Hvordan bliver kirkegårdene grønnere?
Holstebro sognehus og kirkegård dannede rammen om en spændende kursusdag for kirkegårdsfolk i Viborg Stift.
Snakken går godt og kaffekopperne klirrer. Graverkurset starter ud med et rundstykke og en kop kaffe, og de godt og vel 80 fremmødte gravere, kirkegårdsledere, graver-medhjælper, kirkeværger og menighedsråds-medlemmer snakker på kryds og tværs af mere end 40 forskellige sogne. Grøn Kirke har udviklet en ny tjekliste for kirkegårde, som ønsker at arbejde med bæredygtighed, og derfor er kursisterne samlet om emner såsom biodiversitet, vilde dyr og planter, ukrudtsbekæmpelse, brug af spagnum og meget andet. Selvom kirkegårdsmedarbejderne ikke umiddelbart beskæftiger sig med teologi eller den slags aspekter ved kirkens arbejde, så er deres rolle som medarbejdere alligevel en vigtig del af den samlede historie om kirke og klima, og hvad Grøn Kirke handler om.
Grøn Kirke handler fx om at tage vare på Guds skaberværk, om næstekærlighed og om håb, og det er kirkegårdsmedarbejderne også med til at understrege i deres arbejde med at passe og pleje jorden. Derudover kan arbejdet på kirkegården være med til at reducere udledningen af CO2, skabe rum for vilde dyr og planter, beskytte grundvandet og være et sted, som understreger værdien af skaberværket. Derfor er det ikke ligegyldigt, når der bliver plantet stauder på de tomme gravsteder, som bliver til føde for insekter, og som ender i buketter til alterbordet i stedet for de importerede roser fra Kenya. Det er heller ikke ligegyldigt, når kirkegården begynder at kompostere grønt affald, og dermed anvende egen kompost fremfor spagnum, som i sin nedbrydning er lige så dårligt for miljøet som olie og gas. Sådan, og på mange flere måder, kan kirkegården spille en helt konkret rolle i den grønne omstilling, og det blev vi alle sammen meget klogere på ved kurset i Holstebro.
En inspirerende rundvisning på Holstebro kirkegård blev det også til. Her begejstredes vi af deres vildeng, insekthotel, staude- og græsbede, eldrevne maskiner og skovkirkegård. Så der var både noget teoretisk og noget praktisk at tage med hjem, ligesom alle kursister modtog den nye tjekliste for ”Grøn Kirkegård”, som de kan bruge som konkret arbejdsredskab i den grønne omstilling på deres egen kirkegård.
Vi glæder os over en succesfuld dag med glade og opvakte kursister, lærerige og øjenåbnende oplæg og snakke og smuk og inspirerende kirkegårdsvandring.
Grøn Kirke har også afholdt et kirkegårdskursus i Østrup på Fyn, som Fyens Stiftstidende har skrevet en artikel om her.
Klimabøn
Af Annegrethe Jørgensen
Kære Gud, du er nær ved alle, der råber til dig. Det gør jeg nu, for jeg er bange. Amazonas-regnskoven er ved at blive til soyamarker og klodens lunger klapper sammen. De store brande breder sig, det samme gør temperaturerne, som mennesker ikke kan leve i, og som koger havets dyr til døde. Oversvømmelserne, tundraen som tør. Jeg er bange.
Hjælp os, Gud! Giv os bønnens gave, så vi tør se, at vi står i lort til halsen, og at dem, det vil gå værst ud over, er dem vi elsker. Vore børn og børnebørn. Giv os tro, håb og kærlighed, så vi tør bede om det, vi aller mest ønsker for dem.
Lad de unge se op! Op i himlen med dens tegn på regn, sol og vind. Op i hinandens øjne. Lad dem se, at de ikke er alene. Læg dem en ny sang i munden om alt det, vi kan være taknemmelige for. Giv dem hjertemod og tillid.
Giv os gamle mod til at tale sandt om krisen. Vi har levet i en tid, hvor alting blev bedre og bedre. Nu ser vi, hvad det gjorde ved Kloden. Kære Gud, jeg har børnebørn og gudbørn og jeg sørger over den fremtid, som venter dem. Hvem er du, at du vil lade deres liv blive en kamp mod uforudsigeligt vejr og socialt kaos? Har du glemt dine løfter til os? Har du glemt regnbuen og duen?
Jeg tror, hjælp min vantro og giv mig styrke og mod til at være dine øjne og ører og arme, hvor det behøves. Hjælp mig med at klare min del af dit frelses-værk. Når jeg gør, hvad jeg kan, bliver det til for lidt. Når jeg prøver at gøre det nødvendige, bliver det for svært. Men ét ved jeg, at jeg kan klare: At lytte og mærke efter, hvad du vil at jeg skal gøre. Hvad der er mit at gøre - med din hjælp.
Jeg tror, du græder, Gud, over vores slægt som har været så dårlig til at bygge liv og glæde de steder, du ledte os til. Ufattelig rigdom til de få, unødvendig meget til de fleste i vores del af verden - og alt for mange, som fik lov at sejle deres egen sø. Vis os vejen med dine tårer, når vi nu må bryde op og finde nye måder at leve på. Der findes ikke mere noget andet sted. Jorden er vores hjem. Giv dem, som allerede er godt i gang med at værne og passe på efter din vilje, stemme og myndighed, så flere lærer kunsten. Lær os ydmyghed, så vi ser at vi alle er i samme båd - og styrke til at gøre op med dem, der tynger den så farligt ned.
