I år vil der være gode historier fra de grønne kirker. Der vil være fokusere på, hvordan kirke, klima og unge hænger sammen. Hvordan kan klimaet blive det fælles tredje mellem kirken og unge i dag? Der bliver inspiration til det lokale kirkeliv, og vi løfter blikket og drager internationale perspektiver i spil også.
Tilmelding sker ved at skrive til gronkirke@gronkirke.dk. Konferencen koster 300 kr., men husk at Grøn Kirke Partnerskabskirker får to gratis billetter.
PROGRAM
Kl. 11.00 Velkomst v. Sofie Larsen Kure, projektkoordinator for Grøn Kirke
Kl. 11.10 Nyt fra Grøn Kirkes landsdækkende arbejde v. formand Keld Balmer Hansen
Kl. 11.20 Historier fra hverdagen i de grønne kirker
Kl. 11.50 Sparring i grupper
Kl. 12.00 Grøn og Ung. Kan vi som kirker skabe noget sammen med de unge med udgangspunkt i den fælles interesse og bekymring for klima og miljø? Ud af Grøn og Ung-projektet er bl.a. kommet et samarbejde mellem den lokale kirke og gymnasiet. v. Berit Weigand Berg, Kirkefondet
Kl. 12.30 Frokost
Kl. 13.20 Grønne sange og salmer. Hvad gør det ved os, når vi synger sammen om Guds skaberværk? Oplæg og fællessang v. Marianne Søgaard Andersen, Silkeborg Højskole
Kl. 14.00 Hvordan kan madspild og fællesspisninger skabe grønt engagement i kirken? Langbordsfællesspisning, globalt perspektiv med fokus på den lokale forankring v. Casper Just, projektleder Folkekirkens Nødhjælp
Kl. 14.30 Kaffe og kage
Kl. 14.45 Workshops
- Grøn børnekirke. Overvejelser og konkrete ideer fra arbejdet med at gøre Børnekirken grøn og give børnene ejerskab i processen med årlige grønne forløb, “grøn” synlighed året rundt og særlig generationsgudstjeneste i skabelsestiden. Maria B. Aaskov, præst i Odense Metodistkirke.
- Bæredygtighedsstafetten er et materiale, som forsøger at koble hånd og ånd til håb og handling i respekt og omsorg for skaberværket. Den kan bruges i kirken, i gudstjenesten og undervisningssammenhænge eller i lokalsamfundet i samtale med unge fra området. Lise Palstrøm, sognepræst og Grøn Kirke stiftsmedarbejder.
- Pilgrimsvandringer og åndelighed. Hvordan kan vi bruge de omgivelser, som vi har: skov, park, kirkegård, byrum eller have som rum for åndelig fordybelse og pilgrimsvandringer? Hvad gør naturen ved os, og hvad betyder det for os i vores tros- og bønsliv? Kan pilgrimsvandringer være for alle uanset alder? v. Elisabeth Lidell, pilgrimspræst.
Kl. 15.25 GreenHouse, Norges første grønne ungdomsmenighed: Hvordan har ideerne og konceptet spredt sig ud fra egen menighed? Hvilken tilgang er blevet brugt i arbejdet, hvordan ser mulige veje ud for det videre grønne ungdomsarbejde i Norge, og hvordan det kan være til insporation for kirkerne i Danmark?. v. Eivind Kråvik, norsk ungdomspræst.
Kl. 16.00 Tak for i dag
Vester Hassing Kirkegård er ny grøn kirkegård
Vester Hassing kirke er Grøn Kirke og nu er kirkegården også Grøn Kirkegård.
Den ledene graver Leif Christensen fortæller om Vester Hassing kirkegårds rejse til at bliver grøn i nedestående tekst.
"Vester Hassing Kirke har i flere år været Grøn Kirke, derfor er det også en selvfølge, at vi skal være Grøn Kirkegård.
Efter vi har gennemgået tjeklisten for at blive Grøn Kirkegård, viser det sig, at langt de fleste punkter på listen gør vi i forvejen, enten bevidst eller ubevist.
Kirkegården har, siden vi fik lavet udviklingsplan i 2013, været under stor forandring fra de lige rækker med gravsteder, både aktive og tomme, til nu at være en meget mere naturpræget kirkegård.
