Graver Ditte Langhoff fortæller, at de har arbejdet omkring et års tid med at blive grøn kirkegård:
"Det har været en spændende opgave - og i øvrigt meget lærerigt." De har fået lavet et lille udvalg, hvor de har udarbejdet nogle ideer til kirkegården. Ideer såsom etablering af rum på kirkegården, der stimulerer sanserne og indbyder til ophold. Ditte fortæller videre: "Vi har et menighedsråd og en præst, som er med på ideen. Det har gjort opgaven lettere." Et af kirkegårdens egne tiltag, som man ikke kan finde på tjeklisten for grønne kirkegårde, er, at de har lavet en kirkegårdssti på ca. 3 km., der går gennem kirkeskoven. Derudover har de også ved siden af kirkegården lavet et område til udendørsgudstjenester.
Ditte runder af med at fortælle, at det har været vigtig at informere tydeligt, for at få nogle af brugerne på kirkegården med på de nye tiltag.
Læs mere om Højbjerg kirkegård på deres hjemmeside her
Nedestående tekst er skrevet af Kliplev Kirkegårds graver Tove Laursen
"Vi opfylder 44 punkter, dog er der 5 punkter, som vi fortsat udvikler på og forventer at være i må med i løbet af 2023.
Kliplev kirkegård er en landsby kirkegård fra slutningen af 1800-tallet. Kliplev kirke fra år 1560. Den ligger i Aabenraa provsti/Haderslev stift.
Kirken og kirkegård ligger adskilt. Omkring kirken er der græs og høje træer samt 2 park områder med græs buske og rododendroner.
Kirkegård har flere grundstykker. Et område er udlagt til krolfbaner for byens krolfklub, et andet område er legeplads, som Kliplev Lokalråd har tilsyn med. Der er adgang til kirkegården fra de to områder.
Selve kirkegården er inddelt i 6 afdelinger med traditionelle kiste- og urne gravsteder, plade i plæner samt Fællesområder for de ukendt. Der er ca. 20 – 25 bisættelser/begravelser om året.
Kirkegården er under omlægning, og i den proces har Grøn kirkegård været en del af materialet til at nå så lange som mulig med mange af punkterne fra materialet ”Grøn kirkegård”.
Hvor det er muligt, bliver grus på gangene fjernet og der er sået græs. Områder med tomme gravsteder er omlagt til store blomsterbede, så vi er selvforsynende med blomster til kirken. Næste trin i omlægning er en sansesti gennem kirkegården og at få etableret et stort insekt og fuglebad.
Skovområdet får lov at lægge hen, afklip og grene giver gode insekthoteller. Vi producerer selv flis og kompost. Dette har givet mange af vores eksisterende planter et nyt liv.
Omkring urneafdelingen er der plante bøgehæk som giver ro og rum.
Personalegruppen på kirkegården har været tovholder og arbejdsgruppe. Vi har arbejdet med projektet sammen med omlægningen i et år. Mange af punkterne kunne vi krydse af med det samme og andre har der skulle arbejdes/udvikles på.
Procesessen har være god, da det har givet mange gode snakke om, hvordan vi gør vores arbejde, udvikler arbejdsgangene og få noget ud af alle ideer og materialer. Personalegruppen har fået ejerskab af projektet, da vi selv har fået lov til at arbejde med det og løbende har informeret menighedsrådet. Vi har fuld opbakning af menighedsrådet og lokalsamfundet. Dialogen ud til lokalsamfundet har givet os mange nye stauder, løgplanter og aflægger af buske mm."
Find flere informationer om kirkegården på deres hjemmeside her
Hvordan går det med de gamle gravsten?
Tekst af Laila Bahnson Holm fra Vammen kirkegård.
Fra Vammen-Lindum menighedsråd i Viborg Østre Provsti deltog vi 6 personer, 4 menighedsråds medlemmer og vore 2 gravere til Grøn kirke konference i Skive i 2022. Vi fik stort udbytte af det.
Vi fortalte også om vores lokale stenhugger, som gerne ville genbruge gravsten, hvis de var egnede. Det har vi summet på, og det lykkedes at finde 27 sten, hvor af de 24 egner sig til genbrug. Vi er glade for, at ideerne kan bliver til handling.
Antallet svinder lidt, som det var meningen. Der er både familie- og landsbyhistorie i de gamle gravsten på Vammen kirkegård, men det kniber med pladsen. Siden vi begyndte at skrive om det her i kirkebladet, er et par stykker blevet hentet hjem, og en blev genbrugt til et urnegravsted sidste år.
Men nu sker der et ryk. Der er sorteret 27 sten fra - gamle og famelieløse, og de fleste kan genbruges. Af de 27 sten ville Sten Thomsen, som er stenhugger i Viborg, gerne genbruge de 24. Det fleste er bornholmsk granit, Blå Rønne eller Rød Bornholm, og nogle få er sorte importeret fra Sverige. Teksten kan slibes væk, og stenen er klar til et nyt navn.
Stenene står dels i en række langs kirkediget, dels i en ø i vilde blomster. Når kirkeskoven springer ud og de vilde blomster vokser op, så er her meget fint, men altså med for mange sten. Vi har 8-12 begravelser og bisættelser om året og lige så mange eller lidt flere grave, som udløber.
Det her har været en rigtig god løsning på begyndende pladsproblemer og et lille bidrag til CO2 reduktionen.
Vores kirke rykker hermed endnu et skridt mod at være en grøn kirke.
Fyn og Øer
Gerskov kirkegård
Hesselager Kirkegård
Kærum Kirkegård
Nyborg Kirkegård
Otterup kirkegård
Radsted Kirkegård
Skeby kirkegård
Sakskøbing Kirkegård
Tommerup Kirkegård
Østrup Kirkegård
TRÆ ER ET OPLAGT ELEMENT I HÅBSKUFFERTEN
Træ skal til at spille en meget større rolle, hvis fremtiden skal være bæredygtig. Også på mange måder som ikke er med i denne kuffert. Man har kaldt skovene planetens lunger. Det er en tilsnigelse, da havene også spiller en meget stor rolle. Men verdens skover er centrale og uerstattelige for en bæredygtig planet. Træerne er ældre end menneskene. Vi har altid haft et samliv med træerne, bevidst og ubevidst, og træerne spiller en vigtig rolle i mange religioner, også kristendommen. Her på siden kan du finde materiale omhandlende træ, som kan bruges til gudstjeneste, spiritualitet, undervisning og aktiviteter, enten enkeltvis eller hellere i sammenhæng.
