St. Heddinge Kirkegård ligger skønt i udkanten af en mindre by tæt på Stevns Klint. Her er der to kirkegårde at passe for de 3 fastansatte gravere samt nogle ekstra hænder i særligt i sommermånederne. Den ene kirkegård er efterhånden overgået mere til park, da de gamle gravsteder bliver nedlagt, mens den anden kirkegård fungerer i mere traditionel forstand. Men fælles for begge steder er, at de drives af en kirkegårdsleder og nogle medarbejdere, som tænker bæredygtighed ind, hvor det kan lade sig gøre.
På St. Heddinge Kirkegård har kirkegårdslederen, Bitten Nørby, en særlig forkærlighed for stauder. Hvor der findes et tomt gravsted, der bliver også plantet stauder til glæde og gavn for både mennesker og insekter. Stauderne indkøbes fra en staudeplanteskole, som gerne tager plastikpotter retur, når planterne er leveret. På den måde undgås for meget plastikspild, og det kræver blot et par store sække eller en kasse at opbevare bøtterne, indtil de afhentes igen. På kirkegården sendes også oasisforme i plastik retur, idet der er taget kontakt til den lokale blomsterhandler, som er med på ideen. Kirkegårdsmedarbejderne samler plastikformere i en sæk og afleverer den hos blomsterhandleren, når den er fuld – til gengæld kan de vælge en buket eller andet til forskellige anledninger i personalestaben. Et fint cirkulært system, som ikke kræver den store indsats og som kommer alle parter til gode.
Det helt store grønne initiativ på St. Heddinge Kirkegård er kompostering. Der findes bagerst på kirkegården, gemt væk bag træer og buskads, et ca. 100 m2 stort område, hvor alt nedbrydeligt affald fra kirkegården havner. Der er en stor bunke udelukkende til grenaffald og en anden til staudeafklip, ukrudt, blade, hækafklip og andet fra kirkegården. Der havde gennem 10 år ophobet sig kompost i kæmpe bunker, men for 2 år siden fik de mulighed for at leje et harpeanlæg, som kunne knuse og sortere komposten, så jorden kunne fyldes direkte på trillebøre og køres ud til brug på kirkegården. Fremover kan denne proces gøres oftere, så ikke de samme kæmpe mængder ophober sig. Hver gang medarbejderne kører afsted med et læs til genbrugsstation, koster det 5000 kr. at komme af med det grønne affald. Lejen for harpeanlægget var omkring 10.000 kr., så det er ikke svært at se, at pengene nemt er tjent ind. Ligeledes fungerer kompostbunkerne som levested for mange småbiotoper, ligesom man får et cirkulært system op at køre, hvor det affald man generer kan bruges til kompost på gravsteder og til jordforbedring. Det er ikke alle, der har mulighed for at lave kompostering i denne størrelsesorden, men mindre kan også gøre det. ¨
På St. Heddinge Kirkegård er der kommet nye 30 års planer, som omhandler anlæggelse af naturkirkegård. Det betyder, at de lige grusstier skal sløjfes til fordel for naturstier, plantning af træer, etablering af vilde græsenge og meget mere. Her vil den hjemmelavede kompost og grenflis komme til god brug også i anlæggelsen af stier og ved træplantning.
Helsingør Vineyard er glade for at kunne være med i netværket af grønne kirker.
Helsingør Vineyard er en lille frikirke, som end ikke har sin egen kirkebygning. Vi lejer os ind i byens forsamlingshus, når vi mødes til gudstjenester og arrangementer, ellers mødes vi i mindre netværksgrupper i privaten. Vi er en kirke, som ønsker at møde mennesker og gøre en forskel, der hvor vi bor, og derfor er det naturligt for os at tænke grønt ind i dette også.
At have fokus på bæredygtighed og omsorg for skaberværket er også at have omsorg for hinanden og næsten. Vi har flere gange haft praktiske gudstjenester, hvor vi i stedet for at holde gudstjeneste går på gaden for fx at samle skrald. Det er med til at gøre en forskel for naturen, for vores by og for de mennesker, som bor der.