Om Vester Hassing kirkegård
Der er nu masser af grønne flader, blomsterstriber, stauder på de få tomme gravsteder, et parklignende område inden de besøgende kommer til vores skov– hede areal. Naturen i et større område har fået lov at etablere sig med sit lange græs og de vilde blomster mellem de få traditionelle gravsteder, der stadig er tilbage i området.
Vester Hassing Kirkegård er efterhånden blevet et attraktivt sted at komme på sin aftentur. Her mærker man roen, får tid til fordybelse, der er mulighed for at sætte sig og nyde fuglenes kvidren, kort sagt her er noget for både øje og sjæl"
På Vester Hassings hjemmeside kan man finde mere beskrivende hvordan de har miljøet som fokus. Men kirkegården opfordre også til at man slukke mobilen og nyderstilheden der kan findes på en kirkegård. Der er både bænke og gynger placeret rund i Kirkegården til de besøgende.
Du kan også læse om Vester Hassings kirkegårds omlægning af grus til græs stiger her.
Læs mere om Vester Hassing kirkegård på deres hjemmeside her
Kursusdag Lolland Falster Stift
Bæredygtighed på kirkegården
Hvad: Velkommen til en spændende kursusdag med fokus på bæredygtighed på kirkegården. Vi vil, igennem flere oplæg, inspirere til at opnå en mere bæredygtig drift af kirkegården med fokus på en øget biodiversitet og brug af ressourcer. Derudover vil deltagere blive introduceret til Grøn Kirkegård tjeklisten samt få en rundvisning på Sandby Kirkegård.
Hvem: Målgruppen er kirkegårdsledere, gartnere, gravere og gravermedhjælpere, samt kirkeværger eller menighedsrådsmedlemmer med ansvar for kirkegården. (Det prioriteres at der er repræsentanter fra så mange sogne som muligt, derfor kan det blive nødvendigt at begrænse antallet af tilmeldte pr. sogn til 2 eller 3 deltagere.)
Hvornår: Kursusdagen foregår i Stormarkskirken, Ringvejen 64, 4900 Nakskov og på Sandby Kirkegård, Bagerstræde 1, 4912 Harpelunde d. 7. juni 2022 kl. 9.45-15.00.
Pris: Kursusdagen er gratis og tilmelding sker ved at skrive til gronkirke@gronkirke.dk senest 16. maj.
Program for kursusdagen
Kl. 09.45 Kaffe og rundstykker
Kl. 10.00 Velkomst og præsentation af kursusdeltagerne
Kl. 10.10 Præsentation af Grøn Kirke og introduktion til Grøn Kirkegård tjeklisten
Kl. 10.30 Oplæg 1: Mere plads til vilde dyr og rig natur på kirkegårdene
Biodiversitet er det mylder af liv, som findes overalt på kloden, i form af dyr, planter, svampe, bakterier og alt levende, men hvordan finder vi plads til det på kirkegården? Vi kigger på de praktiske muligheder for at understøtte biodiversiteten på kirkegårdene.
Kl. 11.00 Tid med Grøn Kirkegård tjeklisten i grupper
Kl. 11.10 Oplæg 2: cirkulær kirkegård, fx selvforsyning m. stauder og egen kompost
Hvordan kan vi inddrage klimahensyn og bæredygtighed i forhold til vedligeholdelse, renovering og daglig drift af kirkegårdene? Praktisk gennemgang af hvor vi kan forbruge mindre, genbruge og genanvende ressourcerne så meget som muligt.
Kl. 11.40 Plenumsnak og vidensdeling
Kl. 12.00 Frokost
Kl. 12.45 Oplæg 3: brug af naturen på kirkegården som rum for både refleksion og rekreation
Inspirationsoplæg om muligheder for at styrke kirkegårdens værdi i forhold til naturindhold og landskabet, den omkringliggende by, til historien og kulturarven. Og perspektiveret i forhold til forskellige brugergruppers behov for aktiviteter, sorgbearbejdning og fordybelse.
Kl. 13.15 Afgang mod Sandby Kirkegård
Kl. 13.45 Start på kirkegårdsvandring på Sandby Kirkegård
Kl. 14.45 Opsamling på indtryk og introduktion til ERFA-grupper
Kl. 15.00 Tak for i dag
Skelund Kirkegård er ny Grøn Kirkegård
Skelund Kirkegård ligger tæt ved Hadsund. Kirkegården ved Skelund kirke er todelt. Den ældste og mest traditionelle del ligger omkring kirken, og en senere annekskirkegård ligger på den anden side af vejen.