Materialet er opdelt i forskellige elementer, som kan kan plukke af. Elementerne hænger i høj grad sammen og kan bruges både til andagt og undervisning – hvor Guds skaberværk er genstand for både læring og andagt. Derfor kan man med fordel orientere sig i hele materialet.
Bønneaktivitet
Denne aktivitet, at skrive noget på en bladskabelon og efterfølgende montere den på et træ, er kendt af mange og velegnet både i sammenhæng med andagt og undervisning. Bladet (skabelonen) er ikke bare et stykke papir, men noget der i sig selv leder tankerne hen på træer og naturen. Afhængigt af om bladskabelonen anvendes i undervisning eller andagt, kan børn eller voksne skrive forskelligt.
Inspiration til, hvad der kan skrives på bladskabelonen:
- En god ide til, hvordan træet eller naturen får det godt (Dette kan oplagt følges op i undervisningen eller lignende)
- Et løfte, hvor man lover træet at passe på det, aldrig at skade det. Løftet kan gå på alle mulige former for omsorg for naturen.
- En bøn, som både kan være en bøn for træet eller for naturen på en anden måde. Bønnen kan også være en bøn om selv at blive i stand til at gøre
noget omsorgs- og respektfuldt for naturen.
Træet som bladskabelonerne hænges på, kan både være et udendørs træ, i naturen eller på kirkegården, eller det kan være et træ indendørs, som måske er konstrueret af nogle grene, man har taget ind. Det kan også være et træ, som man simpelthen har bygget af nogle materialer.
En bladskabelon kan hentes her.
Trævelsignelse
Må solen, jorden, regnen og vinden styrke dig og samle sig i dig.
Må dine rødder gå dybt i jorden og dine grene strække sig mod himlen.
Må du finde rigeligt med vand og plads til at vokse.
Må du rense luften med dine grønne lunger og holde på jorden med dine rødder.
Må mennesker finde glæde i dig.
Må du holde håbet grønt, give troen grene at klatre i og give kærligheden vækst.
Må du være et tegn blandt mange på Guds kærlighed.
Må vi leve med dig under Guds kærligheds magt.
Amen.
(Lone Møller-Hansen plantede træet, Jesper Mølgaard fra Købnerkirken vandede det, og til sidst fik træet og deltagerne denne velsignelse med)
TANKER OM TRÆSKIVEN OG ÅRRINGE
Træskiven er smuk og den kan eventuelt bæres i procession som indledningen til en andagt eller gudstjeneste. Placer den på alteret eller andet fremhævet sted. Træskiven er af et akacietræ, som engang stod ved Måløv hovedgade. Så det er et historisk træ, som måtte lade livet for byudviklingen. Akacietræet er velegnet til formålet, da det er meget let at se årringene i det smukke ved. Årringene kan minde os om forskellige ting: et barns alder, årringene som historisk perspektiv, årringe som centrum og periferi Guds ord/rige som centrum og eller barken/vækstperspektivet. En årring består af en lys og en mørk del. Den lysedel kaldes vårved, mens den mørke kaldes høstved. Selvfølgelig med henvisning til den tid på året, hvor den er vokset frem.
Årringene bærer på betydning:
1. Årringene fortæller om alder, om lys og mørke. Årringenes skiftevis lyse og mørke farver kan svare til de henholdsvis lyse og mørke erfaringer, som et menneske gør gennem sit liv. På den måde kan træernes årringe give anledning til mange dybe eftertanker.
2. Det er oplagt at tælle årringene og på den måde finde ud af, hvor gammelt træet er. Den aktivitet kan bruges på flere måder. Ikke kun, men heller ikke mindst for børn. Hvor gammelt er træet? Og hvor gammel er du? Tæl årringe udefra og ind. Er træet også ældre end dine forældre? Hvor gammelt er det hus, du bor i? Hvor gammel er din kirke? Hvordan så Danmark ud, da træet var helt nyt? Der blev plantet mange egetræer i Danmark for 200 år siden (flådeege). Hvordan ser Danmark mon ud om lige så mange år, som træet er gammelt? Nogle af disse spørgsmål kan være udgangspunkt for en stille meditation.
3. En anden meditation kan hæfte sig ved årringenes oplagte afbildning af centrum og periferi. Centrum kan ses som vores skrøbelige liv, vores skrøbelige samfund, vores skrøbelige lykke. De årringe, som omgiver centrum, kan så ses som de beskyttende lag, der omgiver os. ”Lagene” kan stå for familie, det offentlige som beskytter os på mange måder, hvis vi eksempelvis bliver syge. ”Lagene” kan også stå for ozonlaget eller drivhuseffekten, som det er så vigtigt at holde i balance. Personlig sikkerhed, samfundsskabt sikkerhed, klimatisk og miljømæssig sikkerhed.
Links til undervisningsmateriale
De følgende links byder på god og lettilgængelig viden om træer, skov og deres sammenhæng mellem klima og miljø.
Der findes en god video om Verdensmål 15/ Livet på land, som fint sammenkæder verdensmålene med træer og skove. Se ”Livet på land” her:
www.verdensmaalene.dk/maal/15
På de tre nedenstående links findes henvisninger til undervisningsmateriale, for den der vil fordybe sig
1. På https://www.verdensskove.org/fakta-om-skovene findes kortfattede forklaringer på skovenes betydning for naturen, mennesket og klimaet. Det forklares hvor hurtigt skovene forsvinder og hvorfor. Endelig redegøres der for de oprindelige folks betydning, samt for hvordan situationen er i Danmark.
2. Linket https://www.dinregnskov.dk/laer-om-regnskoven indeholder en meget instruktiv video målrettet større børn (alle kan se den). Desuden findes aldersopdelte undervisningsforslag samt en case omkring Honduras.
