeklisten. Men grundet udskiftning af personale i en periode (og hver gang var det nøglepersoner i det grønne udvalg), har vi altså først fået vores godkendelse nu. Vi opfylder 35 ud af 48 punkter.
Vi har et grønt udvalg, repræsenteret af præst, menige medlemmer, kirketjener og kirkegård. Vi afholder møde hvert kvartal, hvor listen gennemgåes og nye tiltag diskuteres, undersøges og iværksættes.
Punktet Grøn Kirke bliver desuden behandlet på menighedsrådsmøder når der er nye emner til diskussion og beslutning. Da vi jo først nu for alvor er gået i gang med et mere kontinuerligt arbejde, kender jeg ikke af antallet af møder, hvor det vil blive taget op, men vores Menighedsråd går meget op i grøn omstilling og spørger tit indtil emnet.
Vi glæder os til arbejdet med Grøn kirke og Grøn kirkegård, som bl. a. er et af de næste mål.
Nogle af de emner vi arbejder på netop nu, kan nævnes elcykel til indkøb, selvforsynende af strøm, lokale og økologiske indkøb og miljøvenlig maling til vedligeholdelse af bygninger.
Klumme - Granitbænke
Skrevet af: Lone Hage Rasmussen
I disse år bliver mange familiegravsteder sløjfet. Måske er de sløjfet men har ligget hen uden at være blevet betalt til.
Det er en problematik, som jeg synes menighedsrådet/graveren bør arbejde med.
Det har vi gjort hos mig hvor jeg er graver i Himlingøje og Vråby på Sjælland. De udgåede gravsten er blevet afhentet til knusning (stenhuggeren så på dem men kunne ikke genbruge disse med kobberindhuggede bogstaver).
Fundamenterne der er store, som er lavet af granit, har vi været kreative med og opsat til bænke. I gamle dage brugte man også altid gamle gravsten til trappesten, døbefonde blev fuglebade osv.
Bliver der ikke betalt for et gravsted da det er udløbet, så bliver det nedlagt. Jeg har ikke følelser for gravstenen, henter de pårørende den ikke, så henter vognmanden den til knusning.
Da jeg startede som graver i Himlingøje og Vråby var der som de fleste steder i Dk ikke nedlagt i mange år efter devisen at det var historien man smed ud, da der måtte ikke se tomt ud, da folk skulle kunne finde deres gamle skolekammerater osv.
Jeg har hørt om nogle der laver en fotobog over gravstenene før de smider dem ud. Det mener jeg er en god idé. Provster og økonomiportalen har ikke nostalgi når de skal afregne menighedsrådene, da vi får ikke løn pr. sten.
Fredede gravsten
Gravsteder er kun fredet hvis menighedsrådet har fået museet ud og i samarbejde udarbejdet en materialemappe over fredninger. Det er ikke en menighedsrådsbeslutning, som kan laves om ved næste møde eller ved næste nye menighedsråd.
Jeg gik i dialog med menighedsrådene de to steder og vi besluttede os for at få afhentet stenene til knusning da kobberbogstaver der er sømmet ind ikke kan genbruges. Nu kommer folk til og er forfærdede over at der ´pludseligt´ er nedlagt en masse - men det har de altså været i flere år. Folk har nydt godt af at have gratis pasning og det har været uretfærdigt overfor betalerne.
Mange steder bliver alle stenene kørt i lapidarium, da nogle mener at man ikke kan frede nogen, når det ikke er alle - da alle er lige. Man freder jo heller ikke alle huse i Danmark, det vigtige er at have begrundelserne i orden og nedskrevet for eftertiden.
Række op og ned med henkastede gravsten er skæmmende, hvis man skal have et lapidarium, skal det være pænt.
Min medhjælper og jeg er i gang i Himlingøje. Vi havde besluttet at bruge fundamenterne til bænke. Han kom med et lånt treben, som kan hejse stenene op med en wire man hiver i. Vi kørte en sten ad gangen på en sækkevogn, op af bakken i perlegrus. Vi havde bundet et tov om så vi begge kunne trække, som en slags heste for en plov. Nu står der bænke rundt på kirkegården til stor glæde for alle. Det er genbrug og i forskellige former. Hvilket glæder de besøgende.
Vi har også vendt nogle gravsten om og brugt som ben på bænken. I gamle dage blev gravsten gerne brugt i stor stil til trapper - også hjemme ud til terrasser. Murene rundt på kirkegården kunne også repareres med ituslåede gravsten, så ser man et bogstav hist og her.