Nødens stund er nær, og vi går under som menneskehed, hvis vi glemmer det eneste som betyder noget. At være der for hinanden, i lyst og i nød. At følge dit kald om at tage vare på Jorden, med vore børn på armen.
Giv os ydmyghed, så vi kan lære at leve med de vældige naturkræfter, vi selv har sluppet løs. Leverum til vore efterkommere og alt levende, som er her sammen med os, er alt vi beder om, kære Gud. Giv os leverum og tilgiv os hovmodet, egoismen og frådseriet, som førte os hertil. Vi vidste ikke, hvad vi gjorde, Gud! Tilgiv os i din uendelige nåde og led os ved hånden ad bedre veje. Lad os ikke drukne i vore egne syndfloder. Ikke her i vores lille kystland. Ikke alle de andre steder i verden, hvor de kæmper mod vandet.
Du har hørt mig! Jeg får overskud til at vende mig mod lyset og lege med børnebørnene, selvom katastrofen lurer i kulissen og overfalder mig, når jeg hører nyhederne. Du giver mig lykke og gode dage og nye kræfter. Hjælp også dem, der læser eller hører denne bøn. Giv dem håb og åbenhed for den kærlighed, du har lagt i dem og i os alle. Giv dem sindsro ved at vide, at børnene og de unges fremtid hviler trygt og godt i dine hænder. Giv dem tro på, at vi klarer det - sammen.
Klumme: Grønt arbejde med minikonfirmander
Skrevet af: Signe Bang Hansen
For mig ligger værdierne fra Grøn Kirke som en overordnet vision for alt, hvad jeg laver som kirke- og kulturmedarbejder, og naturligvis også arbejdet med minikonfirmand. Jeg mener, vi skal have fokus på at formidle, at vi skal passe på Guds skaberværk. Men det skal ikke være på en måde, hvor vi kommer med fordømmelser og løftede pegefingre. Vi skal derimod pege på alt det vi elsker og nyder ved vores natur. For det vi er beviste om, at vi elsker og nyder, er vi mere tilbøjelige til at passe på.
En dag faldt jeg over en bamse formet som en jordklode. Den har arme og ben, og et ansigt med et udtryk, der får både børn og voksne til at udbryde: ”Nåååå”. Jeg købte straks bamsekloden, for at bruge den i min minikonfirmandundervisning. Kælekloden, som bamsen hurtig blev kaldt, er med i hele undervisningsforløbet, lige fra jeg besøger 3. klasserne på sognets folkeskole, og inviterer eleverne til at gå til minikonfirmand. Jeg fortæller eleverne, at til minikonfirmand skal vi undersøge, hvad kirke, Gud og tro er for noget. Så præsenterer jeg dem for Kælekloden, og siger, at den er med til minikonfirmand for at huske os alle på, at vi skal passe på vores klode. Børn i 3. klasse ved allerede meget om miljø- og klima, men typisk fra en vinkel, der handler om katastrofer og skræmmende kriser, der kan gøre enhver bange for fremtiden. I kirken ønsker jeg at koble jorden og naturen sammen med glæden, taknemligheden og kærligheden.
En af dagene til minikonfirmand handler om skabelse. Jeg kæder de to skabelsesberetninger fra biblen sammen samt en meget poetisk tekst om Big Bang. Ud fra teksterne taler vi nu sammen om, hvordan vi hver især tror verden blev til. Vi taler om hvem eller hvad vi tror Gud er, og vi taler om, hvad det vil sige at skabe. I den ene bibeltekst står, at Gud skabte Adam ved at forme ham af jorden. Altså må denne Gud have hænder. I den anden bibeltekst står, at Gus skabte både jorden, dyr og mennesker, bare ved at sige det. Vi taler om, om vi også kan skabe med vores hænder eller med vores ord. Måske er det i vores evne til at skabe, at vi ligner Gud? Men der er også meget mennesker ikke selv kan skabe. Her snakker vi om eksempler og om at være taknemlig for den store mangfoldighed i naturen.
Efter snakken skal minikonfirmanderne bruge deres egne skaberevner og forme fantasidyr ud af silk clay. Jeg siger, at de skal skabe de dyr som Gud ikke fandt på. Man kan mene, at silk clay ikke er det mest klima-rigtige produkt at arbejde med. Hvorfor ikke bruge ler eller et andet naturprodukt? Men silk clay er så let at arbejde med, og har så klare farver, at det inspirerer børnene. Jeg mener, at det er vigtigt ikke at blive fanatisk eller asketisk. Vores verden er fuld af både dårlige og gode plasticprodukter, og at forestille sig en verden uden plastic er ren utopi. Det vigtigste er at blive bedre til at udvikle mere klimavenlige plasticformer, og med til det hører, at lære at sortere og genanvende plasticen. Og til det har vi brug for generationer der er kreative og opfindsomme - og ikke tyngede af klimaangst. Den snak kan man sagtens have med minikonfirmanderne, mens de arbejder med silk clayen.