3. På https://www.verdensskove.org/biodiversitet orienteres kort og klart om biodiversitet og skovenes betydning.
Salmer om træer
Den danske salmebog:
- 131Blåt vælded lys
- 368 Vintræ og grene og frugt hører sammen
- 402 Den signede dag (hvert træ i skov og de grønne linde)
- 413 Vi kommer, Herre, til dig ind – sidste vers meget fint
- 537 Lær mig, o skov
- 720 Som året går
- 726 Gak ud min sjæl
- 731 Nu står der skum
Andre salmer (tilgås på Salmedatabasen: Søgning - salmer.dk):
- At være Guds barn
- Ahorntræets krone flammer
- Som planten spirer og vokser
- Livets træ
- Den lange Lyse sommerdag (også i 100 Salmer)
- Gavmildt berørt (Håb og Handling) af Janne Mark – tilgængelig på Grøn Kirke her
REFLEKSIONTEKST OM TRÆER SOM GUDS ÅBENBARING
Gud åbenbarer sig. Det betyder: Gud giver mennesker mulighed for at opleve Gud eller det, der hører Gud til. Det kan være alle mulige steder. Træer har mange gange været et sted, hvor Gud åbenbarer sig, og hvor mennesker møder Gud. Nu er der, ifølge Bibelen, intet menneske, som kan overleve at møde Gud ansigt til ansigt. Det er der gode grunde til. Vi bruger ord som overvældende, almægtig og ufattelig om Gud. Vores forstand ville eksplodere over for Gud. Derfor åbenbarer Gud sig kun for mennesker på måder, vi kan rumme, dvs. indirekte måder, hvor vi kan ane, skimte, fornemme Guds henvendelse. Blandt andet i og ved træer. Til alle tider og i hele verden har mennesker haft oplevelser med træer, hvor de syntes, at Gud gav sig til kende. De gamle nordboere var ingen undtagelse. De mente, at der var et træ, asketræet Yggdrasil, som forbandt gudernes rige og menneskenes jord. Længe før Jesus levede i Palæstina, var der mennesker dér, som havde oplevelser af Gud ved træer. Et af de steder hed Mamres Ege og lå noget syd for den store by Jerusalem og den mindre by Betlehem. Der mødte patriarken Abraham engang Gud. Det var mange år siden Gud havde sagt til Abraham, at han skulle bryde op fra hjemby Ur i det land, der i dag hedder Irak. Nu boede Abraham altså i telt ved Mamres Ege. I form af tre mænd viste Gud sig for Abraham, og sagde vigtige ting til ham under et stort træ. Gud gav Abraham et løfte, som gav den gamle mand nyt liv (1. Mos 18). Store træer kan også være gode steder for os til at lytte til Guds ord. Vi kan kramme træet og mærke Guds fred nå os i træet. Vi kan også lægge os og se op i kronen, som er en slags himmelrødder, som henter Guds grokraft ned til os. Når vi ligger eller sidder dér ved det store træ, forstår vi, at vi er i familie med træet og med hele naturen, og at naturen er Guds store samtalesalon med os. Hold gudstjeneste ved et stort træ og mærk det på egen krop.
Bibeltekster om træer
Denne tankevækkende tekst findes i en sammenhæng, der handler om love ved krigsførelse. I en forkyndelsessammenhæng, og i en undervisnings sammenhæng, er den et godt udgangspunkt for at spørge ind til naturforståelse.
”Når du gennem længere tid må belejre en by, før du kan angribe og indtage den, må du ikke svinge øksen mod træerne og ødelægge dem, for dem skal du jo leve af; du må ikke fælde dem. Er træerne på marken måske mennesker, så de også skulle omfattes af din belejring? Men træer, som du ved ikke har spiselig frugt, må du gerne ødelægge og fælde. Af dem kan du bygge belejringsværker mod den by, som gør modstand mod dig, indtil den falder”.
Det er en lidt vanskelig men meget interessant tekst, fordi der åbenlyst er to tankegange som søges forenet, selv om de ikke er enige. Der er en antropocentrisk (menneskecentreret) forvalterskabstankegang, der siger, at den der fører krig, skal tænke på fremtiden. Dermed skal man lade være med at fælde frugttræerne, mens de træer, der ikke bærer frugt, bare kan fældes og bruges til fæstningsværker. Men midt i teksten falder der en bemærkning, som udtrykker respekt for træernes ukrænkelighed eller værdighed. ”Er træerne på marken måske mennesker, så de også skulle omfattes af din belejring?” De er ikke mennesker, så hvorfor skulle de blandes ind i menneskers krige? – synes ræsonnementet at være.
1. Mosebog 1,1-31 - Skabelsesberetningen
Spørgsmål til overvejelse:
1.Hvordan ser Gud på det, Gud har skabt ikke kun på mennesket, men på de enkelte dele?
2.Hvad er menneskets opgave i forhold til den øvrige natur?
3.Er der et formål med naturen, er der noget den eller dele af den skal?
1. Mosebog 9, 1-17 Noas ark
1.Er det Guds mening med denne pagt, at mennesket skal passe på naturen?
2.Har menneskets forhold til naturen på en relevant måde ændret sig siden teksten blev skrevet? Hvis ja, hvordan?
3.Er der ifølge teksten forskel på menneskers forhold til andre mennesker og til den ikke-menneskelige natur? Hvis ja, hvordan?
REFLEKSIONSTEKST OM TRÆER OG MENNESKER
Værdighed giver grund til respekt. Mennesker har værdighed, alle mennesker. Det samme har naturen, mest synligt måske i store, gamle træer. En gigantisk fritstående blodbøg på en kirkegård. En ældgammel eg med sine knudrede grene. Bøgeskovens høje, slanke stammer som søjler i et tempel. Også åbreddens elletræ og den hemmelighedsfulde hyld, som lader os lugte, hvad vi ikke kan se. Når vi krammer et træ, anerkender vi dets værdighed.
Og vi kan tage ved lære. Træerne underviser os i årets rytme og den ydmyghed at falde ind i rytmen. Om vinteren trækker de sig sammen, gemmer det søde i deres inderste og venter tålmodigt. Når de mærker, at foråret mener det alvorligt, breder smilet sig i dem. De får blødere bevægelser og begynder at folde sig ud. De pranger med deres løv og spiler fandango, men når sæsonen går på held, antager de dybere farver og stiller sig i værdig positur. Så smiler træerne vidende som Mona Lisa. Træerne kan lære os meget om at kende sin besøgelsestid.