Efter en hård dags arbejde, indviede vi de nye bænke med at slænge os med et glas koldt juice. Vi var trætte i kroppen, men glade over det udførte arbejde. Nu tænker folk måske hvorfor vi ikke ringede efter et entreprenørfirma til at komme med maskiner. Det ville jeg gerne have gjort, så kunne firmaet have klaret det ´kedelige´ arbejde så jeg havde haft bedre tid til min ekstra opgave. Men ikke tale om at firmaer skal komme og få betaling for at lave det ´sjove´ og jeg så skal lave det sure. Menighedsrådet har i øvrigt heller ikke økonomi til det, ligesom de ikke har penge til nyindkøb af bænke der hurtigt koster flere tusinde kroner stykket.
Granitsokler er ikke affald, det er bænke.
Herlufsholm Kirkegård ligger i en oase af grønne omgivelser i Næstved kommune. Kirkegården ligger tæt på både Herlufsholm kirke samt kostskole. På Herlufsholm bliver der tænkt både bæredygtigt, nyt og kreativt hvad angår gravsten og gravpladser.
Herlufsholm Kirkegård vil gerne i dialog med borgerne om, hvordan kirkegården kan nytænkes som begravelsesplads og en oase - et frirum til sorgbearbejdning.
Udstillingen, der løber over et helt år, skal inspirere borgerne og vise, at kirkegården i virkeligheden har meget vide rammer for individuelle ønsker til gravstedet.
De har inviteret fire spændende og meget forskellige kunstnere til at give deres bud på tre bundne opgaver:
- Gravsted på plæne
- Familiegravsted
- Gravminde til Herlovianer Mindelunden
På kirkegården er der særligt fokus på forskellige slags gravsten. Gravstenene bærer præg af et bæredygtigt koncept, ved at de kan genanvendes. Her ses nogle alternative kunstneriske gravsten, som er lavet ud af glas;
Derudover tilbyder kirkegården også genbrugsgravsten. Det vil sige at den tidligere overflade fjernes så stenen kan bruges på ny. Dermed ser gravstenen ubrugt ud og sælges billigere;
Herlufsholm Kirkegård arbejder fortsat med flere grønne initiativer. I 2020 har de haft følgende på dagsorden:
- Udfasning af plastkrus.
- Udfasning af eksisterende papir sortiment til et miljøvenligt sortiment.
- Udfasning af eksisterende kontorartikler til et mere miljøvenligt sortement.
- Udfasning af eksisterende rengøringsmidler til et mere miljøvenligt sortement.
- Bedre affaldssortering både i frokoststuen og i depot.
- Mere miljøvenlige indkøbsmønstre.
- Printe på begge sider af papiret.
- Overgå til økologiske produkter som smør-kaffe-mælk-the og sukker.
- Prioritere dansk producerede planter.
- Dialogmøder med blomsterhandlere om og bedemænd affaldsproblematikken med deres produkter.
- Indkøb Aspen benzin i 25 l. dunke.
Frivillige konsulenter
Som medlem af Grøn Kirke, har du mulighed for at få et besøg fra vores frivillige konsulentkorps. Disse er ikke professionelle konsulenter, men har meget relevant viden indenfor emner såsom energi, forbrug, affald, miljøledelse, grøn teologi, bæredygtighed på kirkegården, biodiversitet, omlægning og planlægning af nye tiltag og systemer. Konsulenterne kan bookes til et besøg i jeres kirke, enten angående et oplæg eller til et møde med faglig sparring. Der vil forekomme en ekstra omkostning i form af kørselsgodtgørelse ved et besøg fra en konsulent.
Skriv til os for at få et besøg nederst på siden eller meld dig som frivillig konsulent på gronkirke(at)gronkirke.dk.
Lise Palstrøm
Cand. theol., sognepræst i 25 år, medlem af Grøn Kirkes arbejdsgruppe og koordinator for Grøn Kirke i Aarhus Stift.
To hovedpunkter for mig i den grønne samtale i alle hjørner af kirkelivet:
Grøn omstilling i kirken: Jeg er optaget af at gøre Grøn Kirke til et begreb, der både dækker praktisk omstilling vedr. energi, forbrug, vanetænkning, kirkegårdsdrift mv. OG på det teologiske plan vedr., hvorfor vi i kirken naturligt er/bør være særdeles grønne og sætte mindst mulige klimamæssige fodaftryk og størst mulige forvaltermæssige, næstekærlige, diakonale grønne fodaftryk
Bæredygtigt alterbord: Jeg interesserer mig for, hvordan vi med små, men stædige og vedholdende skridt kan tage selvfølgeligheder op i kirken og ’grønne’ dem, som jeg har forsøgt at beskrive det i hæftet ”Et bæredygtigt alterbord”, der handler om alle hjørner af kirkelivet i gudstjenesteligt regi – fra blomster, nadverbrød og lys i kirkerummet til kirkegården, sorgbearbejdelse, teologi og energi. Hæftet fungerer heldigvis ret godt som afsæt for samtalen med de grønne kirker, vi er frivillige konsulenter for.