Til gudstjenesterne bruger vi kun porcelænsservice, serverer fortrinsvist økologisk eller fairtrade, og gør hvad vi kan for at spare på vandet. I børnekirken er størstedelen af legetøjet indkøbt brugt, ligesom vi flere gange har holdt tøjbytteaften eller loppemarkeder. En af vores store udfordringer er, at vi ikke ejer en kirkebygning, så vi har ikke styr på, hvordan huset bliver administreret resten af ugen, ligesom vi ikke kan lave energigennemgang eller forbedringer på udendørsarealer på samme måde, som andre kirker måske kan.
I gudstjenesten er det naturligt for os at vise taknemmelighed overfor de gaver, som Gud har givet os. Det kommer bl.a. til udtryk i vores lovsang, bøn og prædiken. I vores netværksgrupper mødes vi og snakker liv og tro, og her har vi flere gange haft temaer om skaberværket, klimasituationen og de frustrationer, som kan følge med.
Vi ønsker at være med til at skabe håb i vores verden og vores by ved at have fokus på omsorg for skaberværket og bæredygtighed i kirkens liv og virke.
Anna Kirke er beliggende på Bjelkes Allé på ydre Nørrebro lige mellem to grønne oaser på stenbroen – Assistens Kirkegård og Nørrebroparken.
Siden 2016 har Anna Kirke været en grøn kirke efter et stort engagement fra kirketjeneren Linda, der som primusmotor motiverer både menighedsråd og øvrige personale til at tænke grønt og lokalt uden- som indenfor kirken. Anna Sogn har generelt fokus på et grønnere klima, økologi, og de fleste bor i lejligheder med fælles grønne gårde, affaldssortering og omtanke for genbrugsguld. Således passer Anna Kirke som grøn kirke til sit sogn her i 2020.
Siden Anna Kirke blev grøn er der sket en række nye initiativer til at blive endnu grønnere, heriblandt:
- Vi har afholdt en frøbombe-workshop til en familiegudstjeneste, hvor frøene blev til smukke bi-venlige blomster i hele kvarteret.
- Indkøb foregår i en gammel second-hand ladcykel, til fods eller i kirketjenerens el-bil…
- Vi har skabt en grøn gård til fri afbenyttelse med bænke, borde og grønne plantekasser.
- Vi har en udvidet affaldssortering, så papir, metal, plastic, bioskrald sorteres.
- Annas Håndarbejds-klub har fokus på at genbruge stof og garn, udelukkende indkøbe økotex-garn og sælge genbrugsvarer og hjemmelavede håndarbejder til vores årlige november-bazar.
- Annas Mini-folkekøkken har som princip handlet økologisk og lokalt med fokus på at få flere grøntsager i retterne – og generelt forsøger vi at indkøbe økologisk frugt til vores børneaktiviteter.
- Vi har to gange årligt udflugter ud i det grønne; en forårssognetur med Skt. Stefans Kirke og en efterårstur med FDF K9 til hytten Skjold i Hareskoven.
- Vores nye kirkeblad samt diverse postkort og brochurer bliver trykt af et miljøvenligt dansk trykkeri, som kører 100 % på vindkraft.
- Hvert år i oktober afholdes Kulturnatten for de yngste, hvor børnene laver lanterner af sylteglas indleveret til kirken.
Men der er stadig masser af plads til nye grønne ideer – og vi har et grøn kirke-udvalg menighedsrådet, hvor personale og menighedsrådsmedlemmer kan sparre med hinanden om nye tiltag og forbedringer.
- Erfaringer fra tilblivelsen af Grøn Kirke i Asminderød Sogn
Af kbf sognepræst og initiativtager til Grøn Kirke Jon Skjold Henriksen.
I Asminderød Kirke valgte vi at tilmelde os Grøn Kirke for et par år siden, og processen med at gøre kirken endnu grønnere har på mange måder været ligetil. Det skyldes ikke mindst listen med forslag fra Grøn Kirke, der har gjort det nemmere at overbevise skeptikere i menighedsrådet, og visualisere de grønne tiltag hos initiativtagerne. Lad det dog være sagt med det samme: Skeptikere har der været! Nogle anså det ikke som kirkens opgave at tænke miljøbevidst. Andre anså Grøn Kirke som en politisk bevægelse, og ønskede ikke at blande politik og kirke alt for meget sammen. Endelig har der været rådsmedlemmer som kort og godt ikke orkede nye opgaver i menighedsrådet.