På latin og engelsk hedder håndfladen det samme som et palmetræ (latin: palma, engelsk: palm). Håndfladen ligner virkeligt en trækrone for enden af armen, og hvis man ser godt på et levende blad, kan man se, at de har blodårer ligesom os. Det har selvfølgelig ikke blod, men deres årer er lige så vitale som vores. Derfor kan man tage et blad i hånden og i stilhed vende sindet mod de frie løb, som giver sundhed til træer og mennesker. Naturens gang som bare skal respekteres. Nogle gange har blodet brug for at bruse. Andre gange skal det bare løbe stille og uhindret. Det afhænger af, hvor det kommer fra og hvor det skal hen. Det er op til Gud, som skaber væksten i træet, Gud som kalder smilet frem i træet med sin sol, som varmer grene og kviste op til leg. I samme sind vækker Gud virkelysten i mennesker med sin appel om vores forståelse. Det gør Gud, og det gjorde Gud, ved at blive kød på denne jord. Gud blev kød i Jesus, som mærkede menneskers slægtskab med træerne i sit indre, og derfor sagde; ”Jeg er vintræet. I er grenene” (Joh. 15). Vi kan lære meget af træerne. Af Jesus lærer vi slægtskab og den kærlighed, som omfatter alt kød, også træernes kød.
I håbskufferten finder du TANG.
Tang er fyldt med sunde stoffer og er en god kilde til protein, og så kan tang nemt dyrkes på en bæredygtig måde. Tang må altså være en oplagt fødevare i fremtidens bæredygtige spisevaner. Tang kan være anledning til at sætte fokus på bæredygtig mad, når I arbejder med håbskufferten. I kan dykke ned i andagtsmaterialer, opskrifter, handlemuligheder og viden omkring tang på denne side.
Materialet er opdelt i forskellige elementer, som kan kan plukke af. Elementerne hænger i høj grad sammen og kan bruges både til andagt og undervisning – hvor Guds skaberværk er genstand for både læring og andagt. Derfor kan man med fordel orientere sig i hele materialet.
USYNLIGE FØDEVARER
I 2022 besluttede Folketinget, at der skal udarbejdes en officiel dansk klimamærkning af fødevarer, så det bliver muligt at se, hvor meget CO2 forskellige forarbejdede og uforarbejdede madvarer udleder. Det er en virkelig kompliceret affære, for ikke alene er det vidt forskelligt, hvordan maden er forarbejdet, det er også helt forskelligt, hvor grønsagerne har vokset, om de er økologiske eller ej, om de er forarbejdet lokalt og nænsomt eller internationalt og uden kontrol.
Et nemt sted at starte, udover at kigge efter miljø- og klimamærker på maden, er at se på de usynlige fødevarer - nemlig dem, som vi selv kan sanke og samle. For at sikre et højt næringsindhold, samtidig med at bæredygtigheden er i højsæde, kan vi gå til de ’usynlige’ afgrøder som tang, insekter, bær og nødder – det findes alt sammen lige uden for vores dør og har meget lav, ingen eller negativ udledning af CO2. Negativ udledning af CO2 betyder, at fx tang fjerner mere CO2 fra atmosfæren, end den udleder.
Tang er vi flere og flere i Danmark, der har stiftet bekendtskab med fra det asiatiske køkken, hvor tangsalat og rullet tang kendes fra eksempelvis sushi-retter. Men vidste du, at tang også har et højt indhold af både proteiner, vitaminer og mineraler? Tang kaldes også havets grøntsag, og vi skal måske til at spise mere tang for at sikre en mere bæredygtig madproduktion i fremtiden. Som supplement til tang i kategorien 'bæredygtig mad' findes også insekter, som endnu ikke har vundet samme indpas i Danmark, men dog med et kæmpe potentiale.
Andagt inspireret af tang
ANDAGT
Salme: Usynlige, tekst af Hans Anker Jørgensen, melodi af Katrine Muff Enevoldsen (100 Salmer 873 eller Højskolesangbogen)
Byd på tangchips, melormepandekager eller græshoppechips, mens du fortæller:
- om det globale perspektiv: fx madspild, fødevarekrise, hungersnød, skæv fordeling af ressourcer og mad.
- om at Gud har skabt verden med mulighed for tilstrækkelig føde for alle.
- om at produktion af fødevarer, såvel som al anden produktion, bør være gennemtænkt og bæredygtig.
- inddrag teksten fra Visdommens Bog 6,7b-9 (se under "bibeltekster om tang")
Spørg tilhørerne, om de opfatter sig selv som en del af de svage eller ”de mægtige” og lad dem tale om deres svar og begrundelser.
Lad evt. samtalespørgsmål fra Verdensmålsbogen blive vendt i grupper eller to og to (se længere nede hvilke verdensmål, der passer med tang og bæredygtig mad samt link til Verdensmålsbogen)
Salme: Du gav mig, o Herre (DDS 728).
Læs eller genfortæl Matthæus-læsningen (Matt. 6, 24-34).
Evt. en kort udlægning af denne tekst med spørgsmålet om vore dages ”to herrer”.
Bøn: se forslag om bøn længere nede på siden
Velsignelse: lys velsignelsen eller syng velsignelsessangen ”Herren velsigne dig, Herren bevare dig...
Salme: Op, al den ting, som Gud har gjort (DDS 15)
Bøn inspireret af tang
Lad alle deltagere skrive en linje til bønnen, og/eller brug ”De fire verdenshjørners og elementernes bøn”.
De 4 verdenshjørners og elementernes bøn:
Vi skal stå op og vende os mod verdenshjørnerne i en bøn for skaberværket.
A: Vi vender os mod øst og be’r for alt det skabte dér.
B: Lyttende Gud, vi be’r for alle, der rammes af for meget vand, når oversvømmelser, mudderskred og tsunamier skylder ind. Vi ber for alle, der lider under for lidt vand, når tørken rammer og skovbrande raser.