Når jeg har fokus på at give minikonfirmanderne et godt forhold til naturen, er det selvfølgelig også vigtigt at give dem oplevelser i og med naturen. Jeg bruger meget uderummet omkring kirken i undervisningen til forskellige lege og løb. Vi er heldige at have både græsplæner, en stor kirkegård og en lille skov ved vores kirke - så der er mange muligheder. Før lå mini-konfirmandforløbet om foråret. Der hentede vi kompostjord fra kirkegårdens kompostbunke. Vi blandede det med blomsterfrø og formede ”frøbumper”, som vi delte ud til kirkegængerene efter en gudstjeneste. Nu hvor forløbet ligger om efteråret har vi samlet og presset blade, som vi har brugt til lanterner af syltetøjsglas og botanik rammer.
Mit håb er, at minikonfirmanderne bliver bevist om, at vores jord er en fantastisk gave, som vi skal passe godt på.
Skrevet af: Katinka Amalie Schyberg
På Vester Hassing kirkegård øst for Aalborg kan man få sig en dejlig lang spadseretur, da kirkegården strækker sig i en meget lang rektangulær form ud fra kirkebygningen. Det kan man blandt andet se, når man stiller sig op i kirkens høje tårn, hvilket en landskabsarkitekt gjorde for et par år siden. Herfra kunne arkitekten ikke blot se kirkegården, men også det landskab, der omgiver den, og fik som følge heraf den idé at kopiere dette landskab ind på selve kirkegården. I centrum af kirkegården er der således blevet anlagt en sti, der bugter sig i samme facon som den skrænt, der går langs fjorden på den ene side af kirkegården. På hver side af stien, der løber i midten af haven fra kirken og helt ned til den fjerneste ende, skal kirkegården anlægges forskelligt, så de to sider svarer til de to forskellige landskaber, der ligger på hver sin side af selve kirkegården. Stien er blevet etableret, og kirkegårdsleder har bl.a. markeret den med en række stiklinger fra nogle store hække, de fornyligt har nedlagt et andet sted på kirkegården. De kommer muligvis ikke til at holde længe, men så længe de står der, pynter de.
At kirkegården er så lang, har gjort det muligt for kirkegårdsleder Leif Christensen at anlægge tre meget forskellige afdelinger på kirkegården. Den ældste afdeling, der omgiver selve kirken, har Leif selvfølgelig ikke anlagt, men den passer og vedligeholder hans gartnerteam i henhold til den traditionelle stil med lige perlegrus gange, hække og gravsteder med fin og kontrolleret beplantning. Hvis man følger stien længere ud i haven, kommer man til en afdeling som Leif kalder parkområdet. Her er perlegrus erstattet af græs og mindre træer, mens selve gravstederne har bevaret det mere traditionelle præg med hæk og grandækning til adventstid. Her begynder stien at bue og man bliver ført videre ud i kirkegården af de bittesmå bøgetræer. ”Her bliver det vildt”, siger Leif og smiler. For så kommer man til kirkegårdens tredje afdeling, som man vist godt kan kalde Leifs hjertebarn. Her er gartnerteamet gået ”all in” på at invitere den vilde natur ind på kirkegården. Græsset er ikke klippet, men har udviklet sig naturligt til at hedelignende landskab med forskellige græsser og nuancer af grøn, brun og beige. Her er ikke mange hække, og mange gravsten står i stedet plantet i landskabet, evt. under et lille træ.
Efterårsbladene fra de små træer ligger spredt ud over det hele i deres varme farver. Leif mener ikke at det kan være nødvendigt at vi fjerner alle bladene – de må da gerne blive liggende. Han synes ikke, at det hele behøver at være ”så friseret”, som han siger. Han vil gerne udfordre at alting skal være lavet i lige linjer og i stedet eksperimentere med både mindre kontrollerede linjer eller blot buede linjer, der imiterer naturens former. Han mener, at der er mange i dag, der efterspørger den slags landskaber, og bedre kan lide at opholde sig her end i de meget stringent anlagte haver. Det er bl.a. den tendens, der måske også gør, at mange efterspørger alternative begravelsesformer i skove eller at blive strøet ud over havet. Hvis man gerne vil have, at de nye generationer igen skal tiltrækkes af kirkegården og vælge den som deres sidste opholdssted, mener Leif, at det er vigtigt, at kirkegården er et sted hvor man også i løbet af sit liv har lyst til at være – har lyst til at opholde sig. Der skal være smukt og rart at være. Derfor sætter han også stor pris på at de lokale borgere f.eks. går aftentur igennem kirkegården og at de lokale børnehaver tager ned og kigger på kirkegårdens insekthotel. Han planlægger også at opsætte en fortællergynge i den vilde afdeling, hvor man kan sdde med udsigt over hele kirkegården og kirkebygningen og fortælle hinanden historier – evt. om dem, man måtte have begravet her i løbet af årene. Han kalder denne version af kirkegården for ”oplevelseskirkegården” – et sted hvor man oplever noget og ikke kun kommer f.eks. af pligt. Hvis man kommer for at sørge, kan det at opleve naturens liv og rytme måske også være en del af sorgbearbejdselsen.