Skelund Kirke har siden 2016 været Grøn Kirke, og nu er de også Grøn kirkegård. Efter at være blevet Grøn Kirke færdiggjorde Skelund kirke samme år en udviklingsplan for kirkegårdene i samarbejde med Tinna Engquist fra ENG Arkitekter
Da konceptet med Grøn Kirkegård kom, gennemgik graver Allan Møller kriterierne og fandt ud af, at Skelund kirkegård kunne leve op til kravene. Både udviklingsplanen fra 2016 og kravene til Grøn Kirke inspirerede Allan Møller, til at skabe et grønt miljø med gode vilkår for diversitet i planter og insektet. Kirkegården bliver drevet uden pesticider og kunstgødning - og med opmærksomhed på resurser og affaldssortering.
Om Skelund kirkegård
Inklusion
Alle disse tiltag er blevet implementeret på kirkegården samtidig med, at kirkegårdene er blevet udviklet med gravoaser, skovbegravelsespladser og i det hele taget en mere varieret tilplantning. Skelund kirkegård tjekker 37 punkter af på tjeklisten, hvor den ene blandt andet er sammenarbejde med skoler og konfirmandundervisning i at undervise om bæredygtighed, samt at involvere lokalmiljø og menighed i at bruge kirkegårdens arealer. Skelund er den femte kirkegård i Danmark til at blive grøn, og det er de stolte af, ligesom de er indstillede på at udvikle yderligere.
Genbrug dine gaver
Gamle gaver kan få nyt liv og ny betydning for andre, hvis vi husker at give det videre. Ligesom også gamle lysestumper kan smeltes om og blive til nye lys. Husk at den enes skrald, er den andens guld
Butikken Giv det videre
Af: Maria Skytt Fajsburg
Kender du det at du har noget, som du egentlig ikke har brug for længere…. Men på den anden side er det også bare for godt til at smide ud…. Du orker ikke rigtig maset med at lægge det på DBA, for så var der måske heller ikke mere værdi i det ift den arbejdsindsats du skal lægge i det, for at få det solgt?!
I Roskilde Vineyard har vi muligheden for at huse en lille Genbrugsbutik i kirkens kælder.
En Butik hvor du kan komme ned med de ting der stadigvæk er mere værd, og så kan nogle andre få glæde af det.
I vores Butik har vi ingen penge imellem os.
Skulle en ”ressourcestærk” falde over en dims de bare ikke kan leve uden, plejer vi at sige at de får den og så må de bare huske os, næste gang de rydder op.
En sjælden gang, kan der komme en gæst, som vi måske tænker vi skal støtte lidt i ikke at hamstre for meget, men når man så går hen og følger op, bruger tid på vedkommende, høre historien for hvorfor de er kommet ind i Butikken og hvad de har fundet på hylderne og hvem de vil give det til, så ender det ALTID med at man tænker ”Nej, vil du ikke have noget mere”.
Der kommer bare ikke nogen i den Butik som ikke er i nød, både materielt og åndeligt. Kom forbi Roskilde Vineyard, hvis du vil glæde andre med en brugt julegave eller hvis du selv mangler en julegave. Læs mere om butikken her.
Genbrugs-lys fra Danmission lyser op i landets stuer og kirker
Af: Kirstine Thye Skovhøj
Intet går til spilde, når de frivillige i Danmissions lysestøberi i Hårslev på Fyn forvandler tonsvis af lysestumper til nye fine lys i alskens farver og former.
Lysestumperne bliver doneret af private, kirker og restauranter og kan indleveres i Danmissions genbrugsbutikker.
I mere end 35 år er der blevet støbt Danmission Lys af frivillige ildsjæle, så der kan tændes lys rundt om i landets kirker, sognegårde og private hjem.
De frivillige på lysstøberiet sorterer, smelter, dypper og pakker lys i lange baner hele året. For mange af kunder, kirker og restaurationer er det blevet en fast tradition at købe julens lys i Danmission Genbrug og komme og aflevere lysestumperne, når julen er ovre.
Kig forbi din nærmeste genbrugsbutik og køb julens genbrugs-lys.
Julepilgrimsvandring
Julen er tid til familie og venner. Til hygge og samvær. Til gaver og guf. Til gran og guirlander.
Men julen er også en tid, hvor vi kan stoppe op, reflektere og grunde over de ting, som ligger i vores hjerte – sådan som Maria gjorde det. ”Maria gemte alle disse ord i sit hjerte og grundede over dem.” Luk. 2, 19. Mange bliver fyldt op af larm, stres og støj i den travle juletid, og vi ønsker at få jer til at stoppe op og mærke jer selv, naturen og Gud.