C: Giv håb, mod og handlekraft, og vis os, hvordan vi kan være med til at hindre, at kriserne bliver større. Giv os nye perspektiver på forbrug og livstil. Lær os at bruge af dine rige gaver uden at overforbruge og misbruge. Lad vand, jord, ild og luft finde balance.
A og alle: Gud, vi be’r dig
A: Vi vender os mod vest og be’r for alt det skabte dér.
D: Retfærdighedens Gud, vi be’r for alle, der kæmper for retten til at leve og dø i hjemlande og udlande, vi ber for regnskove og artsrigdommen, du dér har skabt. Hjælp os at bevare det efter din vilje. Vi be’r for oprindelige folk, hvis landområder, havområder og livsgrundlag nu er truet.
E: Beskyt vores søskende mod vest og vis os, hvordan vi kan være med til at hindre, at kriserne bliver større. Lad vand, jord, ild og luft finde balance.
A og alle: Gud, vi be’r dig
A: Vi vender os mod syd og be’r for alt det skabte dér.
F: Håbets Gud, vi tænker på de mange mod syd, der i hede med tørke og ørkenspredning ikke længere har et livsgrundlag, hvor de bor. Værn folk og dyr mod tørke, lidelse og død. Giv håb til dem, der er ramt, og styrke til dem, der arbejder for at stoppe den livsødelæggende udvikling. Vis os, hvordan vi kan være med til at hindre, at kriserne bliver større. Lad vand, jord, ild og luft finde balance.
A og alle: Gud, vi be’r dig
A: Vi vender os mod nord, mod vores egen del af verden.
G: Livets Gud! Tak, at vi lever med adgang til rent og rigeligt vand. Men vi er urolige for gletsjerne, der smelter i Grønland, Island, Norge og Sverige og de ting, der sker hos os og ændrer årstiderne, vækstsæsoner og giver nogle en fantastisk høst, mens andre lider svære tab.
H: Lær os at forstå det, som sker, og giv os vilje og indsigt til at værne om skaberværket bedst muligt. Giv os igen og igen af din nåde og indsigt, så håbet kan vokse og give mod til at handle. Lær os at følge den vej, du viser os. Lad vand, jord, ild og luft finde balance.
A og alle: Gud, vi be’r dig
I: Tak for hav og sø, bække og floder – for alt det usynlige liv, du har skabt dér.
Fællesbøn: Fadervor …
Salmer
SALMER
Der findes ikke salmer, som decideret handler om tang. Men der er mange salmer, som handler om skaberværket og sætter det i højsæde. Salmen "Usynlige" handler om Gud som den usynlige kraft, om menneskets handlemuligeder og (med)skaberansvar. "Usynlige" binder fint an til tang som den usynlige fødevare.
Usynlige (100 Salmer 873, Højskolesangbogen)
Du gav mig, o Herre, en lod af din jord (DDS 728)
Op, al den ting, som Gud har gjort (DDS 15)
Bibeltekster om tang
BIBELTEKSTER OM TANG OG MEGET MERE
Det eneste sted i bibelen, hvor tang optræder som plante, er i fortællingen om Jonas i havdyret/hvalfisken, hvor han klager: Vandet truede mit liv, havdybet omgav mig, tang havde viklet sig om mit hoved. (Jonas’ bog kap. 2,6); tekster om andre usynlige fødevarer, såsom insekter, er der mange af, men det handler mest om rene og urene dyr, og hvad man derfor må spise eller ikke spise iflg. jødisk lov. Tekster om Guds omsorg for menneskets velbefindende (bæredygtige liv?) er der mange af, og det er et par af dem, der her er valgt fra Det gamle Testamente (Visdommens Bog) og Det nye Testamente (1. Peters Brev).
Desuden er der valgt en tekst fra Bjergprædikenen om det umulige i at tjene to herrer (både Gud og Mammon); at vi i stedet skal vælge Gud, så vi kan leve i ubekymrethed og endelig en tekst fra Markusevangeliet om Johannes Døber, der netop lever nøjsomt af naturens vilde spisekammer og viser hen til Jesus og Helligåndens komme.
Visdommens Bog 6, 7b-9
Han har selv skabt både store og små, og hans omsorg er den samme for alle, men de mægtige står foran en streng undersøgelse. Derfor er mine ord rettet til jer, I magthavere, for at I kan lære visdom og undgå overtrædelser.
Matt. 6, 24-34
Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan ikke tjene både Gud og mammon. Derfor siger jeg jer: Vær ikke bekymrede for jeres liv, hvordan I får noget at spise og drikke, eller for, hvordan I får tøj på kroppen. Er livet ikke mere end maden, og legemet mere end klæderne? Se himlens fugle; de sår ikke og høster ikke og samler ikke i lade, og jeres himmelske fader giver dem føden. Er I ikke langt mere værd end de? Hvem af jer kan lægge en dag til sit liv ved at bekymre sig? Og hvorfor bekymrer I jer for klæder? Læg mærke til, hvordan markens liljer gror; de arbejder ikke og spinder ikke. Men jeg siger jer: End ikke Salomo i al sin pragt var klædt som en af dem. Klæder Gud således markens græs, som står i dag og i morgen kastes i ovnen, hvor meget snarere så ikke jer, I lidettroende? I må altså ikke være bekymrede og spørge: Hvordan får vi noget at spise og drikke? Eller: Hvordan får vi tøj på kroppen? Alt dette søger hedningerne jo efter, og jeres himmelske fader ved, at I trænger til alt dette. Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift. Så vær da ikke bekymrede for dagen i morgen; dagen i morgen skal bekymre sig for det, der hører den til. Hver dag har nok i sin plage.
Markus 1, 6-8
Johannes (Døber) gik klædt i kamelhår og havde et læderbælte om livet, og han levede af græshopper og vildhonning. Og han prædikede: »Efter mig kommer han, som er stærkere end jeg, og jeg er ikke værdig til at bøje mig ned og løse hans skorem. Jeg har døbt jer med vand, men han skal døbe jer med Helligånden.«
1. Petersbrev 5, 6-7
Ydmyg jer derfor under Guds stærke hånd, så vil han ophøje jer, når tiden kommer, og kast al jeres bekymring på ham, for han har omsorg for jer.