Leif har været meget involveret i at Vester Hassing kirke er blevet Grøn Kirke og han sidder nu også i stiftets grønne udvalg. At Vester Hassing kirke blev grøn kirke, inspirerede de omkringliggende kirker til at blive grønne. Men faktisk var han til at starte med modvillig mod Grøn Kirke, idet et af punkterne på tjeklisten er at skære ned på oksekød. Leif holder selv kvæg og mener ikke at det, at være grøn kirke bør have noget at gøre med at spise oksekød eller ej. Men han er helt med på, at man bør forandre vores forhold til naturen, så det bliver mere bæredygtigt og at man skal bruge sine ressourcer fornuftigt. Derfor har han bl.a. være med til at igangsætte at der er blevet lavet energirapporter i de sogne, hvor han har ansvaret for at drive kirkegården. Derudover mener han, at det er væsentligt at sikre biodiversiteten, og det er bl.a. det, der har lagt grunden for hans ”vilde” afdeling. Her søger han at skabe gode vilkår for forskellige planter, dyr og mennesker. Som en del af det har han bl.a. inviteret en lokal skoleklasse ind på kirkegården for at anlægge et stort insekthotel og har fået to bistader placeret midt i afdelingen.
Bistaderne kommer virkelig til sin ret, når Leif og resten af gartnerteamet afholder kirkegårdsvandringer. Kirkegårdsvandringerne er ifølge Leif en central årsag til at han får lov til at lave så mange eksperimenter, som han gør. For formidlingen af, hvad man laver, er helt vildt vigtigt i forhold til at få folk med på de idéer, man har. Hvis menighedsrådet, gravstedsejerne og de lokale borgere inddrages i arbejdet og de idéer, der ligger bag, er de meget mere villige til at acceptere forandringer. Så forstår gravstedsejerne hvorfor græsset ikke er blevet slået og hvorfor man pludselig skal bevæge sig i buede bevægelser gennem kirkegården. Til disse kirkegårdsvandringer har gartnerteamet serveret honningmadder, produceret af de bier der har taget ophold i kirkegårdens egne bistader.
Leif har i processen med at anlægge den vilde afdeling været meget i tvivl om det ville lykkes. Om det alligevel var for vildt. Men menighedsrådet har hele vejen igennem støttet op om idéerne og er også endt med at være meget glade for tiltagene. Det skyldes ifølge Leif at de har været en del af arbejdet hele vejen igennem. Bl.a. arrangerer han og en af de andre gartnere hvert år en inspirationstur for menighedsrådet og kirkens ansatte, hvor de kigger på andre kirkegård, der eksperimenterer. Det kan give alle mod og blod på tanden, og det da også en sådan tur, der ledte til at Leif fik lov til at lave det vilde område. Leif nævner også den årlige kirkegårdskonference som et godt sted hvor gravere og menighedsråd sammen kan blive inspirerede til nye tiltag.
Svinninge Kirkegård ligger i en mindre by mellem Holbæk og Kalundborg. På kirkegårdene Svinninge og Hjembæk arbejder tre faste medarbejdere plus nogle flexjobbere og praktikanter, som alle er med til at pleje og drifte. I Svinninge ligger den gamle kirkegård nær kirken, og en nyere lidt længere nede ad gaden, som også lige er blevet udvidet med 1700 m2 til en dedikeret naturkirkegård. Dette område er stadig forholdsvis nyt, og der mangler derfor at blive plantet en masse træer og buske, som skal skabe den rigtige stemning. Men allerede står der en række æbletræer, som Svinninge Kirke plantede i reformationsåret som håbssymboler.
Grandækning indgår som en fast del af jobbet som graver ved Svinninge og Hjembæk kirkegårde, før jul. Der bruges omkring 3,5 ton gran hvert år til at klare denne opgave. Dog har en graver på eget initiativ suppleret grandækningen med stedsegrønt afklip fra natur, kirkegård og egen have for at skabe nuancer og farvespil – derudover er dette et fint bæredygtigt initiativ, som sparer på den sprøjtede gran og bruger af de ressourcer, som i forvejen er tilgængelige på en kirkegård. Graverne har tidligere har en aftale med den lokale skovfoged om, at han hentede den brugte grandækning retur efter endt sæson. Skovfogeden har så kørt grannet tilbage til den skov, hvor det er klippet og spredt det ud i skovbunden, så det kunne kompostere, hvor det naturligt ville have faldet, hvis ikke det var blevet klippet. Dette er et fint eksempel på et cirkulært system, hvor grannet kommer tilbage og komposterer og tilfører næring til de træer, som skal producere næste års grandækning.
Graverne ved Svinninge Kirkegård fortæller om nogle af de udfordringer, som klimaforandringerne fører med sig, nemlig mildere vintre. Dog ser det lyst ud, hvad angår frost denne vinter. Og netop frosten er med til at gøre gode ting for arbejdet på kirkegården. I løbet af efteråret falder bladene af træerne, men hvis der kommer frost blot en eller to nætter, så falder alle bladene af træerne på én gang. Dermed sparer graverne en masse arbejde ved at skulle samle blade sammen hen over flere måneder. Desuden sætter frosten også en stopper for ukrudtets vækst. Hvis det ikke bliver rigtig vinter med frost og sne, så vokser meget ukrudt ufortrødent videre i løbet af vinteren, og det giver ekstra arbejde til graverne.
Slutteligt drømmer graverne i Svinninge om at plante stauder på de tomme gravsteder, som de står med flere og flere af. I kirken er man allerede begyndt at lave alterbuketter selv med afklip fra kirkegården suppleret med købeblomster, men med stauder kan kirken blive stort set selvforsynende. Desuden gavner det både mennesker og dyr, når der vokser stauder hen over det meste af året.