Grøn Kirke har i samarbejde med pilgrimspræst, Elizabeth Knox-Seith, lavet en julepilgrimsvandring. Den består af 12 små refleksioner, som du kan printe ud og have med i lommen, næste gang du går en tur i skoven. De små refleksioner er bygget op om julens budskab og forsøger at tage os med igennem hele juleevangeliet, men der er også et grønt element, dvs. en undren og refleksion over skaberværk og natur. Er du også nysgerrig på, hvordan Jesusbarnet, stjernen og hyrderne kan lede tankerne hen på skaberværk, sårbarhed og forvalterskab, så dyk ned i julepilgrimsvandringen.
Du kan gå alene eller sammen med en anden. Der er ikke nogen bestemt rute, der passer til julepilgrimsvandringen – du bestemmer selv, hvor du vil gå. I skoven, langs stranden, i byen eller langs marker, mulighederne er mange. Det eneste, du behøver at gøre, er at downloade julepilgrimsvandringen og have den med på telefonen eller printe den ud og lægge den i lommen. Du behøver ikke nå alle refleksionerne igennem, du kan tage dem i din egen rækkefølge eller blot vælge nogen ud, som taler særligt til dig. Så tag en pause fra julestres og gå en tur i Guds smukke natur og reflekter over julens budskab på en ny måde med julepilgrimsvandringen.
Haslev Kirkegård er ny grøn kirkegård
Haslev kirkegård er knap 40.000 kvadratmeter med både traditionelt præg, men også med lund-, park- og kommende skovpræg. Vi er otte gartnere ansat, hvoraf to kører fast ud til vores tre mindre landsbykirkegårde.
Arbejdet med tjeklisten
Haslev Kirke har været Grøn Kirke siden 2009, hvor vi lige fra start har haft et meget engageret udvalg med faste møder ca. 4-5 gange årligt. I vores ”Grønne Udvalg” har der fra start siddet en repræsentant fra kirkegården, hvilket sikrer, at der ved hvert møde er blevet vendt nye tanker, ideer og muligheder til grønnere tiltag på kirkegården. Især med fokus på punkerne 19, 23, 30, 37,
38, 40 og 47 på Grøn Kirke tjeklisten. Punkterne, som vi opfylder fra Grøn Kirkegård tjeklisten, er tiltag, vi allerede har foretaget, og punkter vi opfyldte, før vi gik i gang med at arbejde med denne liste.
Om Haslev kirkegård
Dyrene har indtaget kirkegården
Siden vi er begyndt at lade græsset stå højt og vildt flere steder, har vi fået besøg af flere harer, som ligger og trykker sig eller i ny og næ kommer spænende forbi én, mens man går og arbejder. Vi oplever generelt stigende antal af dyr og insekter, efter at vi har fokuseret på
hjemmehørende og bi-venlige planter. Dyr og liv generelt på kirkegården er egern, bier, larver og sommerfugle.
Regnvandsopsamling er svære end man skulle tro
Det har overrasket os, hvor svært og krævende det er, den ”enkle” opgave at skulle regnvandsopsamle til eget forbrug på kirkegården, så vi kan vande ny udplantede stauder og sæsonblomster. Vi har forsøgt adskillelige gange at komme frem til en løsning, vi umiddelbart ”bare” kan udføre, men uden held. Dels fordi der ikke bliver samlet nok vand på et år til vores forbrug med de tanker, vi har nu, men også fordi der skal udarbejdes en metode, hvorpå alle, som skal vande (gerne 3 personer) kan tanke samtidigt. Og så er der en jo altid en begrænset økonomi.
OBS! Se mere fra Haslev kirkegård i videoen øverst på siden.
De første fem kirkegårde har tilsluttet sig nyt netværk for grønne kirkegårde.
Den 24. August 2021 udgav Grøn Kirke en tjekliste til en mere klimavenlig og bæredygtig kirkegård. Tjeklisten indeholder 50 konkrete tiltag der kan gøres på kirkegården og er udviklet i samarbejde med en ekspertgruppe, med input fra kirkegårdsfolk i hele landet. Grøn Kirke har nu modtaget de første ansøgninger til at blive del af netværket for grønne kirkegårde, efter de grønne udvalg fra de fem kirkegårde har udfyldt mindst 26 af 50 punkter. De fem kirkegårde er Skeby, Gerskov og Østrup kirkegårde på Fyn, Lysabild kirkegård på Als og Haslev kirkegård på Sjælland. Læs mere om Skeby, Gerskov og Østrups proces med at blive Grøn Kirkegård her, samt to artikler om Haslev og Lysabild kirkegårde som udkommer inden jul.