VERDENSMÅL DER PASSER TIL TANG
2 (stop sult)
3 (sundhed og trivsel)
12 (ansvarligt forbrug og produktion)
13 (klimaindsats)
14 (livet i havet)
Find Verdensmålsbogen her
AKTIVITETSFORSLAG
1. Få besøg af en tangspecialist og forbered en tangtur til havet.
2. Leg og lær om tang. Høst tang. Lav mad med tang. (Tangsalat, tangchips, tangpesto eller lign.)
3. Bag melormepandekager over bål
4. Lav chips af græshopper
5. Arranger fællesspisning i sognet
6. Lav en stop madspild-event
7. Lav plancher/plakater/collager fysisk eller digitalt med spiselige planter i nærområdet
8. Tag på sanketur (se litteraturlisten under "nyttige links" nedenfor for inspiration)
Gode råd om at høste tang
SEKS GODE RÅD TIL DIG, DER VIL HØSTE TANG
Af Danmarks Naturfredningsforening
- Stort set alle slags tang i Danmark kan spises, da ingen tang er giftigt på samme måde som for eksempel svampe. Man bør dog holde sig fra at spise butblæret sargassotang, da det kan indeholde høje koncentrationer af arsen.
- Man kan høste tang hele året rundt, men især forår og tidlig sommer er der meget tang i god kvalitet.
- Pluk kun tang i rent vand, hvor du har lyst til at bade. Undgå forurenet vand ved for eksempel havne eller spildevandsudløb.
- Brug en køkkensaks eller kniv til at klippe eller skære tangen over med. Høst de yderste dele af tangen, som ser bedst ud. På den måde opretholdes tangen på stedet, i modsætning til hvis du fjerner al tangen fra top til bund.
- Lad være med at spise tang, som er skyllet op på stranden.
- Hvis tangen ikke er frisk, så lugter den som regel dårligt. Frisk tang lugter af frisk havvand eller har ingen lugt. Hvis tangen lugter råddent eller af fisk, så skal du ikke spise den.
De mest brugte i madlavning er almindelig blæretang, søsalat/havsalat, søl, sukkertang, strengetang, blomkålstang/carrageentang/Irish moss, ribbeblad og fingertang. Når I skal høste tang, skal den hentes i vandet og være helt frisk. Pluk topskuddene. Hvis det ikke er sæson for frisk tang, kan I købe tang både frisk og tørret i mange helsekostforretninger og enkelte supermarkeder.
Tang-opskrifter
OPSKRIFTER
TANGPESTO
Ingredienser:
1 liter frisk tang
1 dl. revet parmesanost.
3 spsk. kerner eller nødder (solsikke, græskar, pinje, hassel, valnød)
1 tsk æbleeddike
Fremgangsmåde:
Blend alle ingredienserne og smag til med citron/lime og salt.
TANGCHIPS
Ingredienser:
frisk tang – f.eks. blæretang, sukkertang eller søl
olie
lidt ekstra havsalt
Fremgangsmåde:
Klip tangen i passende stykker. Vend den i olie og havsalt og bag den i ovnen ved 80-100 gr. i en times tid (til den er sprød), eller dyp den i en gryde med varm olie i få sekunder, lad den dryppe af på køkkenrulle og drys med havsalt.
Find mange flere tangopskrifter lavet af Tang-Mads på Ærø her
Find opskrifter med insekter fra ”Din insektbutik” her
Folkekirkens Nødhjælp og brugen af insekter som fremtidens superfood
EN GOD NYHED FRA WFF
Fra juni 2022
For første gang nogensinde tages 3D-printede rev i brug i danske farvande. Sammen med Ørsted har WWF Verdensnaturfonden nemlig sat tolv 3D-printede rev ud på havbunden. Revene fungerer som både føde- og skjulesteder og skal blandt andet give torskebestanden i Kattegat en hårdt tiltrængt hånd. 3D-printede rev skal hjælpe biodiversiteten - WWF Danmark
Nyttige links
LITTERATUR OG LINK
Claus Meyer: Naturalmanak, Lindhardt og Ringhof 2014 – i samarbejde med naturvejleder Søren Espersen. ISBN13: 9788711335567
Anemette Olesen: Spiselige vilde planter, Koustrup & Co. 2022, ISBN13: 9788793159495
Anita Dietz og Liselotte Kira Andersen: Tang – et hav af mad, Lindhardt og Ringhof 2020, ISBN: 9788711995938
Karen Lise Krabbe og Julie Anette Swane: Høst ved havet, Turbine 2019, ISBN13: 9788740656794
Johanne S. Bjørndahl og Julie A. Swane: SANK – Spis af Naturens Køkkenhave, Turbine 2015, ISBN13: 9788740601756
Johanne S. Philipsen og Julie A. Swane: SANK med børn – Børnenes vilde spisekammer, Turbine 2021, ISBN13: 9788740670752
Lene Ejlersen og Søren Ejlersen: Vildnis – genveje til vilde, spiselige planter, People’s Press/Aarstiderne 2018, ISBN13: 9788772003016
Michael Dalsgaard Alstrup: Mindre Madspild, Straarup & Co 2021, ISBN13: 9788775496518
Nej tak til madspild, Boldsen Forlag, Legeakademiet. Fra 5 år
Tang-Mads fortæller havets planter
Af Mads Storgaard, tangspecialist på Ærø
Når du går tur i en skov, ser du at skoven er nogens hjem. De små planter, som vokser under de høje træer, giver ly til de mindste insekter og lidt større dyr som f.eks. snegle. Sådan er det også i havet. Hvis du kunne gå en tur under havet, ville du se, at der også vokser noget der, som ligner planter. Det er dog ikke planter - vi kalder dem alger. Algerne giver mad og ly til et væld af små dyr, så her kan du finde dyr helt fra de mindste tanglopper til snegle, rejer, krabber og til de største rovfisk, som er havørred.
Selvom vi mennesker ikke kan trække vejret under havet, så gør algerne i havet det samme som planterne og træerne på land. De omdanner det, som vi ånder ud til ilt igen. Langt den største del af den ilt, som vi indånder, er skabt af algerne i havet - helt op imod 80%.