Det er vigtigt at anerkende forskellige synspunkter, men i det lange løb har de gode argumenter for en større miljøbevidsthed dog sejret, og processen med at tænke grønt ikke været særlig kompliceret. På nuværende tidspunkt består det stående Grøn Kirke udvalg af kirkegårdslederen, kordegnen, kirketjeneren og undertegnede.
Initiativgruppen besluttede meget hurtigt at fast holde et par møder om året. Dette kan formentlig variere fra sted til sted, men hos os var det den mest realistiske kadence for møder, og vi syntes alle at realisme var vigtigt.
Dernæst var der selve tiltagene, og lad mig her give nogle eksempler på hvorledes Grøn Kirke har influeret på vores tanker om forbrug, planlægning og kirkelige handlinger i Asminderød Sogn.
Forbrug. Som noget af det allerførste så vi på kirken forbrug – i selve kirken, sognegården, i undervisningslokalerne og på kirkegården. Asminderød Sogn er et travlt sogn med mange kirkelige handlinger, foredrag, undervisning, koncerter og koraktiviteter, så alle faciliteter er ofte i brug samtidig og i mange timer. Det betyder et stort forbrug af el, vand og varme, og vi kastede os snart ud i anskaffelse af lyssensorer, lamper og elpærer. Rundt omkring blev gamle 35 Watts pærer med kultråd udskiftet med 4 Watts LED pærer. Vi brugte meget tid på at anskaffe nye pærer med et godt lys der ikke virkede for kunstigt, og hidtil er udskiftningen dårligt nok blevet bemærket, hvilket vi betragter som en succes. Det kan være vigtigt at betragte udskiftningen som en proces over tid, så ikke opgaven bliver for uoverskuelig.
Gamle toiletter er endvidere blevet udskiftet til fordel for lavskyldstoiletter, og alle vandhaner er blevet forsynet med en spareventil, der forhindrer unødig vandforbrug. Allerede nu kan dette ses på vores vandregning. Også nu er varmekilden bragt i spil. Kirken stod alligevel overfor udskiftning af sit gamle gasfyr, og med regeringens nye udmeldinger er mere miljøvenlige tiltag blevet aktualiseret.
Planlægning. Dernæst har planlægning været et emne som har optaget initiativgruppen. Indkøbsvaner er blevet ændret – i dag indkøbes stort set kun svanemærkede sæber, papirvarer og lignende. Men også andre indkøbsvaner er blevet taget op til revision. Et gammelt the-køkken som skulle fjernes blev ikke smidt ud, men genopført som værksted et andet sted af vore kirketjener. Transportmæssigt har kirken også anskaffet en cykelvogn med kirkens emblem til indkøb i den lokale Superbrugs, ligesom der er blevet indkøbt et stort antal genanvendeligt plastikservice til kirkens aktiviteter, således at man undgår unødig plastikaffald. Dette rummer selvfølgelig en PR-mæssig værdi, men skaber også gode samtaler med sognebørnene, og den oplysningsmæssige del af Grøn Kirke er vigtig. Genopladelige batterier er blevet anskaffet, og alle lysestumper bliver sendt til omsmeltning hos Kirkens Korshær. Mange mindre tiltag, er måske ikke særligt spektakulære, men processen hvor initiativtagerne løbende er kommet på nye ideer er i sig selv noget man ikke skal underkende.
Endelig har Grøn Kirke også influeret på vore vaner. Kirkegårdens udskiftning af materiel sker primært til miljøværktøjer, således at el bliver den primære energikilde indenfor de næste 5 år. Meget arbejde i den forbindelse består dog blandt andet i forhandling af rabatter og derfor vil udskiftningen ske over en årrække. Dette er én vane der er ændret. Også vaner med hensyn til brugen af kirkens fælles kalender er præget af Grøn Kirke, fordi vi nu vedvarende opfordrer vore brugere til rettidige aflysninger af kor og personale. Korledere bedes eksempelvis skrive antal kordeltagere ind i kalenderen, men derved indkøbes der ikke for meget.