Jens Lysdal har udgivet syv albums, og et ottende - med klima som omdrejningspunkt – er på vej. Han har turneret over det meste af verden og hans musik har været med i en række prisvindende film og TV-serier, og er blevet nomineret i både USA (Grammy), Tyskland (anmeldernes pris) og i Danmark Danish Music Awards.
Han har fire melodier med i den nye højskolesangbog, hvor den ene, “For vist vil de komme”, er sangbogens første sang der handler om miljøet.
Han er initiativtager til “CO2-neutral musik”, der prøver at samle musikbranchen om den grønne omstilling
Du arbejder for at gøre musikbranchen CO2-neutral. Hvordan gør du det, og hvordan kan den blive det?
Jeg har siden januar 2014 været CO2-neutral med min egen transport. Dét vil sige at jeg CO2-neutraliserer når jeg kører eller flyver i forbindele med mine koncerter. Jeg gør det via en organisation der hedder Climatecare.org, som ligger blandt de øverste 10% i verden mht. “troværdighedspoint” (Gold Standard).
Til mine egne koncerter opfordrer jeg publikum til i en krukke at betale et beløb, der svarer til det, der skal til for at neutralisere deres kørsel til og fra koncerten. Dét er jo konkret en meget lille dråbe i havet, men bevidsthedsmæssigt kan jeg mærke at folk lige stopper op når jeg – kort – gør opmærksom på, at det ikke er vores børn der klimamæssigt skal rydde op efter os, når vi er kørt til en koncert.
Jeg har nu samlet en fem-mands gruppe med bl.a. Leif Skov (leder af Roskilde festivalen i 25 år) og nogle andre tunge folk fra hhv. musik- og kommunikationsbranchen.
Vi forsøger at samle hele branchen omkring klimaopgaven;musikere, scenefolk, spillesteder, festivaller organisationer m.fl., så vi kan lave en stærk samlet indsats når vi begynder at kunne se hvordan coronasitationen kommer til at påvirke musikscenen på lidt længere sigt. Det er jo en branche med stor medieeksponering, så det er vores håb, at dét vil kunne skubbe markant på i bevidstheden hos de der endnu ikke helt har erkendt hvilken situation vi står i.
Hvorfra kommer dit engagement i klima- og miljøspørgsmål?
Jeg havde en dansklærer, da jeg gik i skole på Thurø. Han var meget engageret, og vi havde bl.a. en hel temamåned om forurening og miljø. Han fortalte, at der nogen steder i verden var vandmangel, bl.a. p.g.a. forurening og at det i fremtiden ville blive et hverdagsscenarie mange steder og han opfordrede os til at begrænse vores forbrug. Det satte sig i mig.
Vi har som forbrugere en stor og afgørende magt når vi er bevidste om vores adfærd og hvad vi køber. Idag ville et supermarked uden økologiske varer have en meget kort levetid. Og det er blevet sådan, fordi nogle få mennesker insisterede på at lave giftfri fødevarer og fordi nogle gerne ville betale lidt mere for det, og så har det grebet om sig. Også bevægelsen væk fra kød og over til mere plantebaserede produkter, er et meget tydeligt tegn på hvad forbrugeradfærd kan flytte.
Praktisk talt alle virksomheder har , når man skærer markedsføringen og spin’et væk, reelt ét fokus - nemlig bundlinjen. Det er ikke som sådan en kritik, det er bare et faktum. Men dette meget snævre fokus, er faktisk et godt værktøj til at få dem til at ændre adfærd. Hvis én slags produkter begynder at sælge dårligt, mens andre begynder at sælge bedre, så må de jo - hvis de vil have positive regnskabe - ændre adfærd og produktion. Det er ret simpelt. Men det er også vigtigt, at politikere ved lovgivning støtter tydeligt og konkret op om denne bevægelse. Hvis man ser tilbage på de dekader hvor vi har vidst at vi havde dette store problem må konklusionen være, at de desværre ikke leverer før de føler deres egen position truet – fuldstændig ligesom med virksomhederne. Så vi SKAL skubbe på til det sker, ellers sker det ikke.
Kommer det til udtryk i din musik, dine tekster og i dine koncerter?
Jeg har tidligere både skrevet sange og lavet videoer der omhandler klimaspørgsmålet. Hvis kunst handler om at være med til at “vise os hvem vi er”, er det for mig som sangskriver og sanger utænkeligt ikke at beskæftige mig med et emne som hele samfundet er meget optaget af. Et emne der, måske tydeligere end noget andet, viser hvordan samme “vi” reagerer på situationer der potentielt set kan være stærkt ødelæggende for vores overlevelsesmuligheder.
Jeg arbejder i øjeblikket på et album der har klima som omdrejningspunkt. Jeg forsøger at bruge musikken og teksterne til at italesætte situationen på en anden måde end de ildevarslende grafer og artikler som vi dagligt får kastet i hovedet og som vi – i mentalt selvforsvar - efterhånden er blevet immune overfor. Jeg bruger bl.a. humor, satire og poesi og forsøger i de fleste tilfælde at berøre emnet subtilt og indirekte. Til koncerterne – bl.a. med min kirkeduo med kirke- og hammondorganist Dan Hemmer – gir sangene mig en rigtig god mulighed for at berøre emnet uden at jeg behøver at holde lange foredrag. Og da kirkerummet er som skabt til at lytte både udadtil og indadtil, er det faktisk en idéel ramme.