Tang kan have tre farver, grøn, brun og rød. Hvilken farve tangen har hænger sammen med, hvilken dybde den kan vokse på. De grønne tangarter vokser på det lave vand, mens de brune vokser på større dybder, og den røde tang vokser på de største dybder.
Ligesom planter på land har tangen brug for lys for at kunne lave fotosyntese, og farven hjælper tangen til at kunne optage lys, selv langt nede i havet.
Måske har du hørt, at det er sundt at spise fisk. Det er fordi, fisk indeholder mange omegaolier, som bl.a. er sunde for vores hjerner. Fiskene får omegaolien ved at spise tang eller ved at spise mindre dyr, som har spist tang. Så hvis vi mennesker bestemte os for at spise tang, ville vi få masser af omegaolie. Udover omegaolier indeholder tang også mange andre gode og sunde ting. Man siger, at tang er ca. 10 gange så sundt, som grøntsager dyrket på landjorden. Der er også rigtigt mange mineraler i tang, som er de byggeklodser, vores kroppe er bygget af.
Man kan altså sige, at tang er en god og sund fødevare, som vi bare ikke er begyndt at bruge så meget endnu i denne del af verden. I Asien har man spist tang i tusinder af år.
Mad er dog ikke det eneste, tang kan bruges til. Nogle tangarter kan b.la. bruges til at gøre ting tykkere. Hvis du godt kan lide Cocio (kakaomælk), er der en god chance for, at du synes den er så lækker, fordi den er lidt tyk i konsistensen. Hvis du læser på etiketten, vil du opdage, at der er noget, som hedder E-407 i din Cocio. E-407 er en rødalge, som vokser her i Danmark. På dansk kalder vi den “Blomkålstang”. Den bruges også i tandpasta, creme og shampoo.
Men tang har også andre egenskaber. En af dem er at forstærke smag. Den mest almindelige alge i Danmark, brunalgen blæretang, indeholder glutamat. Det er et stof, som fremhæver smag. Det betyder ikke noget for tangen, om det er smagen af chokolade i en kage eller smagen i en sammenkogt ret.
I medicinalindustrien bruger man også tang. Blæretang indeholder op til 22% fucoidan, som beskytter mod mavesår og øjensygdommen AMD. I øjeblikket bruges tang mest til dyrefoder, men måske vil vi i fremtiden begynde at spise mere tang i Danmark, og det kan vi roligt gøre, da der ikke er nogle skadelige tangarter i Danmark.
Skanderup Kirke ligger i nærheden af Kolding. De opfylder 31 punkter på tjeklisten.
Skanderup Kirkegård består af en gammel afdeling "Inden for murene". Deres kirkegårdsmur er muret op med kampesten og cement, så de har ikke et dige med planter.
Inden for muren er der traditionelle gravsteder med thujahæk og grus på gangene. Ledige gravsteder bliver løbende tilplantet med stauder og skæreblomster til brug for kirken. Bl.a. en del georginer. Udenfor muren mod øst er der en blanding af traditionelle gravsteder og plænegravsteder. På et stort parklignende område mod nord, er der plænebegravelser til både kister og urner. Der er græsarealer til aktiviteter og to søer. Rundt om er der et skovagtig område og mod vest et større område, hvor græsset kun slås én gang om året. Der er etableret to områder med vilde blomster og staudebede hele vejen rundt om et nybygget kontorhus.
Kirkegården, fortæller de, har arbejdet med tjeklisten i et års tid, men det meste kunne krydses af inden da. Det tilføjes, at det sjoveste har været at plante og så blomster så mange steder, som de har tid til, samt at være med på kurser og konferencer.
Hvortil det sværeste er at finde tid til at få det formelle i orden. Der er god vilje til grøn kirkegård både i menighedsrådet og blandt medarbejderne.
Du kan læse mere om Skanderup Kirkegård på deres hjemmeside her
Skive kirkegårde består af tre kirkegårde. Egeris kirkegård, Skive kirkegård og Resen kirkegård. Kirkegårderne udfylder 34 punkter på tjeklisten.
Nedestående tekst er skrevet af Skive kirkegårds kontaktperson:
Skive kirkegårde består af tre kirkegårde, Egeris, Skive/Resen og Skive, placeret tre forskellige steder i Skive. Egeris i den sydlige del af byen, Skive/Resen i den nordligedel og Skive i midtbyen. Egeris kirkegård blev indviet i 1960 og er en stemningsfuld oase med en blanding aftraditionel kirkegård og skov/parkkirkegård. Det samlede areal på Egeris kirkegård er2,7 hektar med ca. 2.200 anlagte gravpladser.Skive/Resen kirkegård blev indviet i 1973 og er dermed den nyeste af de tre kirkegårde.Skive/Resen kirkegård er anlagt som en stor, smuk park, som breder sig over 8 hektarmed ca. 2.700 anlagte gravpladser.Skive kirkegård har et samlet areal på 6,1 hektar og har ca. 7.000 anlagte gravpladser. Kirkegården blev indviet i starten af 1800-tallet, og er dermed Skives ældste kirkegård. Kirkegården er løbende op gennem årene blevet udvidet og tilpasset tidens behov.
Udover at være Skives ældste kirkegård er den, grundet det kuperede terræn også en af landets flotteste. På skive kirkegårde har vi igennem de sidste par år, plantet rigtig mange tommegravsteder til med enten stauder eller blomstrede buske. Igennem de sidste 4 år har der været en stor udskiftning fra benzin og diesel køretøjer til el-drevne køretøjer. Alle hækklippere, både dem med ledning og de benzindrevne er udskiftet til batteri hækklippere. Mere og mere håndværktøj, såsom vinkelsliber, motorsav, stangmotorsav, og stangbeskæresaks er også udskiftet til batteri. Vi har store arealer som er sået til med blomsterblandinger på græsflader, så der ikkeskal slåes græs, dette giver også plads til dyreliv.