Gudstjenestelige tiltag. Grøn Kirke flugter meget med de forskellige kirkelige handlinger, jeg i øvrigt forestår som præst. Således har jeg i en del år eksempelvis afholdt jagtgudstjenester og årstidsgudstjenester, men listen kan sagtens forlænges, når det kommer til fokus på Guds Skaberværk. Her tror jeg grundlæggende, at man som præst meget skal aflæse hvilket sogn man befinder sig i. Er der tale om et bysogn giver høstgudstjenester måske ikke så meget mening, som pilgrimsvandringer, og sogneudflugter på cykel.
Det må alt sammen komme an på inspirationen som hele tiden melder sig i arbejdet med at gøre kirken mere grøn, men her Asminderød har processen meget været som at løbe en åben dør ind…
I foråret 2019 blev menighedsrådet i Timotheuskirken gennem en artikel i Menighedsrådenes Blad opmærksom på Grøn Kirke-initiativet. Da vi er kirke i et område, hvor det grønne engagement i forvejen er højt, mente vi i menighedsrådet at det var naturligt, at gå i gang med en proces, som kunne gøre os til Grøn Kirke. Ikke blot har vi mange engagerede og oplyste borgere i menigheden - vores kirke er også placeret i et område, hvor der er både haver, træer, fuglesang, kaniner og høns. Så hvis ikke vi skulle være grøn kirke - hvem skulle så?
Menighedsrådet nedsatte derfor et Grøn Kirke-udvalg, som bestod af to fra menighedsrådet, én fra sognet som er bæredygtighedsspecialist samt en repræsentant for kirkens ansatte, nemlig kirketjeneren, som i praksis også var den, som udvalget skulle rådføre sig med på de fleste af de delområder, som ville blive berørt, i fald vi skulle blive Grøn Kirke, fx el- og varmeforbrug, indkøb osv. Grøn Kirke-udvalget udvalget tog derefter ganske slavisk udgangspunkt i den tjekliste, som Grøn Kirke har produceret. Vi gennemgik listen meget minutiøst og kunne med hjælp fra kirkens ansatte konstatere, at vi allerede levede op til 35-40 procent af kriterierne. Vi markerede herefter de kriterier, som vi ret nemt ville kunne komme til at leve op til - de såkaldt lavthængende frugter - fx mere bæredygtige indkøb, udskiftning af kirkens elpærer og affaldssortering. Vores kirketjener beskrev herefter i detaljer for det øvrige udvalg, hvad der rent faktisk skulle til af ændret praksis på forskellige områder, for at gennemføre dels de foreslåede ændringer, dels for at vi også kunne leve op til flertallet af de øvrige kriterier. Han beregnede også hvad det ville koste, både i besparelser - og i udgifter. En af de mere besværlige nødder at knække var at få løst problemet med affaldssortering (kildesortering).
Københavns Kommune er langt fremme med at kildesortere borgernes affald, men kirken er som institution juridisk stillet som en erhvervsvirksomhed. Derfor må kommunen gerne hente usorteret restaffald, men ikke kildesorteret affald. Vi søgte forgæves fra kommunen og helt op til Energistyrelsen at få en dispensation, så lastbilerne, der tømmer naboernes beholdere til papir, plast, metal osv. også tømmer kirkens beholdere. Det er meget frustrerende, at vi skal belaste såvel miljø som villakvarteret med flere lastbiler, end nødvendigt, men vi har nu valgt at indgå en aftale med en vognmand i håbet om, at vi løbende kan forbedre ordningen.
Inspireret af tjeklisten fik vi desuden ved de ansattes gode mellemkomst en række procedurer i kirken strammet op og gjort mere grønne, fx brugen af engangsservice, indkøb til forplejning samt informationer til kirkens brugere. På baggrund af dette arbejde gik Grøn Kirke-udvalget nu til menighedsrådet for at få rådets opbakning til at implementere ændringerne. Dette krævede naturligvis også, at kassereren og resten af forretningsudvalget drøftede emnet grundigt, hvorefter menighedsrådet gav sin tilslutning.