Hvordan ser du kirkens rolle i Den grønne Omstilling” ?
Hvis det for den danske folkekirke er en central rolle at være børnenes, de fattige og de udsattes beskytter, kan jeg ikke se hvordan den ville kunne andet end massivt at omfavne dén klimabevægelse og klimakamp der er igang. Klimaforandringerne vil jo helt oplagt ramme netop de ovennænte grupper hårdest, Derfor må man simpelthen gå forrest, og i meget konkret handling vise flaget. Dét vil i første omgang sige, at få styr på eget energiforbrug og sin øvrige klimaadfærd og effektivisere grundigt over hele linjen. Når det så er blevet troværdigt sat i søen, må man blive en central spiller for dét folkekrav det er, at få drejet vores adfærd og ressource-attitude hen i en retning, der kan give håb for os og de kommende generationer, om en verden der er bare i nogenlunde balance.
For nylig besluttede et enigt menighedsråd, at Extinction Rebellion måtte bruge Marmorkirken i forbindelse med en aktion der brugte civil ulydighed til at gøre opmærksom på klimatruslen. Dét er et meget konkret og væsentligt signal om, at der er kræfter i den danske folkekirke der finder det afgørende at være på “the right side of history”. Om ikke så længe vil det være for sent at vælge side og man vil historisk blive betragtet som “nogen der ikke stillede op da det gjaldt”. Det er et pres også mange andre store institutioner og virksomheder føler i disse år, og mange er – ihvertfald retorisk – ved at ændre position så de ikke kommer til at blive defineret som problemet snarere end løsningen.
Haslev Kirkegård er tilknyttet Haslev kirke og strækker sig over et areal på knap 40.000 kvadratmeter. Kirkegården ligger i flotte grønne omgivelser. Medarbejderne på kirkegården er entreprenør på yderligere 3 kirkegårde – Freerslev, Bråby og Testrup. De er 8 faste gravere ansat.
På Haslev Kirkegård har graverne mange drømme, som er ved at blive iværksat. Heriblandt har de planer om at anlægge en mindre sø, en eng og et bøgeskovområde bagerst på kirkegården. De vil dermed åbne kirkegården op mod de rekreative områder, som ligger lige rundt om, marker og højskolehave med adgang via låge og stisystemer. Dermed kan kirkegården indgå i området som endnu er rekreativt område og altså også bruges som en slags park for de besøgende.
På kirkegården har de eksperimenteret med at opsamle regnvand, men det er svært for dem at lave effektiv regnvandsopsamling. De har et par tønder, som hurtigt fyldes, men ikke nok tagflader til at opsamle den mængde, som det kræves for at kunne indgå som et aktiv for pasning af kirkegården. Dog skal den planlagte sø være med til at samle regnvand nok til, at det også kan bruges til vanding.
Når der mangler maskiner, deler de med andre kirker om de dyre indkøb. Heriblandt har de købt en multimaskine, som kører på ren el, ligesom deres slåmaskiner samt hækkeklippere også er eldrevne. Dermed spares der lidt på de benzindrevne maskiner, der gradvist bliver skiftet ud, efterhånden som de trænger til det. De drømmer om solceller på taget af mandskabsbygningen, så maskiner kan lades op med ren strøm, men der er nogle udfordringer omkring det. Der må nemlig ikke være noget i højden, som skæmmer udsigten til kirketårnet og kirkebygningen.
Kirkegården ligger i et grønt område. Her har de plantet en bivenlig blomsterstribe, som de har lavet langs græsset og klippet det i organiske former. Dette tiltrækker forskelligt dyreliv - både insekter, men også harer gemmer sig i det lange græs. Derudover har de opsat to stærehoteller og tyve fuglekasser til forskellige slags fugle. Det er frivillige, som har været med til at lave fuglekasserne. Når der bliver klippet hæk to gange årligt, bliver der taget hensyn til, at mange fugle ligger på rede omkring juni måned, hvor man normalt klipper hæk. Fuglene lades i fred og hækklipningen udsættes nogle uger.
På en kirkegård genereres der meget grønt affald. Dette fyldes i en container, som tømmes 10 gange om året. Det koster dem 40.000 kr. årligt at komme af med grønt affald. Bl.a. derfor drømmer de om at kunne begynde på at kompostere på egen jord, men det kræver plads og planlægning. Det er dog ikke alle planter, der bliver smidt ud med det samme. Graverne har lavet deres egen miniplanteskole. To store bede, hvor overskudsplanter fra nedlagte gravsteder havner. Disse genbruges på nye gravsteder eller i skærebede.
På denne tid af året bliver der lagt gran på gravstederne. Her bruger de 5 ton gran om året til grandækning, hvor de tidligere har brugt 14 ton. Efter de er begyndt at bruge sliskesystemer og optimere processen, har de skåret gevaldigt ned på forbruget. De har anlagt en skærehave/klippebed med stedsegrønne planter, som fremover også skal indgå i kirkepyntning og grandækning. Det er fx småtræer og buske fra nedlagte gravsteder, som de gemmer og planter i det nye skærebed.