Key words: bæredygtighed i det små, grøn teologi, grøn kirkegård,
Per Windfeld-Hansen
Civilingeniør fra 1991 med speciale i grundvandsforurening.
Jeg har arbejdet med og undervist i miljøledelse i fra 1991 til 2000. Siden har jeg bevaret min interesse for miljøområdet, men arbejder ikke længere professionelt med området. Jeg har særlig fokus på de ressourcer, der bliver brugt f.eks. vand, strøm og materialer og kan hjælpe med vejledning i omlægning og opnåelse af mål.
Har været frivillig grøn konsulent siden 2014
Key words: Miljøledelse, ressource flow, forbrug (vand, el, varme)
Carsten Dybkjær
Cand.theol, sognepræst i 25. år. Nu selvstændig kirkekonsulent.
Jeg har interesseret mig for bæredygtighed i mange år og har erfaringer med elbil, solceller og solvarme samt fairtrade og andre mærkningsordninger.
På portalen www.kirkepartner.dk har jeg lavet en Grøn indkøbs checkliste. Kryds af og søg, så finder du leverandører i kategorier som: Miljøkrav og miljømærker, bæredygtighed, vedvarende energi og arbejdsmiljø.
Se også online kirkegårdsmesse og Danmarksmester i grøn kirkegård, som jeg har stablet på benene.
Key words: indkøb, energi, grøn kirkegård, miljøkrav, miljømærke, elbil
Gorm Simon Skousen
El-installatør, projektleder, og designer af lyslederanlæg.
Min baggrund som frivillig grøn kirke konsulent er, som el-installatør, og ansat i et energiselskab i 40 år, hvor mange af de kompetencer jeg har arbejdet med i mit professionelle arbejde har medført, at jeg direkte kan drage paralleller til den grønne omstilling, som samfundet har befundet sig i de seneste 25 år. Her kan nævnes udviklingen inden for alternativ energi, med bl.a. vindmølleindustrien, hvor min opgave ofte har været miljømæssig tilslutning uden store tab i ledningsnet og elektriske overførelsesformer. Omlægningen af gadebelysning til moderne belysningsanlæg med mindre optagen energi og mere afgiven lysudbytte, hvilket stadig er et stort issue. Opbygning af lyslederbaseret transmissionsanlæg, som jeg har designet, giver også store besparelser (tænk på møder der fremover faktisk ikke behøver at være fysiske, men på en fin måde kan gennemføres virtuelt)
Grøn Kirke:
Omkring grøn kirke, har jeg været med fra den spæde start, med tilblivelsen af de 48 punkter på tjeklisten. Disse punkter er nok for mange i dag irrelevante og for banale initiativer efter den udvikling samfundet har gennemlevet de sidste mange år. Heldigvis er der muligheder for at tilføje sine egne punkter. Det kunne snart være godt at listen blev revideret og fik nye mål at arbejde med. Med udgangspunkt i den eksisterende liste, føler jeg mig særlig kompetent indenfor: Forankring af det grønne arbejde, Kirkens indkøb, kirkens energi, kirkens udearealer og affald. Har været med til at designe et modulopbygget kompostanlæg, som i princippet kan forlænges og afkortes år for år efter behov. Som frivillig grøn kirkekonsulent, er jeg tilknyttet Fyn og omliggende øer, samt Sydjylland. Har godt kendskab til menighedsrådenes arbejde og det bureaukrati hvorunder arbejdet må udføres. Har i mange år været formand og er nu kirkeværge tilknyttet 3 kirker uden for rådet, som alle arbejder med det grønne.
Jeg er sikker på at kirken fremover bliver meget mere digitaliseret, streaming af gudstjener og direkte transmitterede gudstjenester på andre medier end f.eks. DR og TV2. Det vil være naturligt at grøn kirke også er aktiv i denne proces.
Key words: energi, LED-pærer, indkøb, kompostering, affald, online
Haslev Kirkegård er tilknyttet Haslev kirke og strækker sig over et areal på knap 40.000 kvadratmeter. Kirkegården ligger i flotte grønne omgivelser. Medarbejderne på kirkegården er entreprenør på yderligere 3 kirkegårde – Freerslev, Bråby og Testrup. De er 8 faste gravere ansat.