Ved Skive/Resen kirkegård er diesel-græsslåmaskinen udskiftet med 5 robotter til at slå 25.000 kvadratmeter græs. Det helt store grønne initiativ på Skive kirkegårde er kompostering, som er startet op ved alle tre kirkegårde. På alle kirkegårdene har vi fundet plads til kompostering, som ikke er til gene for de besøgende på kirkegårdene. Det er der alt nedbrydeligt affald fra kirkegården havner. Der er en stor bunke udelukkende til grenaffald og en anden til staudeafklip, ukrudt, blade, hæk-afklip og andet fra kirkegården. Grenafklip bliverknust af en maskine, når bunkerne er store nok. Bunkerne med afklip, blade og ukrudtskal igennem et harpeanlæg, som knuser og sorterer komposten. Herefter kan jorden køres direkte ud til brug på kirkegården.
Bestyrelsen ved Skive kirkegårde tog den 17/5-2021 beslutning om, at kirkegårdeneskulle være en del af grøn kirkegård. Den 30/8-2021 blev et afkrydsningsskema udfyldt for første gang. 24 krydser blev til, så der var stadigvæk et stykke vej endnu.Den 16/5-2022 efter flere nye tiltag, kan vi nu afkrydse 34 punkter. Selve processen helt fra start til nu, har været et spændende forløb. Grøn kirkegård er et fast punkt på vores dagsorden til bestyrelsesmøder, og vi har også startet et grønt udvalg, som arbejder med grøn kirkegård. Gruppen består af en gartner fra hver af de tre kirkegårde, kirkegårdsassistenten samt kirkegårdslederen.
Noget af det der har været sjovt og lærerigt var processen om kompost, det har det fordi det har været helt nyt. Det er en anderledes måde at tænke grønt affald på. Førstskal der findes det helt rigtige sted til komposteringen, som ikke er til gene for besøgende på kirkegårdene, dernæst spørgsmålet om hvordan skal affaldet fordeles, hvor længe skal det ligge, skal det vendes osv. Arbejdet med arealer med u klippet græs og vilde blomster, har også væretspændende og lærerigt.Vi arbejder på, at grøn kirkegård skal være en hel naturlig del af vores hverdag på kirkegårdene, og forsætter med flere nye tiltag, som vil udløse flere krydser i afkrydsningsskemaet.
Læs mere om Egeris kirkegård på deres hjemmeside her
Denne aktivitet er god for alle aldre og kan blive brugt af familier, ungdomsgrupper eller som en personlig, online eller hybrid kirkeaktivitet.
Denne aktivitet giver mulighed for en bønsfyldt og legende aktivitet til at gøre opmærksom på, at løfte vores opmærksomhed på naturen, samt udvikle vores forundring til Guds skaberværk. Det fungerer bedst at gøre udenfor, i en park eller skov, men det kan lige så godt gøres ved at samle materialer sammen, som tages indenfor.
- Hvis du laver aktiviteten udenfor, skal du sikre dig, at du har overvejet tilgængeligheden.
- Hvis du er indenfor, skal du samle en bred vifte af materialer fra naturen, blade, grene etc. Vær opmærksom på ikke at ødelægge naturlivet eller planter. Det kan være du gerne vil medbringe afskæringer fra din egen have.
- Hvis du laver aktiviteten online, kan du opmuntre folk til at samle noget fra deres egen have eller parken på forhånd eller bruge husplanter eller andet naturmateriel fra hjemmet.
- Hvis du gør det i din kirken, kan du lægge materialerne ud eller samle det i en naturlig indstilling. Prøv at lave det, så det er tilgængeligt for at alle kan få et lille glimt af nogle af materialerne.
Introduktion:
Vi skal vende vores fokus mod Guds skaberværk og tage os tid til at fundere over det. Dette er tiden til at lege og bruge tid i bøn. Vi skal bruge sanserne: se, føle, høre og lugte men ikke smage (men det kunne være der blev tid til kage efterfølgende).
Se
Først og fremmest skal vi bruge vores øjne til at fokusere.
Inviter menigheden til at rette deres øjne på materialerne ligesom en rovfugl. Brug disse spørgsmål til at fokusere deres tanker:
- Hvad kan du se langt væk?
- Hvilke farver er der?
- Hvilke forskelligheder kan du se?
- Hvilke bestemte dele bliver dine øjne tiltrukket af?
Føle
Som det andet, skal vi bruge vores følesans.
Inviter gruppens medlemmer til at føle på et blad, pind, nød, etc. Hvis i er udenfor kan de tilgå et træ eller plante i nærheden. Inviteralle til at mærke og bevæg deres udvalgte ting i hånden.
- Er det blødt, råt, behåret eller spidst?
- Luk dine øjne og vend dit objekt i hånden - kan du adskille de to sider fra hindanden?
- Er det klistret eller blødt?
Høre
Som det tredje skal vi bruge vores afstemte øre. Lyt til lydene der skabes når du bevæger tingen i din hånd eller vifter i luften.
- Siger det knitre, swish lyde eller er det stille?
- Siger det lyde som du havde forventet?
Lugte
Som det fjerde skal vi snuse og lugte! Forsigtigt snus til dit objekt. Luk øjnene.
- Hvad minder det dig om? Et bestemt sted eller tid?
- Er det friskt eller er det blevet en smugle for gammelt?
- Minder det dig om nyskabelse og vækst eller af hændfald og gendanvendelse af næringsstoffer?
Bøn
Mægtige skaber, Gud
Du er for evigt i kontakt med dit skaberværk gennem Jesus.
Tak for, at vi igennem vores sanser, kan vi række ud og være i kontakt med dig gennem dit skaberværk
Vi er forundres af farverne, lydene, lugtende og berøringen af alt du har skabt og huskes på at du også har skabt os.
Vi er en del af dit vidunderlige skaberværk, forbundet til Jesus og formes af din kærlighed.
Amen
Afslutningsvis
Slut aktiviteten af ved stille at returnere alle materialerne. Hav en øko-venlig wipe eller en spand med vand og håndklæder (hjælp børn) tilgængelig for dem der har brug for det. Eller led dem der har brug for det til et sted de kan vaske deres hænder efter gudstjenesten.
Det overstående materiale er udarbejdet af Andy Dye af 'the Global Relationships Team of the Methodist Connexion'.
Du kan finde materialet fra 'Joint Public issus team' på det oprindelige sprog, engelsk, samt mere materiale til inspiration her