Der er en stor interesse for at blive mere bæredygtige på landets kirkegårde, og der er i Grøn Kirke en forventning om, at der vil komme mange flere nye, grønne kirkegårde. Mange kirkegårde har længe været med ombord på den grønne omstilling, og i mange af de grønne kirker har der allerede været et stort fokus på kirkegårdens rolle.
Et netværk for grøn udvikling og vidensdeling.
At blive Grøn Kirkegård handler ikke kun hvad der sker lokalt men også at dele de gode erfaringer, så det kan blive til inspiration for hele netværket. Grøn Kirke er sammen med en projektfølgegruppe af kirkegårdsfolk i gang med at udvikle en digital platform, der skal muliggøre erfaringsudveksling i videoer, billeder og gode historier. I netværket bliver der også opfordret til at kontakte og besøge hinanden og danne erfagrupper.
Kontakt de grønne kirkegårde
Haslev Kirkegård
Bent S. Hansen, Administrationschef, bsh@km.dk
Gerskov, Skeby og Østrup Kirkegårde
Gorm Skousen, gskousen@outlook.dk
Lysabild Kirkegård:
Kasper Kellgren Graver, kasper@lysabild-kirke.dk
Medlem af Grøn Kirkegård projektfølgegruppen:
Ulrik Christiansen, tidligere kirkegårdsleder og stifter af firmaet MONUMENTA info@monumenta.dk,
Grøn Kirkes sekretariat:
Sofie Larsen Kure, Projekt koordinator, slk@danskekirkersraad.dk
Skrevet af: Katinka Amalie Schyberg
Øster Hassing kirkegård ligger i et område øst for Aalborg, hvor befolkningsudviklingen betyder, at der ikke etableres mange nye grave på kirkegården. Tværtimod bliver der - ligesom det er tilfældet på mange andre kirkegårde rundt omkring i landet - tommere og tommere. Det skyldes udover det faldende antal begravelser også, at mange i dag vælger at blive kremeret og nedsat i urne, hvilket kræver meget mindre plads end kistebegravelser. Men at beskrive denne tendens som at kirkegården bliver ”tommere” er ifølge kirkegårdens gartnere en fejl, for det faldende gravestedsareal betyder jo også, at der bliver mere plads til noget andet: til det levende, den levende natur og de mennesker, der kommer for at nyde den. Den øgede plads på kirkegården udgør ifølge gartnerelev Vinnie Sørensen et mulighedsrum for gartnere og graver, der kan bruge pladsen på grønne eksperimenter – i det omfang menighedsrådene tillader det, og gæsterne værdsætter det. På Øster Hassing kirkegård har gartnerteamet således plantet de tomme gravsteder til med forskellige nye planter og blomster, der pynter og - ikke mindst - gavner biodiversiteten. Menighedsrådet er glade for dette tiltag, da det camouflerer, at nogle af kirkegårdens områder er meget ”tomme”.
I de sidste par år, har gartnerteamet været strategiske, og sørget for, at der på et større område slet ikke blev anlagt nye grave, for at man her i stedet kan anlægge et område med parkpræg. Vinnie og kirkegårdsleder Leif Christensen fortæller, at de med hjælp fra en landskabsarkitekt har fået den idé at invitere det omkringliggende landskab ind på kirkegården. Sammen har de været på inspirationstur i omegnen, og har udvalgt naturlige elementer fra disse områder, som de nu vil ”kopiere” på kirkegården. Bl.a. vil de anlægge en række små høje, så parken bliver bakket som det omkringliggende landskab, og plante æbletræer på dem. Derudover vil de rydde en lang bøgehæk der lige nu står foran kirkegårdens dige og placere en bænk, så man kan se ud over det omkringliggende landskab.