På Haslev Kirkegård har graverne mange drømme, som er ved at blive iværksat. Heriblandt har de planer om at anlægge en mindre sø, en eng og et bøgeskovområde bagerst på kirkegården. De vil dermed åbne kirkegården op mod de rekreative områder, som ligger lige rundt om, marker og højskolehave med adgang via låge og stisystemer. Dermed kan kirkegården indgå i området som endnu er rekreativt område og altså også bruges som en slags park for de besøgende.
På kirkegården har de eksperimenteret med at opsamle regnvand, men det er svært for dem at lave effektiv regnvandsopsamling. De har et par tønder, som hurtigt fyldes, men ikke nok tagflader til at opsamle den mængde, som det kræves for at kunne indgå som et aktiv for pasning af kirkegården. Dog skal den planlagte sø være med til at samle regnvand nok til, at det også kan bruges til vanding.
Når der mangler maskiner, deler de med andre kirker om de dyre indkøb. Heriblandt har de købt en multimaskine, som kører på ren el, ligesom deres slåmaskiner samt hækkeklippere også er eldrevne. Dermed spares der lidt på de benzindrevne maskiner, der gradvist bliver skiftet ud, efterhånden som de trænger til det. De drømmer om solceller på taget af mandskabsbygningen, så maskiner kan lades op med ren strøm, men der er nogle udfordringer omkring det. Der må nemlig ikke være noget i højden, som skæmmer udsigten til kirketårnet og kirkebygningen.
Kirkegården ligger i et grønt område. Her har de plantet en bivenlig blomsterstribe, som de har lavet langs græsset og klippet det i organiske former. Dette tiltrækker forskelligt dyreliv - både insekter, men også harer gemmer sig i det lange græs. Derudover har de opsat to stærehoteller og tyve fuglekasser til forskellige slags fugle. Det er frivillige, som har været med til at lave fuglekasserne. Når der bliver klippet hæk to gange årligt, bliver der taget hensyn til, at mange fugle ligger på rede omkring juni måned, hvor man normalt klipper hæk. Fuglene lades i fred og hækklipningen udsættes nogle uger.
På en kirkegård genereres der meget grønt affald. Dette fyldes i en container, som tømmes 10 gange om året. Det koster dem 40.000 kr. årligt at komme af med grønt affald. Bl.a. derfor drømmer de om at kunne begynde på at kompostere på egen jord, men det kræver plads og planlægning. Det er dog ikke alle planter, der bliver smidt ud med det samme. Graverne har lavet deres egen miniplanteskole. To store bede, hvor overskudsplanter fra nedlagte gravsteder havner. Disse genbruges på nye gravsteder eller i skærebede.
På denne tid af året bliver der lagt gran på gravstederne. Her bruger de 5 ton gran om året til grandækning, hvor de tidligere har brugt 14 ton. Efter de er begyndt at bruge sliskesystemer og optimere processen, har de skåret gevaldigt ned på forbruget. De har anlagt en skærehave/klippebed med stedsegrønne planter, som fremover også skal indgå i kirkepyntning og grandækning. Det er fx småtræer og buske fra nedlagte gravsteder, som de gemmer og planter i det nye skærebed.
Haslev Kirkegård er med i en ERFA-gruppe, hvor de snakker ideudvikling, ergonomi, økonomi samt bæredygtighed. Møderne bliver afholdt 4 gange om året hos de forskellige medlemmer. programmet består oftest af et indslag, efterfulgt af en gåtur på kirkegården, hvor de ser de nye tiltag. Til slut spiser de sammen. En fin måde at erfaringsudveksle med kollegaer.
Sankt Ansgars Kirke er den katolske domkirke som ligger i Bredgade i København. Kirken har været grøn kirke siden 2017, og har siden da revurderet deres grønne initiativer og fortsat arbejdet på at få nye grønne tiltag.
De fleste grønne kirker finder det på et tispunkt udfordrende, at forblive i den grønne proces. Derfor er det en glædelig nyhed, når en af de grønne kirker deler, at de fortsat arbejder på flere grønne tiltag.
I Sankt Ansgar Kirke har de arbejdet med punkterne 14, 17, 37, 38 og 40 fra checklisten.**
I modsætning til seneste checkliste har de ikke mulighed for at købe økologisk samt fairtrade kaffe, da corona har forhindret kirken i at afholde større arrangementer samt have kirkekaffe.