Haslev Kirkegård er med i en ERFA-gruppe, hvor de snakker ideudvikling, ergonomi, økonomi samt bæredygtighed. Møderne bliver afholdt 4 gange om året hos de forskellige medlemmer. programmet består oftest af et indslag, efterfulgt af en gåtur på kirkegården, hvor de ser de nye tiltag. Til slut spiser de sammen. En fin måde at erfaringsudveksle med kollegaer.
Grøn jul
Julen er traditionernes tid – men blot fordi det altid har været sådan, betyder det ikke, at vi skal fortsætte på samme måde fremadrettet. Her på denne side finder du tips og tricks, klummer og refleksioner, artikler og historier fra det grønne kirkeliv, som alt sammen skal inspirere dig og din kirke til måske at tænke og handle anderledes denne jul. Kan julepynt være bæredygtig? Kan julemad være grøn? Hvordan ser julesalmer læst med grønne briller ud? Gå på opdagelse og få ny inspiration til en gammel højtid. Glædelig, grøn jul.
Bæredygtig julepynt
"Vores julepynt i kirken og våbenhuset er ting såsom mos og kogler vi finder i skoven sat fint sammen med gran. De par steder vi pynter op uden for kirken, så som i krukker, bruger vi igen ting fra naturen og kirkegården." - Leif, graver, Vester Hassing Kirkegård
"Brug rødgran til at pynte med. Rødgran er mere miljøvenligt end Nordmannsgran og Nobilis, da den er mere hårdfør og derfor ikke kræver lige så meget sprøjtning."
– Jill, graver, Herlufsholm kirkegård
På Store Heddinge kirkegård laver vi dekorationer som denne. Der er her genbrugt en oasisbund fra en tidligere båredekoration. Vi tager 250,-kr. for sådan en dekoration. - Bitten, kirkegårdsleder, St. Heddinge kirkegård
"Vi bruger 5 ton gran om året til grandækning, vi har tidligere brugt 14 ton, men efter vi er begyndt at bruge sliskesystemer og optimere processen, har vi skåret gevaldigt ned på forbruget." - Haslev kirkegård
I Sæby og Gershøj kirke er sognepræsten Helene Rasmussen med til at finde på nyt bæredygtigt julepynt. Læse om hvordan du kan komme igang med at lave julepynt selv i kirken eller derhjemme, og se billeder til inspiration her.
Du kan også gå i genbrug og finde perle for at følge Maria møllers guide til at lave snefnug af perler her
Du kan læse hvordan man kan genbruge julegaverne, og give dem nyt liv her
Bæredygtig julepyntning af kirken. Få tips, tricks og inspration her
Jule Klummer
Læs juleklumme omkring adventen af Maria Thaarup, Præst i Metodistkirken i Aarhus, Betlehemskirken her
Klumme: Håbet trækker vores vejr fra 2020 skrevet af Jan Nilsson præst på Diakonissestiftelsen her
Klumme: Julen, håbet og livet fra 2019 læs den her
Klumme: Gud elsker en glad giver fra 2018 af Mads Christoffersen, Generalsekretær i Danske Kirkers Råd kan du læs her
Klumme: Julen mellem faste og fest fra 2013 kan du finde her
Grøn Julefrokost
Kan vi skære ned for vores overforbrug af julemad? Er der noget på menuen, som kan erstattes eller undværes? læs artiklen og få gode råd her
Belysning
Carsten Vejborg fraEnergitjenesten har lavet en artikel så du kan se om i, i kirken har den mest energirigtige løsning. Læs artiklen og få tips og tricks her
Artikel omkring Julebelysning med god samvittighed fra 2018 også af Carsten Vejborg kan du læse her
Kirkegården i juletiden
Få tips fra en kirkegård i vintertiden fra Leif Christensen fra kirkegårdsfællesskabet ved Vester Hassing kirke om stadig at hold den grønne tilgang i julen på kirkegården her
Grandækning og dekoration på kirkegården i juletiden. Få tips og tricks her
Julesalmer med grønt håb
Find julesalmen 'Dejlig er jorden' og 'Hør, hvor englesang toner' her
Grøn julekalender
Her kan du finde en kanlder med tanker, tekst og bønner, så du hver dag får et grønt input med et kristenbaggrund. Find den her og nyd de 24 små alternativer til julekalnderen her
Jule pilgrimsvandring. Flyt fokus fra julens stress og jag med en pilgrimsvandring. Læs om vandringen og downloade dokumentet med 12 reflektionsemner her
Carsten Vejborg holder oplæg
Insekthotel og staudebed på Ry Kirkegård
Grøn Kirke og Aarhus Stift inviterede til graverkursus med fokus på bæredygtighed på kirkegården. I alt 50 gravere, kirkegårdsledere, medhjælpere, gartnere, kirkeværger og andre kirkegårdsgårdsgodtfolk var samlet til en kursusdag bestående både af oplæg, diskussion, vidensdeling og rundvisning.
Interessen var til at tage at føle på allerede ved tilmeldingerne til kurset, idet der hurtigt blev fuldt booket og ventelisten voksede. På dagen mødtes da også en engageret og fagligt dygtig flok. En graver fortalte, hvordan han før har været med til alt, hvad der har med bæredygtighed på kirkegården at gøre, men at han alligevel dukker op til endnu en kursusdag, fordi der altid er mere at lære.