En del af Øster Hassing kirkegård er anlagt som skovkirkegård. Fornyligt har gartnerteamet lavet nogle tiltag i dette område for dels at sikre vejfarbarheden og dels at give området mere skovpræg end det tidligere har haft. Mange efterspørger i dag at blive begravet på andre måder end på de traditionelle gravsteder, hvor perlegrus og veltrimmede hække dominerer og tydeliggør at nogen passer og plejer de afdøde gennem deres gartneriske omhyggelighed. I dag er der flere, der ønsker at begraves i tættere kontakt med naturen, eller i hvert fald i omgivelser med større naturpræg, hvor æstetikken ikke er præget af ”kulturlig”, men snarere naturlig orden. Det betyder dog ikke, at det kun skal være naturens kræfter, der tager sig af de døde, da gravsteder med naturpræg bestemt også kræver gartnerens kræfter og kreativitet. På Øster Hassing kirkegård har de bl.a. anvendt en række mindre træer, de for nyligt har fældet i en anden del af kirkegården, som afgrænsende kanter på skovkirkegården. Det gør dels at kirkegården afgrænses klart fra andre dele af kirkegården, hvor en anden æstetik råder, og dels, at området får endnu mere skovpræg end før, hvor mange af kanterne var lavet af chaussésten. Graverne har derudover også brugt en del tid på at klippe hække ”ud af facon”, da meget af områdets beplantning tidligere var klippet som på resten af kirkegården, og at det primært var de mange træer, der gjorde det til en skovkirkegård.
Endelig eksperimenterer gartnerelev Vinnie i øjeblikket med at anvende nedfaldne blade som vinterdække i de forskellige bede på kirkegården. Som følge af skovkirkegården, falder der mange blade på kirkegården, og i stedet for at se dette som et problem, ser Vinnie det som en mulighed: hvorfor ikke bruge dem til noget?
Hvordan bliver kirkegårdene grønnere?
Holstebro sognehus og kirkegård dannede rammen om en spændende kursusdag for kirkegårdsfolk i Viborg Stift.
Snakken går godt og kaffekopperne klirrer. Graverkurset starter ud med et rundstykke og en kop kaffe, og de godt og vel 80 fremmødte gravere, kirkegårdsledere, graver-medhjælper, kirkeværger og menighedsråds-medlemmer snakker på kryds og tværs af mere end 40 forskellige sogne. Grøn Kirke har udviklet en ny tjekliste for kirkegårde, som ønsker at arbejde med bæredygtighed, og derfor er kursisterne samlet om emner såsom biodiversitet, vilde dyr og planter, ukrudtsbekæmpelse, brug af spagnum og meget andet. Selvom kirkegårdsmedarbejderne ikke umiddelbart beskæftiger sig med teologi eller den slags aspekter ved kirkens arbejde, så er deres rolle som medarbejdere alligevel en vigtig del af den samlede historie om kirke og klima, og hvad Grøn Kirke handler om.
Grøn Kirke handler fx om at tage vare på Guds skaberværk, om næstekærlighed og om håb, og det er kirkegårdsmedarbejderne også med til at understrege i deres arbejde med at passe og pleje jorden. Derudover kan arbejdet på kirkegården være med til at reducere udledningen af CO2, skabe rum for vilde dyr og planter, beskytte grundvandet og være et sted, som understreger værdien af skaberværket. Derfor er det ikke ligegyldigt, når der bliver plantet stauder på de tomme gravsteder, som bliver til føde for insekter, og som ender i buketter til alterbordet i stedet for de importerede roser fra Kenya. Det er heller ikke ligegyldigt, når kirkegården begynder at kompostere grønt affald, og dermed anvende egen kompost fremfor spagnum, som i sin nedbrydning er lige så dårligt for miljøet som olie og gas. Sådan, og på mange flere måder, kan kirkegården spille en helt konkret rolle i den grønne omstilling, og det blev vi alle sammen meget klogere på ved kurset i Holstebro.
En inspirerende rundvisning på Holstebro kirkegård blev det også til. Her begejstredes vi af deres vildeng, insekthotel, staude- og græsbede, eldrevne maskiner og skovkirkegård. Så der var både noget teoretisk og noget praktisk at tage med hjem, ligesom alle kursister modtog den nye tjekliste for ”Grøn Kirkegård”, som de kan bruge som konkret arbejdsredskab i den grønne omstilling på deres egen kirkegård.
Vi glæder os over en succesfuld dag med glade og opvakte kursister, lærerige og øjenåbnende oplæg og snakke og smuk og inspirerende kirkegårdsvandring.
Grøn Kirke har også afholdt et kirkegårdskursus i Østrup på Fyn, som Fyens Stiftstidende har skrevet en artikel om her.