I forbindelse med en lidt større renovering af en af kirkens sidebygninger, har kirken næsten udelukkende brugt oprindelige materialer såsom kalkmørtel og hvidtekalk uden kunstige tilsætningsstoffer, og opfylder derfor punkt 17. Derudover har de ved fornyelse af et mødelokale, kun brugt genbrugsmøbler (borde og stole), i stedet for at købe nye møbler. Det er billigere og mere hjemmeligt at bruge genbrugsmøbler.
Mens corona har præget os alle, har kirkens have i år fået lov at stå næsten urørt uden græsslåning. Dette har skabt en grøn oase, som fugle og insekter har haft stor glæde af.
Kirken har stadig Grøn kirke på dagsorden, og arbejder fortsat på flere grønne initiativer.
** Punkt 14 (Vi køber madvarer, som har mindst mulig klima- og miljøpåvirkning (økologiske, Fairtrade-mærkede, lokalt producerede og årstidens).
Punkt 17 (Ved større anskaffelser, renoveringer og byggeprojekter køber vi miljøcertificerede produkter og materialer).
Punkt 37/38 (Vi gennemfører miljøvenlige og økologiske aktiviteter og forbedringer på kirkens udearealer og kirkegård/Vi laver levesteder for vilde dyr og planter på kirkens udearealer).
Punkt 40 (Vi prøver at reparere vores ting og afleverer, hvad vi ikke kan bruge, til genbrug).
St. Heddinge Kirkegård ligger skønt i udkanten af en mindre by tæt på Stevns Klint. Her er der to kirkegårde at passe for de 3 fastansatte gravere samt nogle ekstra hænder i særligt i sommermånederne. Den ene kirkegård er efterhånden overgået mere til park, da de gamle gravsteder bliver nedlagt, mens den anden kirkegård fungerer i mere traditionel forstand. Men fælles for begge steder er, at de drives af en kirkegårdsleder og nogle medarbejdere, som tænker bæredygtighed ind, hvor det kan lade sig gøre.
På St. Heddinge Kirkegård har kirkegårdslederen, Bitten Nørby, en særlig forkærlighed for stauder. Hvor der findes et tomt gravsted, der bliver også plantet stauder til glæde og gavn for både mennesker og insekter. Stauderne indkøbes fra en staudeplanteskole, som gerne tager plastikpotter retur, når planterne er leveret. På den måde undgås for meget plastikspild, og det kræver blot et par store sække eller en kasse at opbevare bøtterne, indtil de afhentes igen. På kirkegården sendes også oasisforme i plastik retur, idet der er taget kontakt til den lokale blomsterhandler, som er med på ideen. Kirkegårdsmedarbejderne samler plastikformere i en sæk og afleverer den hos blomsterhandleren, når den er fuld – til gengæld kan de vælge en buket eller andet til forskellige anledninger i personalestaben. Et fint cirkulært system, som ikke kræver den store indsats og som kommer alle parter til gode.
Det helt store grønne initiativ på St. Heddinge Kirkegård er kompostering. Der findes bagerst på kirkegården, gemt væk bag træer og buskads, et ca. 100 m2 stort område, hvor alt nedbrydeligt affald fra kirkegården havner. Der er en stor bunke udelukkende til grenaffald og en anden til staudeafklip, ukrudt, blade, hækafklip og andet fra kirkegården. Der havde gennem 10 år ophobet sig kompost i kæmpe bunker, men for 2 år siden fik de mulighed for at leje et harpeanlæg, som kunne knuse og sortere komposten, så jorden kunne fyldes direkte på trillebøre og køres ud til brug på kirkegården. Fremover kan denne proces gøres oftere, så ikke de samme kæmpe mængder ophober sig. Hver gang medarbejderne kører afsted med et læs til genbrugsstation, koster det 5000 kr. at komme af med det grønne affald. Lejen for harpeanlægget var omkring 10.000 kr., så det er ikke svært at se, at pengene nemt er tjent ind. Ligeledes fungerer kompostbunkerne som levested for mange småbiotoper, ligesom man får et cirkulært system op at køre, hvor det affald man generer kan bruges til kompost på gravsteder og til jordforbedring. Det er ikke alle, der har mulighed for at lave kompostering i denne størrelsesorden, men mindre kan også gøre det. ¨
På St. Heddinge Kirkegård er der kommet nye 30 års planer, som omhandler anlæggelse af naturkirkegård. Det betyder, at de lige grusstier skal sløjfes til fordel for naturstier, plantning af træer, etablering af vilde græsenge og meget mere. Her vil den hjemmelavede kompost og grenflis komme til god brug også i anlæggelsen af stier og ved træplantning.