Dagens program startede ud med rundstykker og snak graverne imellem, ligesom alle deltagerne også blev præsenteret for hinanden. Derefter fortalte projektkoordinator fra Grøn Kirke, Sofie Larsen Kure, om hvorfor kirkerne overhoved skal beskæftige sig med klima, miljø, bæredygtighed og natur, herunder kristendommens budskab om håb, kærligheden til næsten, den økonomiske besparelse og potentialet for at arbejde med kirkernes jorder og udearealer. Lise Palstrøm, Grøn Kirkes Stiftsrepræsentant, tog over og delte nogle tanker om, hvad bæredygtighed i det hele taget vil sige, nemlig noget med at mindske forbrug og forbrugerisme og at understrege skønheden og frodigheden i naturen. Desuden handlede oplægget også om plejeplaner for kirkegården, strukturer og omlægning og andre større og praktiske omstændigheder.
Dagens inviterede oplægsholder var Carsten Vejborg fra Energitjenesten, som også er tidligere faglærer fra Beder Gartnerskole. Carsten holdt først oplæg om vilde dyr og planter på kirkegården - kirkediget og gamle træer som et værdifuldt mikromiljø for småbiotoper, kirketårne og redekasser til gavn for flagermus og fugle og kompostbunker til glæde for snogen og pindsvinet. Carsten satte også gang i en god diskussion om ukrudt og en overvejelse omkring, hvornår noget i det hele taget er ukrudt. Desuden satte han gang i snakken om den mest bæredygtige måde at bekæmpe ukrudt på, hvor alle fik mulighed for at dele erfaringer og udfordringer. Slutteligt bragte Carsten det kontroversielle emne om spagnum op - et lækkert, næsten vidundermiddel, af en luftig og sur jord, som bruges både til generel jordforbedring men i særdeleshed også til surbundsbedet. Spagnum bliver dog gravet fri af gamle tørvemoser, en proces, der er ligeså skadelig som at fælde regnskov. Alternativer til spagnum blev debatteret vidt og bredt, og et af de bedste forslag til erstatning af den sure jord er at kompostere gran og anvende dette i stedet. Gran er noget, som kirkegårdene har meget af, og hvis det komposteres for sig, så kan det fint bruges som erstatning i surbundsbedet.
Dagen var ikke komplet uden et besøg på værtskirkens egne områder, nemlig Ry Kirkegård. Her viste kirkegårdsleder Gry Römhild både insekthoteller, staudebede, skovkirkegård, bunddækkeplanter, græstilgroede stier, vandbassin og mange andre inspirerende løsninger på at bringe mere vild natur og dyreliv ind på kirkegården frem. Alt i alt en spændende og inspirerende kursusdag, som Grøn Kirke håber at kunne gentage i samarbejde med Aarhus Stift.
Spejlbassin til gavn og glæde for både mennesker og dyr på Ry kirkegård
Anna Kirke er beliggende på Bjelkes Allé på ydre Nørrebro lige mellem to grønne oaser på stenbroen – Assistens Kirkegård og Nørrebroparken.
Siden 2016 har Anna Kirke været en grøn kirke efter et stort engagement fra kirketjeneren Linda, der som primusmotor motiverer både menighedsråd og øvrige personale til at tænke grønt og lokalt uden- som indenfor kirken. Anna Sogn har generelt fokus på et grønnere klima, økologi, og de fleste bor i lejligheder med fælles grønne gårde, affaldssortering og omtanke for genbrugsguld. Således passer Anna Kirke som grøn kirke til sit sogn her i 2020.
Siden Anna Kirke blev grøn er der sket en række nye initiativer til at blive endnu grønnere, heriblandt:
- Vi har afholdt en frøbombe-workshop til en familiegudstjeneste, hvor frøene blev til smukke bi-venlige blomster i hele kvarteret.
- Indkøb foregår i en gammel second-hand ladcykel, til fods eller i kirketjenerens el-bil…
- Vi har skabt en grøn gård til fri afbenyttelse med bænke, borde og grønne plantekasser.
- Vi har en udvidet affaldssortering, så papir, metal, plastic, bioskrald sorteres.
- Annas Håndarbejds-klub har fokus på at genbruge stof og garn, udelukkende indkøbe økotex-garn og sælge genbrugsvarer og hjemmelavede håndarbejder til vores årlige november-bazar.
- Annas Mini-folkekøkken har som princip handlet økologisk og lokalt med fokus på at få flere grøntsager i retterne – og generelt forsøger vi at indkøbe økologisk frugt til vores børneaktiviteter.
- Vi har to gange årligt udflugter ud i det grønne; en forårssognetur med Skt. Stefans Kirke og en efterårstur med FDF K9 til hytten Skjold i Hareskoven.
- Vores nye kirkeblad samt diverse postkort og brochurer bliver trykt af et miljøvenligt dansk trykkeri, som kører 100 % på vindkraft.
- Hvert år i oktober afholdes Kulturnatten for de yngste, hvor børnene laver lanterner af sylteglas indleveret til kirken.
Men der er stadig masser af plads til nye grønne ideer – og vi har et grøn kirke-udvalg menighedsrådet, hvor personale og menighedsrådsmedlemmer kan sparre med hinanden om nye tiltag og forbedringer.