Ved siden af arbejdet med at blive godkendt som Grøn Kirke, har vi også igangsat en række grønne arrangementer. Det første, som allerede har været afholdt, var et såkaldt klimatopmøde, et offentligt møde i kirken med teologen Ole Jensen - forfatter bl.a.til bogen "I vækstens vold” - samt klimapolitisk forsker Theresa Scavenius. Det næste arrangement, som er i støbeskeen, handler om Verdensmålene. Vi mener i Grøn Kirke-udvalget at der både er et overordnet kristent-humanistisk take på emnet bæredygtighed, som kirken kan løfte sin del af, men også en mere specifik både eksistentiel og teologisk indfaldsvinkel til de grønne emner: spørgsmålene om forvalterskabstanken, grådighedens kollaps, modernitetens sammenbrud etc. Derudover har præsterne allerede eksperimenteret med at lade natur og bæredygtighed indgå som temaer i gudstjenesten. I efteråret 2019 afholdt vi en høstgudstjeneste med naturens underfuldhed, mangfoldighed og fordringen om ansvar og forvalterskab som omdrejningspunkt. I forbindelse med indsamlingen til Folkekirkens Nødhjælp vil der blive afholdt en gudstjeneste med temaet klimaflygtninge og klimaforandringer.
Februar 2020 var vi så langt, at vi kunne søge om at blive registreret som Grøn Kirke. Nu er vi rigtig glade for at kunne kalde os - og skilte med at vi er - en Grøn Kirke i Valbys grønne hjørne af København.
Vi har i Korskirkens Baptistmenighed arbejdet med forskellige tiltag i løbet af efteråret, der kan gøre os til Grøn Kirke. Indledningsvist har arbejdet fokuseret på at skabe overblik over hvilke tiltag, der allerede er sat i værk, og hvilke fokuspunkter kirken kan have i arbejdet med at blive Grøn Kirke. Vi har nedsat et udvalg som indtil videre har mødtes to gange.
For nuværende arbejder vi med optimering af kirkens forbrug. I forhold til f.eks. kaffe, har vi undersøgt, hvordan indkøb og forbrug af kaffe kan gøres mere bæredygtigt. Vi har således gennemgået tjeklisten, og fundet, at vi opfylder i alt 34 punkter. Dette inkluderer et punkt, som vi selv har tilføjet, nemlig at vi leder al regnvand på grunden i faskine, så kloakkerne ikke belastes. Derudover er vores kirkebygning bygget, således at den lever op til alle moderne standarder i forhold til miljøhensyn. Den er udstyret med isolation, der lever op til alle tidens krav, hvilket minimerer bygningens samlede energiforbrug. I samme henseende er kirkesalen ligeledes bygget med store, sydøstvendte vinduespartier, hvilket naturligt reducerer behovet for kunstig belysning i dagtimerne. Der er desuden installeret en faskine på grunden, hvilket vil sige, at regnvandet på grunden ikke belaster kloaksystemet. Dette er et hensyn der særligt betaler sig i forbindelse med vejrmæssige ekstremhændelser såsom skybrud. Dette er bare et udpluk af de tiltag vi har gjort i forbindelse med byggeriet, for at sikre en bæredygtig kirkebygning.
Grøn Kirke har i samarbejde med Århus Stift arrangeret et fyraftensmøde for at inspirere nye kirker til at blive grønne, men også for at opmuntre de i forvejen grønne kirker i stiftet.
Det var en aften med god stemning, snak, netværk, inspiration og hygge. Der deltog 45, som alle viste stor interesse og nysgerrighed overfor Grøn Kirke.
Grøn Kirke vil fortsat arbejde på at skabe flere spændende tilbud sammen med Århus Stift.
I Jerslev, Hellum og Mylund menigshedsråd har de gennem et halvt års tid arbejdet på at blive grøn kirke. Arbejdet har både drejet sig om tjeklisten, men også i stor grad om, hvordan den grønne omstilling kunne tænktes ind i kirkens fremtidige arbejde.
De ønsker ikke blot at tilmelde sig som grøn kirke men virkelig være indstillet på, hvor de kan øge indsatsen og få den grønne tankegang implementeret i deres daglige arbejder og rutiner.
Et fokusområde for kirkerne er bl.a. indkøb, hvor de ønsker at have et mere grønt fokus. De har allerede udskiftet de plastikkrus, som de tidligere brugte. De glæder sig i Jerslev, Hellum og Mylund kirker til det fortsatte arbejde med at gøre kirkerne og kirkegårdene grønnere.
December 2019
Billede: Mylund kirke
Succeshistorierne bliver efterhånden flere og flere, og med en stor opbakning og samarbejde med lokalområdets beboere og børn fra områdets skoler, er det gode, grønne budskab blevet spredt.
Vandregudstjeneste afholdes igen i år d. 15 september i skabelsestiden
Langenæskirken kan sætte kryds ved 37 punkter på tjeklisten og er nu med i grøn kirke netværket.
Jenny T. Kjær fortæller her om deres oplevelser:
"For at blive Grøn Kirke er der forskellige kriterier og tiltag, der skal opfyldes – en proces som kan tage tid, og som både har succeshistorier og udfordringer. Her i Langenæskirken blev vi dog glædeligt overrasket over hvor mange af disse punkter vi opfylder i dagligdagen og bevidste om, hvor der skal gøres en ekstra indsats for at imødekomme og opfylde flere kriterier.
Succeshistorierne bliver efterhånden flere og flere, og med en stor opbakning og samarbejde med lokalområdets beboere og børn fra områdets skoler, er det gode, grønne budskab blevet spredt. Samarbejdet med fritidsklubben fra skolen bestod bl.a. i at beplante genanvendte PWC-rør rundt på stier og græsarealer. Bysbørnene fik grønne fingre og smil med på vejen af de forbigående, regnormen fik ny dejlig jord og området blomstrede op på ny.
Der er i disse dage et særligt fokus på dette års Langenæs kulturfestival, hvor weekendens program er fyldt med udendørsaktiviteter og kirkelige handlinger med musik og fortællinger. I kirkehaven er der mulighed for at bygge insekthoteller af genanvendte frugtkasser for at småkravl og insekter kan trives og derved give ekstra liv i blomsterbedene.
Miljøet og det fælles ansvar bliver dog ikke forladt, når festivalen er overstået, tværtimod er kirkeåret fyldt med temagudstjenester, hvor skaberværket er i fokus i både liturgi og andre af kirkens aktiviteter som loppemarked og indsamlinger og flittig brug af vores kirkehave, hvor vi har bibelske planter og blomster til brug i kirkens altervase.
Udfordringen er som mange andre steder at implementere en effektiv affaldssortering og genbrug af kompost. Hvor der er vilje er der vej, og både kirkens ansatte og frivillige arbejder for at gøre det til en realitet.
Yderligere er madspildet blevet reduceret, lyset i kirkens bygninger er blevet mere miljøvenligt, der bliver sparet på varmen og indkøb af dagligvarer gøres så økologisk som muligt."
September 2019
Kirkehave med bibelske planter og blomster til brug i altervasen
Det er en stor glæde for Brorsons Kirke endeligt at kunne tilmelde sig som grøn kirke. For ca. 1 år siden nedsatte de i Brorsons Kirke et udvalg af frivillige og ansatte, der sammen skulle gennemgå Grøn Kirkes tjekliste med de 48 punkter for at undersøge, som de kunne opfylde 25 af dem. I dag kan de sætte kryds ved 41 punkter.
Med kirkens placering i midten af det urbane Nørrebro ligger grønne tanker og klimabevidsthed i en naturlig forlængelse af Brorsons Kirkes udtryk, hvor den eksperimenterende og søgende tilgang til det at lave kirke allerede er en del af deres DNA.
Som en kirke med mange fællesspisningsarrangementer og et øget fokus på at fremme fællesskaber, har de også et stort forbrug i forbindelse med disse arrangementer. De ønsker at fremme fællesskabet, uden at skade miljøet mere end højst nødvendigt og arbejder derfor indgående med, at lave mad baseret på årstidens grøntsager og at minimere kødforbruget og det generelle forbrug og indkøb til den daglige drift.
Brorsons Kirke har et fokus på rytmisk musik og afholder flere koncerter. Derfor har de også et fokus på at være opdateret på lyd- og lysudstyr. Her arbejder de allerede for at minimere elforbruget og ønsker at reducere dette så meget som muligt, uden at det konflikter med den musikalske profil.
Kirken har også en vision om at skrive en Grøn Kirke salme, der skal bidrage til at øge menighedens viden og bevidsthed omkring klimaforandringer. Derudover ønsker de at indgå i et samarbejde med andre lokale klimabevidste aktører eller virksomheder. Ligesom de også ønsker at skabe mere bæredygtige udearealer, der passer ind i lokalområdet, og som er til gode for kirkens naboer og menighed også
Marts 2019
